|
Post by Morgan Slughorn on Dec 23, 2016 18:59:44 GMT
Hele quidditchholdet fra Portree skulle ud og fejre at de havde vundet en kamp og hvilket bedre sted end Det Glade Vildsvin? Der var ikke så proppet som på De Tre Koste og de kunne få lov til at skabe sig lidt mere. Morgan vidste godt at der vankede, hvis han begyndte at smudse Slughorn navnet til. "Jeg giver næste omgang!" Erklærede han og rejste sig op fra bordet og gik op for at bestille et par øl. Han var egentlig ikke så fuld, bare mest i godt humør og han kastede lidt rundt med en mønt, mens han stavrede op til baren. Da han nåede den forsøgte han at få kontakt med en eller anden bag disken, noget rødt hår fangede hans opmærksomhed og han rettede sig lidt op for at få øjenkontakt.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Dec 23, 2016 19:45:34 GMT
Det lille, snuskede værtshus havde sjældent set så mange mennesker på een gang og Penelope og hendes hjælp var tralvt optaget med at se til alles behov. Da en af de kønne, unge queerditchspillere kom op til den rødhårede kromadam ved baren, gav hun ham et helt indiskret blik op og ned, før hun satte den ene hånd i siden.
"Er du gammel nok til at drikke?" Hendes lyse øjne spillede drillende, som hun fugtede læberne. "Hvad skal det være?"
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 23, 2016 20:16:11 GMT
Morgan brummede afdæmpet over hendes bemærkning og viftede lidt med hånden. Han blottede tænderne i et skævt smil og lagde armene på disken, inden han vendte ansigtet mod sine kammerater flygtigt. "Fem krus øl." Sagde han og rodede sig lidt i det halvlange hår, mens hans blik gled diskret op og ned af hende. Hun var køn. Derfor blev han stående lidt, hvis hun nu havde tid og lyst til at snakke. "Vi vandt over hvepsene idag." Forklarede han og gav sig til at tromme med hænderne på disken, som den rastløse unge mand han nu var.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Dec 24, 2016 0:04:20 GMT
Penelope nikkede sin accept. "Tyve knut," bad hun, før hun gav sig til at skænke op i de solide trækrus han havde slæbt med fra bordet. Hun lænede sig lidt frem og gav ham, ikke tilfældigt, lidt udsigt at fornøje sig med, imens han fortalte om queerditch.
"Ja? Så er der grund til at fejre. Spiller du professionelt?" Hun så op på ham. "Så må du være stærk."
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 24, 2016 8:35:26 GMT
Morgan gav sig til at rode i sin pung og lagde derefter mønterne på bordet, inden han igen placerede armene på disken. Han kunne ikke helt lade være med at skæve ned mod den blottede hud, men hans blik var hurtigt oppe i hendes øjne igen. "Ja.. Øhm.. Målmænd skal være stærke. Det er en utrolig fart de bolde kan have nogle gange.." Bemærkede han med et skævt smil og sank en klump mens han kløede sig i hovedbunden.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Dec 27, 2016 0:08:31 GMT
Det var et vidende smil, som Penny præsenterede for den helt unge målmand. Hun fugtede læberne og tog imod hans penge med en lille nikken, som hendes blik gled ugenert ned over ham igen. "Mm. Og er I så gode?"
Hun stillede fem fyldte krus foran ham på disken og lænede sig lidt imod den, så både hendes ansigt og hendes fortrin kom tættere på ham. "Lige så gode som... Holyhead?"
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 27, 2016 10:44:32 GMT
Morgan var efterhånden sikker på at hun gjorde det med vilje og han måtte synke en klump, mens hun lænede sig frem mod ham. Han havde ikke oplevet særlig mange kvinder der var så direkte og selvom han ikke havde noget imod det, blev han nervøs fordi han ikke helt vidste hvordan han skulle reagere. Han fik lidt svært ved at fokusere på hvad hun sagde og hans blik hvilede lidt for længe på et punkt under hendes kraveben.
"Øhm.. ja.. Holyhead er.. slet ikke så gode.. " Sagde han uden helt at vide hvad det var der kom ud af hans mund. Derefter vendte han sig ned mod en af sine kammerater og fik ham til at hente krusene med øl, så han selv kunne blive oppe ved den søde kropige. "Hvilke hold kan du bedst lide?" Spurgte han og tog en tår af sin øl.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Dec 27, 2016 11:36:08 GMT
Det var ikke så tit der kom unge, flotte og helt uskyldige queerditchspillere ind på kroen til Penny og hun undte bestemt sig selv at more sig lidt med ham. Da han tilkaldte sin ven for at blive hos hende og gav sig til st plapre om Holyhead, vidste hun at hun synes han var lidt klodset charmerende.
Udsigten forblev der, som en opfordring til at komme til at se ned, men hun fangede også hans blik med sine grå øjne og holdt det.
"Åh, jeg ved såmænd ikke så meget om queerditch. Ikke andet end at jer der spiller det er store og stærke. Det kan få en til at føle sig helt tryg ved at I er her. For I er vel søde og hæderlige også...?"
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 27, 2016 12:01:07 GMT
Morgan fik næsten sin øl galt i halsen over hendes ord og han tabte kæben et øjeblik, mens han stirrede på hende med et forbløffet og lettere blankt blik i sine øjne. Han kunne ikke helt tro, at hun virkelig havde sagt det. "Selvfølgelig. Eller.. jeg er.. i hvert fald.. jeg ved ikke helt om du skal stole på de der." Sagde han og nikkede ned mod bordet med holdkammeraterne. "Jeg prøver i hvert fald at være sød.. Det er bare ikke altid det lige kommer ud på den rigtige måde.. " Bemærkede han og blottede tænderne i et skævt smil, inden han drak endnu en tår af sin øl.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Dec 28, 2016 11:00:57 GMT
Penny blinkede lidt over den voldsomme reaktion, men smilede øjeblikket efter underholdt og sendte et blik ned på hans holdkammerater. "Jaså," spandt hun.
"Hvad hedder du, søde queerditchspiller?"
Hun fugtede sine læber med tungespidsen og rettede sig lidt op, før hun tog en tår af den tynde øl på hendes side af baren.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 28, 2016 12:06:58 GMT
"Morgan.. Morgan Slughorn." Sagde han og smilede en anelse, inden han tog en tår af sin øl. Han kunne mærke den svage beruselse nu der langsomt sneg sig ind på ham. "Hvad er dit navn?" Spurgte han og blottede sine tænder i et smil, hvorefter han strøg fingrene gennem håret for at sætte det lidt men endte med at få det til at stritte endnu mere.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Dec 28, 2016 13:49:21 GMT
Penny smilede over ham, men var næsten skuffet over spørgsmålet og undlod ikke at lade underlæben glide lidt frem og betragte ham et øjeblik, før hun svarede.
"Kender du mig ikke?" Hun sukkede og rystede lidt på hovedet. "Har du slet ikke været herinde før, Morgan Slughorn?"
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 28, 2016 14:19:31 GMT
Morgan så pludselig lidt flov ud og skar en lille grimasse inden han smilede halvhjertet. "Jo.. altså.. Men vi har jo ikke talt sammen før.. jeg tænkte det var mest høfligt at øh.. spørge." Sagde han og betragtede hende med et beklagende blik.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Dec 28, 2016 22:06:14 GMT
Penelope fnøs dæmpet over hans flovhed og rystede lidt på hovedet. "Det er fint, Slughorn. Intet at blive helt rød i kammen over. Tag en tår øl mere og fortæl mig om hvordan i slog hvepsene, så?"
Hun smilede skævt og fugtede læberne, som hun betragtede ham afventende, i håb om en drabelig krigshistorie, selvom virkeligheden sikkert var mere skuffende.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Dec 29, 2016 10:17:10 GMT
Morgan tog en tår øl mere for at prøve at slappe lidt af. Ved hendes spørgsmål smilede han bredt og satte kruset på disken med en lidt voldsom bevægelse. "Deres målmand er en torsk. Vi fik så mange bolde igennem at man skulle tro det var løgn. Jeg tror vi endte med nogen og 30.. " Sagde han og grinede afdæmpet mens han rystede lidt på hovedet. "De beholder ham nok ikke til næste sæson." Bemærkede han og skar en grimasse. "Jeg derimod.. slap kun 5 ind.. Men deres angribere var også hurtige."
|
|