|
Post by Frida Vinter on Jan 11, 2017 20:32:37 GMT
Frida betragtede ham som han tog sin bæltepung og hældte stenene ud i hånden. Et smil blomstrede op på hendes læber over synet og hun nikkede ivrigt, mens hun strøg håret bag om ørene. "Ja de er fine." Sagde hun og gav sig til at tage stenene fra hans hånd og sætte dem på som øjne og som en mund. "Jeg tror vist det er godt, jeg ikke skal leve af at lave snemænd." Sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun betragtede sit værk med et skeptisk blik. Snemanden gang en smule med mælet.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 12, 2017 16:43:35 GMT
Kailen lod hende arrangere stenene som hun ville, og sørgede blot for at finde flere frem fra bæltepungen så hun ikke manglede. Han mærkede en stolthed i maven over at han havde fundet de rigtige, og betragtede det færdige resultat med et skævt smil. "Du skal bare give ham dit smil." Han blinkede til hende, og gik over for at rette en smule på stenene der udgjorde snemandens mund, så han i stedet fik et bredt smil. "Jeg tænkte at du kunne bruge denne her som næse.." Han fremdrog en fyrrekogle fra kappens gemmer, mens hans smil blev en smule bredere.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 14, 2017 9:40:00 GMT
Frida så undrende på ham, men smilede så derefter skævt og nikkede en enkelt gang. "Ja, måske." Sagde hun med et afdæmpet kort grin og kiggede derefter på den fyrrekogle han havde fundet. "Mjaeh.. Han skal vel have en næse.. " Sagde hun og rynkede sine øjenbryn en anelse. "Og den der ser ud til at være perfekt." Bemærkede hun og smilede skævt. "Du kan få lov til at placere den." Tilføjede hun og så afventende på ham, mens hun lagde hovedet lidt på skrå.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 15, 2017 21:48:57 GMT
Kailen var endnu engang stolt over at han kunne bidrage til deres snemandsbygning som hun bifaldte hans fyrrekogle. Han havde følt sig temmelig smart da han havde fundet den, hvis han selv skulle sige det, og med et veltilfreds smil gik han over for at placere den midt i snemandens ansigt. "Sådan?" Han trådte tilbage til hende og betragtede deres værk. Han strakte sig let, og lagde forsigtigt sin arm om hende som de stod der, som om det var det mest naturlige i verden.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 15, 2017 22:21:33 GMT
Frida betragtede smilende snemanden og stivnede en anelse da han lagde en arm om hende. Langsomt blev hendes kinder røde og hun rystede sine skuldre lidt, for at få ham til at løsne sit greb. "Jeg må vist videre.." Sagde hun og vendte ryggen til ham og begyndte at rette på sit hår mens hun bevidst undgik at se på ham. Hun var overrasket over sin reaktion over Kailens berøring og hun kunne ikke forstå hvordan det kunne ske.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 16, 2017 14:35:22 GMT
Kilen havde meget svært ved at vænne sig til at ikke alle var ligeså vant til at blive berørt som han var. Det havde aldrig faldet ham helt naturligt med hans klassekammerater, de havde ikke den samme relation, men med Frida føltes det blot så naturligt at han ikke kunne forstå hvorfor hun trak sig væk. Han kløede sig en smule i håret som om det hele tiden havde været der hans arm var på vej hen. "Du har ikke lyst til at lave en mere? Eller måske gå en tur?" Det var ikke de mest fantasifulde forslag, men han ville ikke have at hun gik allerede.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 16, 2017 17:36:05 GMT
OOC gå nu væk med det avatar Pan og specielt når mine naboer spiller Love story på deres guitar
Frida skævede hen mod ham og rystede på hovedet til det første spørgsmål, hun var egentlig bare mest en smule udmattet og ville gerne ind i varmen. Et forsigtig smil dukkede op på hendes læber, mens hun trak kappen tættere omkring sig. "Det er lidt for koldt nu.. Tror bare gerne jeg vil indenfor.." Sagde hun og pustede på sine fingre, i et forsøg på at gøre dem varme. Det havde været hårdt for dem at arbejde med al den kolde sne.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 17, 2017 3:11:00 GMT
Kailens hånd fortsatte med at klø lidt i hans hår, som Frida afslog hans tilbud. Hun virkede dog til at fryse oprigtigt, og han lod sig derfor ikke slå ud så let. De kunne jo bare gå indenfor sammen. "Vi kan snige os ind i køkkenet? Måske husalferne kan give os noget varmt at drikke?" Han sendte hende et skævt smil. Det var måske ikke helt lovligt for elever at snige sig ned i skolens køkken, men han var temmelig sikker på at det var lettere at overbevise hende om, end det han havde gjort sidst hun havde frosset.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 17, 2017 7:52:46 GMT
Varmt at drikke. Den tanke var tiltrækkende i Fridas hoved og hun nikkede derfor ivrigt til hans forslag. "Jaeh de plejer at være venlige overfor mig. Men jeg er også sød ved dem." Sagde hun og blottede sine tænder i et stort smil, inden hun grinede en anelse. Derefter drejede hun sig halvt mod slottet og så flygtigt på ham, inden hun begyndte at gå. Imens strøg hun sine hænder mod hinanden i et forsøg på at varme dem, der dog ikke gik specielt godt.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 17, 2017 20:08:22 GMT
Kailen sendte hende blot et lille smil da hun fortalte at hun plejede at være sød ved husalfer. "Jeg har aldrig rigtig forstået dem der er onde ved dem. Men ærlig talt forstår jeg dem heller ikke helt. Stod det til mig blev de alle sammen sluppet fri, men det er lidt som om de ikke vil." Han mente ikke at man kunne tvinge folk til at gøre noget de ikke ville, og alligevel var det svært for ham at se de små væsner være i fangeskab. Inden han vendte sig for at gå op imod slottet bemærkede han hvordan hun forsøgte at få varmen i sine hænder, og tog uden et ord sine vanter af, og rakte dem frem imod hende med et lille smil.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 18, 2017 10:45:12 GMT
Frida trak på skuldrene over hans ord og hun smilede skævt. "Arbejdet giver vel deres lange liv en form for mening, men jeg tror ikke at de ikke vil være frie. Det er bare ikke altid at man kan finde ud af at være det man gerne vil, hvis man er vant til noget andet.." Tænkte hun højt mens hun tog imod hans vanter. De hjalp lidt på hendes hænder, men da hun havde taget dem på, så hun hvor store de var i forhold til hendes egne hænder og hun smilede grinende til ham over synet. "Du har større hænder end mig." Bemærkede hun vendte blikket mod sine hænder mens hun gik.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 18, 2017 13:43:13 GMT
Kailen gemte sine hænder i kappen og sendte hende et skævt smil. Han ville langt hellere have tilbudt hende at de kunne holde i hånden på vej op til slottet, men han ville hellere ikke have at hun frøs hænderne af fordi hendes gud sagde at hun skulle afslå. "Alt andet ville måske også være en smule mærkeligt, med mindre at i bliver født med bjørneklør i Norge?" Han blinkede til hende med et drillende smil, og begyndte at gå op imod slottet så de begge kunne få varmen.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 18, 2017 16:44:33 GMT
Frida satte en smule fart på sine ben, det hjalp også lidt på varmen og Kailen havde alligevel så lange skridt. Hun smilede skævt over hans ord og nikkede en enkelt gang, hvorefter hun til sidst endte med at grine en anelse. "Nej desværre, det ville ellers være frygtindgydende." Sagde hun og forsøgte at karikere et bjørnebrøl som dog ikke lød så faretruende som et rigtig et. Imens krøllede hun sine hænder som poter. "Men derfor kan vi godt være farlige." Bemærkede hun og smilede skævt.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 18, 2017 20:38:44 GMT
Kailen grinede over hendes forsøg på at være en bjørn. Hun var så sød at være sammen med, når hun ikke hele tiden skulle bruge kræfter på at skubbe ham væk. Han sendte hende et skævt smil som latteren ophørte og trak på skuldrene. "Jeg håber ikke at i er alt for falige, jeg skal jo snart duellere mod Silvester i turneringen." Han forsøgte så vidt muligt ikke at tale konkurrence med hende, og alligevel var det sluppet over hans læber som de lange skridt efterhånden havde bragt dem halvvejs.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 19, 2017 8:45:07 GMT
Fridas smil blegnede en anelse da han nævnte Silvester og hendes hjerte føltes en smule tungt. Hun vidste hvad det ville betyde for ham at vinde duelturneringen, derfor havde hun lidt svært ved at placere sin loyalitet, for Kailen havde også fortjent det. "Nåehja.. Silvester er jo fra Durmstrang. Vi holder os aldrig tilbage i en duel." Sagde hun og smilede skævt. "Vil du virkelig gerne vinde den?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn i en spørgende mine.
|
|