|
Post by Frida Vinter on Jan 26, 2017 10:06:01 GMT
Frida nøjedes med at smile til ham som svar og fokuserede i stedet på trappetrinnene som de gik ned mod køkkenet. Da de havde fået deres te af husalferne, satte hun sig på en stenbænk i nærheden og lagde hænderne om det lidt for varme krus. Det gjorde næsten ondt at holde på, men hun havde brug for varmen. Forsigtig gav hun sig til at puste på det og sukkede let. "Det var rart at komme indenfor." Sagde hun og lænede sig op mod væggen med et lille smil på sine læber.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 26, 2017 13:50:18 GMT
Kailen selv var godt tilfreds med at få noget varmt i hænderne. Køkkenet og de hårdtarbejdende husalfer var altid en fornøjelse, og han havde derfor også et bredt smil på læberne da han satte sig ved siden af hende på bænken. "Er der ikke temmelig koldt i Norge.. Koldere end her?" Han havde aldrig været længere nordpå end Skotland, men han havde hørt historier om de høje snedækkede fjælde. Han betragtede hende derfor også nysgerrigt. Man skulle tro at hun var vant til kulden.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 26, 2017 20:43:33 GMT
Frida nikkede lidt mens hun pustede på sin te. En lille rynke dukkede op mellem hendes øjenbryn. "Jo og det er skrækkeligt. Du har aldrig oplevet at fryse før du har prøvet Norges vinter. Tilgengæld er sommeren hel fantastisk lys og smuk. Jeg har dog ikke så meget lyst til at tage tilbage dertil når jeg er færdig med skolen.. delvist på grund af kulden og delvist på grund af min familie." Sagde hun og så ned i sin te. Der var ikke så meget tilbage for hende i Norge efterhånden.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 26, 2017 22:55:05 GMT
Kailen mente at han have frosset sin del om vinteren i de irske skove, men han ville ikke forsøge at overgå Frida, han havde på fornemmelsen at der blev temmelig koldt oppe i de norkse bjerge. Hans smil blegnede dog en smule da hun fortalte om at hun ikke ville hjem til sin familie, de havde berørt emnet før, og alligevel kunne han ikke hade være med at strejfe hendes ene hånd i et forsøg på et lidt halvhjertet klem. "Det er ikke sjovt at vælge sin familie fra.. Lige meget hvordan de er. Tro mig, jeg ved godt hvordan det føles." Han havde selv fraskrevet sig sin egen far, men selvom Eion var en idiot, havde det ikke været nogen let beslutning.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 26, 2017 23:01:05 GMT
Frida havde ikke lyst til at vælge dem fra, men hun kunne heller ikke formå at leve med en så stor hemmelighed resten af sit liv. I det mindste var der et sted her hvor magikere kunne være sig selv. Det var ikke tilfældet hvor hun kom fra. "Jeg ville ikke have gjort det hvis de boede et sted med flere magikere." Sagde hun og smilede en anelse. "Men jeg kan ikke bruge hele mit liv på at lade som om jeg er en anden." Tilføjede hun og sukkede dybt mens hun forsøgte at drikke lidt af sin te.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 27, 2017 14:25:54 GMT
På trods af at Kailen fandt mange ligheder imellem deres situation, kunne han godt se at de var forskellige. Han havde svært ved at forestille sig selv i troldmandsbyen, men han havde også fundet sin hylde, langt væk fra sin faders klør. "Min far ville gerne have at jeg var en adelssøn. Men det er ikke på hans smuldrende gods at jeg hører til.." Kailen var et barn af skoven, og det ville han altid være. Han nippede lidt til den varme drik og smilede opmuntrende til hende. "Men selvom du tager til Hogsmeade, er der vel ingen der siger at du aldrig kan se dine forældre igen?" Han var ikke sikker på hvor strikte de var, men selvom han havde gjort det klart at han aldrig ville se Eoin igen, vidste han at hans fædrende ophav havde det anderledes.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 27, 2017 16:29:05 GMT
Frida smilede lidt over hans ord og nikkede en anelse, de havde snakket om det før, men det endte altid med at være det emne de havde brug for at tale om igen. Tilsyneladende. "Nej, men det bliver svært at forklare hvorfor jeg har været væk og hvorfor jeg kommer tilbage." Sagde hun og betragtede ham lidt. "Kvinder bliver somregel hos deres familie indtil de bliver gift. Det er mærkeligt at jeg sådan farer rundt, så er det nemmere for dem og mig at sige at jeg er blevet i klosteret og har viet mit liv til gud." Sagde hun og så ned i sin te med et smertefuldt blik i sine øjne. Det var et hårdt valg at tage, men det var det hun var kommet frem til.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 27, 2017 16:43:13 GMT
Kailen frigjorde forsigsigt sin ene kolde hånd fra det varme krus, og lagde den over Fridas med et lille smil. For ham havde det ikke været noget svært valg. Eoin var en dum tyran, og hans faster var endnu værre. Når han lå søvnløs var det dog alligevel svært ikke at overveje at den irske troldmand bare gerne ville være en far for sin eneste søn, i forhold til Cordelia der ikke var andet end en skør kælling. "Måske hjælper det når du får din egen familie?" Det var ikke fordi at han direkte hentydede til at han skulle være en del af den, men for ham var familie også et mere vidt begreb end kun dem man var beslægtet med af blod.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 27, 2017 18:16:46 GMT
Frida så flygtig ned på hans hånd, inden hendes blik vendte sig tilbage mod hans øjne. Hun trak lidt på skuldrene over hans ord, hun vidste ikke helt om det lå i kortene for hende at få en familie. Alligevel smilede hun en anelse og nikkede. "Måske, men det er langt fra sikkert jeg får en." Sagde hun og drak lidt af sin te. Hun ville gerne giftes med en fra en god familie, men der var så mange magikere der foretrak halvblods eller endda fuldblods magikere til deres børn. Hun ville nok ikke stå først i køen når det kom til ægteskab, det var i hvert fald det hun gik ud fra.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 27, 2017 20:03:21 GMT
Kailen selv gik ikke ligefrem med ægteskabstanker. Willierne giftede sig ikke, men han vidste godt at det havde stor betydning blandt mennesker, hvorvidt man var det eller ej. Han sendte hende et skævt smil. "Nu er familie andet end mand og børn. Det er ligeså meget at være hos de mennesker hvor man føler at man hører til." Personligt inkluderede hans fremtidsplaner ikke særlig mange mennesker, men i stedet willier. Alligevel ville han så gerne have Frida til at forstå at hun havde en lysende fremtid foran sig hvis hun blot turde udvide sin horisont.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 27, 2017 20:13:36 GMT
Frida havde i lang tid troet hun hørte til sammen med Silvester og Svala, men det havde efterhånden ændret sig, hun forstod at hun aldrig rigtig ville høre sammen med dem, hvad der end skete med turneringen. "Måske.. For mig er det dog meget mand og børn.. Jeg ved ikke rigtig hvad det ellers skulle være. Jeg ville føle jeg hørte til sammen med ham jeg var gift med." Sagde hun og smilede en anelse til ham. "Ægteskabet er dog en alvorlig ting, man kan ikke bare gå fra det igen hvis man ombestemmer sig." Sagde hun mens hun strøg en lok af sit hår om bag øret.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 27, 2017 20:31:48 GMT
Kailen havde svært ved at forstå hvorfor han ikke kunne nå helt ind til Frida, men måske var det fordi at han ikke forstod hende. Han rynkede brynene en smule, men fjernede ikke sin hånd fra hendes. "Er kærlighed ikke vigtigere end at man har sagt ja til hinanden og er blevet mand og kone?" Han var ikke helt sikker på hvad der gjorde den ed man svor mellem ægtefolk så speciel? Var det ikke langt vigtigere at man elskede hinaden? Han kendte til nogen af hans klassekammerater der skulle giftes med piger de ikke engang kendte.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 27, 2017 20:42:42 GMT
Frida var svagt bevidst om hans hånd på hendes, men skubbede den alligevel ikke væk. Hun var ikke helt tryg ved det, men for en stund ville hun gå med til det, mest fordi hun var en smule nysgerrig. "Ægteskabet er den måde ens kærlighed bliver hellig og accepteret. Uden det er det er det en synd Kailen. Det har jeg forklaret dig før." Sagde hun og sukkede let, mens hun lagde hovedet let på skrå med et antydningsvist smil. "Du bliver nødt til at holde op med at tro, at det kommer til at ændre sig for mig."
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 27, 2017 21:04:12 GMT
Kailen var efterhånden ved at lære hvor langt han kunne skubbe Frida. Selv nu, hvor han ikke var påvirket af en god mængde punch, var det svært for ham at forstå hvorfor hun sad så godt fast bag de mure hun havde bygget op omkring sig selv. Han rynkede let sine bryn, og overvejede sit næste spørgsmål mere end han almindeligvis ville. "Så du ville gifte dig med en du ikke elskede, blot for ikke at synde?" Han håbede at hans ord kunne få hende til at se det hele i et andet lys, og få hende til at forstå at hun kun satte hindringer op for sig selv.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 27, 2017 21:13:24 GMT
Frida rystede på hovedet og sukkede lettere irriteret over hans spørgsmål, hvorefter hun bed overvejende ned i sin underlæbe. "Jeg håber jeg kan komme til at forsørge mig selv så jeg ikke behøver at gifte mig uden at være interesseret i manden." Sagde hun og rynkede sine øjenbryn lidt. Hun var i trygge omgivelser her på skolen, men ude i den virkelige verden, var det ikke så nemt. "Måske jeg kan få et job som kropige eller et eller andet.. " Sagde hun, selvom hun langt fra havde lyst til at arbejde sådan et sted. Egentlig ville hun aller helst blive lærling for nogen, men det var ikke nemt når hun ikke havde nogle penge.
|
|