|
Post by Penelope Ingleby Flint on Jan 13, 2017 20:05:42 GMT
Penelopes bryn trak sig lidt sammen. Hun fugtede læberne, før hun måtte give op med et skuldertræk.
"Det kan jeg ikke hjælpe dig med," konstaterede hun simpelt. Ikke direkte ufølsomt, men heller ikke som sådan beklagende. Det var ikke hendes fejl.
"Jeg kunne stadig tilkalde en helbreder," tilføjede hun, efter et par øjeblikke, som en eftertanke.
|
|
|
Smudset
Jan 14, 2017 1:59:51 GMT
via mobile
Post by Lorcan LeStrange on Jan 14, 2017 1:59:51 GMT
Lorcan bed tænderne sammen da hun endnu engang tilbød at hente ham en helbreder. Det ville måske være det mest fornuftige, men han havde ikke brug for at skabe drama omkring sig selv. Han havde ikke brug for at hele Hogsmeade vidste at den sårede Lorcan LeStrange lå på vildsvinet. Alligevel kunne han heller ikke benægte den trykkende smerte i hans brystkasse. "Kender du en der ville være i stand til at håndtere dette diskret?" Han kiggede indgående på ham. Han ville vide hvis hun løj.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Jan 14, 2017 21:17:57 GMT
Penelope undrede sig lidt over blikket. Hun var ikke helt sikker på hvad han troede hun ville opnå ved at trække opmærksomhed til foretagendet. Til gengæld trak hun lidt på skuldrene som svar.
"Se hvor du befinder dig," konstaterede hun. "Selvfølgelig kender jeg en. Så. Skal jeg sende hende en ugle eller tror du, at du kan hele et ribben af dig selv?"
|
|
|
Post by Lorcan LeStrange on Jan 15, 2017 23:11:58 GMT
Lorcan brød sig stadig ikke om hendes tone, men som han lå på sengen kunne han ikke irettesætte hende. Folk havde ellers måtte lide under hans dolorosoforbandelse for langt mindre. "Send bud efter hende.." Han bed tænderne sammen som han lagde sig tilbage i sengen. Det hele gjorde frygtelig ondt, men det værste var den afmagt det hele fik ham til at føle. "Har du noget jeg kan sove på?"
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Jan 16, 2017 0:22:41 GMT
Penelope gav pokker i hans fine fornemmelser. Hun hævede et bryn over hans spørgsmål, allerede halvt på vej for at gå ned efter uglen. "Du ligger på en seng, Sir," konstaterede hun, før hun forlod rummet for at tilkalde Agnes. Lukket?
|
|