Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var en stille aften på De Tre Koste, som allerede forudset af Dodderidgefamilien. Arthur havde egentlig friaften, men stod alligevel bag baren og skænkede et krus op til en stamkunde, imens han ventede på sine gæster. Han regnede med at de bare skulle være på kroen alligevel. Det var der ikke nogen grund til at stadse sig videre op for og han havde heller ikke rigtig gjort noget videre ud af sig selv.
Hans knægt sov trygt i baghuset og han havde både sin faster og bedsteforældre til at tage sig af sig, imens Arthur holdt fri. Utvivlsomt håbede Yvette, at han ville gå ud og lede efter en sød pige, men det var ikke det der var hans fokus i dag.
Post by Atticus Llywelyn on Dec 31, 2016 14:40:38 GMT
Atticus havde ingen forventninger til aftenens forløb, men han havde et lille håb om at hans overtalelsesevne ikke var helt tabt bag en vogn. Det sædvanlige halv flabede smil lå på hans læberne som han skubbede døren op til de tre koste. Hans skød blikket over skulderen til Mortimer og rystede lidt på hovedet. "Kunne du gå lidt mere langsomt, jeg har svært ved at følge med" sagde han og fortsatte ind i den varme krostue.
Uden at se sig særlig meget op, gik han direkte op til baren, plantede begge hænder mod disken og lænede sig lidt ind over. "Arty. Jeg mindes at du har fri i dag" sagde han og løftede det ene bryn.
Post by Mortimer Borgin on Jan 1, 2017 22:43:54 GMT
Mortimer var ikke blind for, at Atticus havde lagt planer. Han havde da også opgivet at kæmpe imod dem, selvom han ellers havde nok at se til derhjemme. Trods det befandt den langlemmede troldmand sig nu umiddelbart bag sin lyshårede skolekammerat og slap et lille fnys over morsomheden, uden at besvære sig med at svare.
Øjeblikket efter var de da også inde i varmen og som de stoppede ved bardisken, lænede han sig selv ind mod den og hilste på Arthur med et lille nik.
"Og stol endelig på, at Atticus har sikret sig det," tilføjede han lavmælt med et lille smil, der var halvt muntert, halvt opgivende.
Post by Arthur Dodderidge on Jan 2, 2017 0:27:24 GMT
Arthur så op, da døren gik igen. Hans blik fulgte det umage par i form af hans to ældre venner og han smilede en anelse, da de begge indfandt sig i baren, som forventet. Han fnøs muntert af Atticus’ bemærkning, kvikt fulgt op af Mortimers tørre kommentar.
Med øllen serveret til kunden, som fik en hilsen med på vejen, trak han på skuldrene til en start. ”Atty, Morty,” hilste han med et muntert glimt i blikket. ”Det passer. Så – skal det være det sædvanlige?”
Han havde allerede trukket tre krus op. Selvom der var andre steder de kunne besøge, så var øllen god på De Tre Koste og gratis her. Han forventede ikke at noget havde ændret sig der.
Post by Atticus Llywelyn on Jan 3, 2017 13:50:38 GMT
Det havde været overraskende nemt at lokke Mortimer med, i hvert fald syntes Atticus selv at han ikke havde behøvet at bruge særlig mange overtalelsesevner til at få vennen med. Han var i det hele taget et stort smil da da den velkendte varme fra kroen svang sig om ham.
Han strakte sig og så kort rundt inden opmærksomheden faldt på Arthur. "Øllen her er for god til at sige nej" sagde han og rystede lidt på hovedet. Nok havde han andre planer senere hen; som ikke involverede De tre koste, men det var et glimrende sted at starte.
Han puffede Mortimer i siden med en albue. "Jeg mangler bare at tossen her indrømmer at det var en mægtig god idé, at bruge aftenen ude, i stedet for inde"
Post by Mortimer Borgin on Jan 3, 2017 21:32:21 GMT
Mortimer slap en lille, uoverbevist lyd over Atticus' ord og sendte vennen et opgivende blik. "Træerne gror ikke ind i himlen," bemærkede han og smilede skævt, før han selv smøg sin langlemmede krop ned på en taburet. Blikket gled mod de tre krus, før det fortsatte op til Arthur. Mørke øjenbryn hævede sig.
"Uanset hvor god øllen er her, ville jeg ikke stole på, at han ikke har andre bagtanker. Kald det generel mistro," spøgte han, men alligevel ikke uden alvor.
Post by Arthur Dodderidge on Jan 3, 2017 22:33:21 GMT
Arthur grinede lidt af Mortimer og Arthurs spil og sendte førstnævnte et sigende blik. "Han har altid bagtanker," konstaterede han. "Men de plejer at ploppe ud af ham, når man smører hans gane med god øl. Så må vi jo se om det er lige så skørt som det plejer at være, aye?"
Han skænede op i tre velvoksne krus og slog lidt med hovedet. "Find en bedre plads end ved baren. Chop chop."
Post by Atticus Llywelyn on Jan 3, 2017 23:13:08 GMT
"Hov hov. Mine bagtanker er da altid uskyldige" sagde Atticus. Det skæve smil fortalte dog en anden historie, men det skadet vel ikke at prøve sig frem, selvom han intet håb havde for at de nogensinde ville tro andet om ham.
"I plejer da ikke at brokke jer - særlig meget" afsluttede han med et let grin inden han tog kruset med øl og spejdede efter et ledigt bord, hvor udsigten var god. Han dumpede ned på en stol og satte sig tilbage. Et lettere behagelig suk forlod ham inden han løftede kruset for at skåle med de to andre.
Post by Mortimer Borgin on Jan 5, 2017 23:13:37 GMT
Mortimer var ikke for god til at smile muntert af Arthurs ord og slippe et muntert fnys over Atticus'. Til gengæld bød han ikke selv ind med noget, men hev sig blot op fra taburetten igen og fulgte efter de to andre som en lidt ranglet, høj skygge. Det virkede da også til at både ben og arme var lidt for lange, som han skruede sig ned på en stol igen, men det var intet nyt og han tog imod sit eget krus med øl.
Det blev hævet til en skål og han tog en moderat tår, før han lænede sig lidt tilbage og så på den af sine to venner, som han så mindst til. "Så, hvad nyt at melde fra Hogsmeade?"
Post by Arthur Dodderidge on Jan 5, 2017 23:29:24 GMT
Arthur grinede bare af Atticus, uden yderligere kommentarer. Han slog sig ned med de to kammerater og drak selv en rimelig voksen tår af sit ølkrus, før han tog en dyb indånding.
Mortimers spørgsmål kom alt andet i forkøbet, men det gjorde såmænd intet og hans smilede blot varmt. "Såmænd ikke det store. Her går tingene som de plejer, selvom vi får spændende besøg oppe fra skolen for tiden, hvad med femkampen de har gang i og alt det." Han hævede brynene lidt, en smule sigende. "Magikere fra Rusland og helt nede fra Moorland."
Post by Atticus Llywelyn on Jan 6, 2017 2:08:58 GMT
Atticus var stille, for en gang skyld. Med krusset hvilene i sine hænder betragtede han de to venner. Det var rart at sidde ned, selvom de ikke havde vandret det store, så sled vinterens blæst udenfor, og stemningen på kroen var altid så hjertevarm, at det var nemt at synke ned i.
"Jeg har godt hørt om det, synd det ikke skete i vores tid" sagde Atticus kunne ikke lade være med at grine lidt. Ikke fordi han regnede med at han selv var blevet valgt, men spændingen med et anderledes skoleår, var da en tanke han ikke helt kunne slippe.
Post by Mortimer Borgin on Jan 7, 2017 21:53:34 GMT
Mortimer var også reelt interesseret, selvom det nok ikke var af de samme grunde som Atticus. Han havde ingen tabte drømme om nogen femkamp, men han var vant til at være omkring mennesker fra hele verden og det var hans erfaring, at der altid var interessante historier at høre. Alligevel smilede han kort til Att, før blikket rettede sig mod Arthur.
"Det er en sjælden ting for Hogsmeade," bemærkede han og lænede sig lidt frem over bordet. "Hvad mener du om dem? Udlændingene?"
Post by Arthur Dodderidge on Jan 7, 2017 23:45:12 GMT
Arthurs bryn rykkede sig lidt sammen og han trak på skuldrene med et svagt smil. "Det skete jo i vores skoletid," pointerede han. "Men ikke her, selvfølgelig... Og vi var alle sammen for unge til at tage med, men..." Hans mundvige sitrede lidt og han lod emnet falde med en tår af sin øl.
"Nogen af dem er temmelig sære," konstaterede han, da han havde sunket. "Men det er vi jo også..." En let klukken forlod ham ved dén kvikke bemærkning. "De har en kvindelig underviser, som ærlig talt skræmmer livet af mig; hun ligner hun kunne finde på at myrde dig hvis du sagde noget forkert..."
Post by Atticus Llywelyn on Jan 8, 2017 0:07:21 GMT
"Nogen af dem er meget pæne at kigge på" indskød Atticus som han lænede sig tilbage i stolen. Smilet var bredt som han kiggede frem for sig. Dog rømmede han sig ret hurtigt efter. "Deres undervisere." rettede han sig selv med et let suk. Selv hvis han kiggede efter elever, var det ikke noget han skulle sige højt.
I stedet for at dvæle mere ved netop dét emne tog han i stedet en stor tår af øllet. Han var dig ved at få det galt i halsen over Arthurs bemærkning omkring deres lille gruppe og han rystende små grinene på hovedet af ham.
"Årh, de plejer ellers at være ret sjove" bemærkede han så med et lettere hævet bryn.
Post by Mortimer Borgin on Jan 8, 2017 0:50:19 GMT
Mortimer lyttede til Arthur fortælle med et interesseret blik. Han var vant til udlændinge, men forledte ikke sig selv til at tro, at han havde mødt alle. En dæmpet, munter lyd undslap ham over afslutningen, før han himlede med øjnene over Atticus' tilføjelse.
"Findes der mon stadig kvinder i den magiske verden, du ikke har kendt?" spurgte han sin barndomsven med et halvt opgivende, halvt muntert blik. Det var sandelig et område, hvor de var forskellige.
