Krøltoppe

Griselda havde ikke sin uldne hætte på, eller sin kappe. Hun var kun iført sit sædvanlige tøj og havde heller ikke haft planer om at blive ude særlig længe. Det var vel en form for føler, i et håb om at vejret ville lægge stille længe nok til at man ville kunne nyde sneen uden at der skulle komme mere af det. Hun gned let sine øjne inden hun traskede tilbage til gården.

Snart stak hun hovedet ind i køkkenet. "Skal jeg ikke hjælpe dig af med hovedpinen lillebror?" spurgte hun og sendte ham et skævt smil. Hun blev dog ikke stående særlig længe før hun trådte helt ind og gjorde ham selskab ved bordet.

Griselda kunne ikke lade være med at sende ham endnu et smil. Det var svært for hende at tage ham det mindste seriøst, selvom hun havde hørt noget om at det vidst ikke havde været meningen at eleverne skulle blive fulde.
"Det er vel hvordan man ser på det" kom det fra hende og trak lidt på sine skuldre.

"Kom nu. Du spiller Queerditch, du er tusind gange bedre til at ramme end jeg er" forsøgte hun sig.

Griselda vidste dog godt hvordan det var når man havde været for længe på De tre koste, selvom hun ikke havde drukket siden sommerferien med Devyn, så var erindringen om det dog stadig til stede. Hovedpine havde hun dog ikke haft meget af før de kom ombord på skibet, men træt havde hun været. Hun så på ham med halvmedlidenhed, han kunne trods alt ikke gøre for det.

Selvom hun havde lyst til at lave en snebold og klaske i hovedet på ham endte hun blot med at fylde kanden med sne som hun tog med indenfor. Der var ikke så meget sjov i det, men det vidste hun at der heller ikke ville være, hvis hun havde endt med at gøre brug af sin tanke.

Hun satte kanden foran ham og skævede mod den rest af brød han havde i hånden. "Er der mere af det der?" Hun var selv ved at være ret sulten, selvom hun havde været oppe med familien fra morgenstunden af.

Griselda havde ikke snakket særlig meget med sin lillebror den sidste stykke tid. Når han havde været hjemme i friweekenderne, havde hun stadig været begravet under dynen på det lille værelse, nærmest ude af stand til at være ordenlig sammenhængende. Derfor glædet det hende at det nu endelig var muligt, selvom Dia sad med en slem hovedpine, og ønsket om en sneboldstur måtte vente til den næste dag.

Hun rejste sig kort fra bordet, for at hente sig et stykke brød brød, som stadig lå svøbt ind i et stykke stof for at kunne holde på varmen lidt endnu. "Hun er så god ved os" sagde hun med et lille grynt inden hun igen gjorde sin lillebror selskab ved bordet.

Det var ikke et rigtigt smil, da det væltede over i en grimasse. Hun trak løst på sine skuldre.
"Jeg har vel indset at livet ikke stopper bare fordi jeg ligger og har ondt af mig selv" sagde hun og proppede et stykke brød i munden. Hun var ikke sikker på om han overhovedet hentydet til hende selv, eller om det bare var generelt. "Men udover det.." begyndte hun og så rundt i køkkenet. "Som det plejer. Du går ikke glip af det store" sagde hun og skævede mod sin bror. Hun havde også på fornemmelsen at Hogwarts måske var en smule mere spændende, men hun kunne tage fejl.

Det gav egentlig sig selv at Dia ikke ville spørge ind til Griseldas egen situation, hun havde bare været så vant til at det var et emne der kom op i ny og næ at hun nærmest automatisk antydet at det var det folk hentydet til. Hun lagde dog ikke særlig meget i det, da det var tydeligt at det var et akavet emne for ham, og i sidste ende også for hende. Hun forsøgte trods alt at komme videre, selvom det var svært ikke at tænke på.

Hun strøg en af de lyse krøller om bag øret inden hun tog et ubrugt krus der stod på bordet og hældte noget af sneen op i, som mere eller mindre var blevet til vand.
"Selvfølgelig gør det det. Hvem ellers skulle vi lave sjov med?" spurgte hun og sendte ham et drillende smil. Hun sukkede svagt og skævede mod ham. "Isa siger du fulgtes med Avery Slughorn til ballet." sagde hun en smule og kunne ikke lade være med at smågrine lidt. Ikke at det var særlig sødt gjort, og hun forsøgte også at dæmpe det en smule.

Det var ikke fordi at Griselda det sidste stykke tid ikke havde grinet, men det var alligevel rart, at mærke det lidt igen, særligt med Diarmad som hun næsten ikke havde set. Det var ikke gået hendes næse forbi omkring hans småforelskelse i Pomona, det var dog ikke helt gået op for hende at det ikke længere var aktuelt.

"Det kan jeg da ikke forstå" sagde hun så og blinkede lidt med sine øjne. Men det kunne også være svært at finde den rette partner og når man ikke var ude i god til, måtte man i sidste ende nøjes.
"Så der er ikke mere i det end det?" hun skævede til ham imens hun puttede det sidste stykke brød i munde.