|
Post by Frida Vinter on Jan 6, 2017 18:45:08 GMT
Frida rynkede øjenbrynene tænksomt over hans reaktion, mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt. Hans ord fik hende til at slå blikket ned og hun lagde den ene arm om sig selv, mens hun strøg sit hår væk fra ansigtet med den anden. "Nej.. Selvfølgelig ikke." Sagde hun og så kortvarigt mod ham, inden hun flyttede sit blik væk. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun havde åbenbart ikke hans styrke til at være så ligeglad med hvad andre tænkte. "Jeg ville ønske jeg kunne være mere ligesom dig." Sagde hun med et stilfærdigt suk og smilede flygtigt til ham, mens hendes blik hvilede i hans øjne.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 7, 2017 21:35:07 GMT
Et lille smil trak op i hans ene mundvig ved hendes ord, som han endnu sad med nakken bøjet frem og ansigtet kun halvt drejet mod hende. De lyse øjne fæstnede sig i hendes og veg ikke igen med det samme. "Jeg synes ellers at du er perfekt som du er," bemærkede han lavmælt og næsten genert.
Blikket faldt kort til hendes læber og dvælede der et par sekunder, før han sænkede det til sine ben og strøg hånden over nakken.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 7, 2017 22:17:22 GMT
Frida havde ikke set lige præcis de ord komme og hendes første reaktion var også overraskelse. Hun blinkede lidt med sine øjne og tabte kæben en anelse, inden hun blottede tænderne i et smil mens hendes blik blev mere ømt. "Så er du blind Elphias, jeg har mange fejl. Jeg er fx virkelig dårlig til at modtage komplimenter." Sagde hun mens rødmen steg op i hendes kinder igen.
Samtidig havde hun lyst til at slå sig selv, hun var allerede på vej væk fra dydens smalle sti som hun ellers altid havde bevæget sig på. I et forsøg på at få sig selv under kontrol, gav hun sig til at gentage præstens ord om synd i sine tanker. Det hjalp bare slet ikke.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 7, 2017 22:53:48 GMT
Elphias havde slået blikket væk og så dermed ikke hendes reaktion. Han forestillede sig den dog og ved hendes ord, så han op og blev kun bekræftet. Tænderne kom halvt til syne og han trak lidt på skuldrene, som han sad der. "Er det en fejl?" spurgte han dæmpet og noterede sig farven i hendes kinder.
"Du er ikke forfængelig." Han rettede sig lidt op, men mindskede ikke afstanden mellem dem. Han holdt sit løfte. "Og dine fejl gør dig ikke til mindre. De gør dig til den du er."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 7, 2017 23:12:52 GMT
Frida løftede sine øjenbryn en smule forbløffet over hans spørgsmål og nåede ikke at svare, da hun havde behov for at tænke lidt over det. Måske var det ikke en så stor fejl, men det var dog alligevel noget folk havde lagt mærke til.
Det var de venligste ord hun havde hørt længe og hun blev så rørt over dem, at hun blev nødt til at bøje nakken og se ned, så hendes hår gled ned foran hendes ansigt. Hun smilede svagt, inden hun så op og blottede sine tænder i et lidt større smil. Hun havde det som om hun svævede og havde nok aldrig været så lykkelig. "Du er alt for god ved mig." Sagde hun og så ham i øjnene, med et lettere fortabt blik.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 7, 2017 23:37:00 GMT
Lyse øjne mødte hendes og noget ved udtrykket i hendes fik ham til at knuge hænderne lidt tættere sammen om karmen. Det lille smil afslørede dog intet og han rystede blot lidt på hovedet.
"Ikke mere end du fortjener," konstaterede han, næsten beskedent. "Du har nok, der behandler dig som skidt. Bed mig ikke om at lade være med at gøre det modsatte."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 8, 2017 0:01:03 GMT
Frida kunne ikke helt være i sig selv og blev nødt til at se væk et øjeblik, mens hun smilede lidt. "Det vil jeg så lade være med.." Sagde hun og sukkede lidt, mens hun så op på ham med et genert blik i sine øjne. "Du er sød.." Endte hun med at sige, mens hun lænede sig lidt frem og kyssede hans kind forsigtig.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 8, 2017 0:21:31 GMT
Elphias trak sig ikke væk, da hun kyssede hans kind. Fingrene strammede kun grebet i et øjeblik og han tog en indånding, der kunne betyde så meget. Sammen med det smil, der trak op på hans læber, var ønsket dog klart nok. Han drejede hovedet og så på hende med et blik, der var en nøje blanding af genert og tilfreds.
"Det er svært ikke at kysse dig," indrømmede han, men gjorde intet for at læne sig frem mod hende. Smilet fik et drillende træk. "Det er godt, at jeg er sød. Ellers havde jeg nok gjort det."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 8, 2017 9:15:19 GMT
Frida havde ikke ønsket at gøre det sværere for ham, men da han talte, blev hun klar over at det måske var hårdere når hun begyndte på selv det mindste. Derfor trak hun sig lidt væk og smilede en anelse undskyldende. "Virkelig?" Sagde hun, en del af hende ønskede at han ville gøre det, men samtidig var hun også meget bevidst om alt det der holdt hende tilbage. Derfor så hun ham i øjnene med et længselsfuldt blik, men blev pænt siddende, mens hendes hjerte bankede. "Jeg har lyst til at kysse dig Elphias, men det er jo en synd, når man ikke er gift." Sagde hun og slog blikket ned. Hun havde allerede gjort meget mere end hun egentlig burde.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 8, 2017 21:30:37 GMT
Elphias så ind i hendes øjne og holdt hendes blik, som han så længslen i det. "Det ved jeg, at det er," svarede han lavmælt og trak på skuldrene. "For mugglere, i hvert fald."
Han tiltede hovedet lidt til den ene side og sendte hende et interesseret blik, der fik det til at virke som om at han var reelt interesseret. "Det er jeres religion, er det ikke? Der siger det?"
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 8, 2017 22:07:27 GMT
Frida var ikke en muggler, men hun var heller ikke rigtig en del af det magiske samfund, eller det var i hvert fald sådan hun følte det. Specielt når episoder som den med Edmund skete. Hun nikkede lidt over hans spørgsmål. "Ja. De synes mange ting er gale. Også magi og trolddom. De fleste i min landsby tror jeg er taget i kloster og at præsten har renset mig for det onde." Sagde hun og lænede hovedet op ad karmen, mens hun sukkede dybt og lod blikket glide ud i lokalet. Langsomt, blev det en smule trist.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 10, 2017 22:17:03 GMT
Elphias' øjenbryn trak sig sammen over hendes ord og han behøvede ikke spille skuespil, for at udstråle at han ikke forstod det. Han var tavs lidt, før han klarede halsen.
"Jeg håber ikke, at du tager det som en fornærmelse," sagde han forsigtigt, næsten som om han var bange for at fortsætte. "Men hvorfor følger du en religion, der mener at du er forkert?"
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 11, 2017 20:29:47 GMT
Det virkede som om der var en sammensværgelse om at sætte spørgsmålstegn ved Fridas religiøse valg og selvom hun altid havde kæmpet hårdt for at holde fast ved det, var det som om korthuset langsomt var ved at falde sammen. Det førte dog stadig ikke hen til et svar på hans spørgsmål og da hun forsøgte at finde et, måtte hun bruge et øjeblik på at tænke sig om.
"Har dine forældre lært dig om hvad der er rigtig og forkert? Hvad har det magiske samfund lært dig om hvordan du skal leve dit liv?" Spurgte hun tilbage, men ventede ikke på hans svar. "Jeg har åbenbart svært ved at slippe min opvækst.. også selvom den har sine fejl og mangler.. " Sagde hun og smilede svagt til ham. "Men jeg må indrømme at det bliver sværere for mig at holde fast i det efterhånden." Tilføjede hun og sukkede dybt. Splittelsen i hende var dyb, hun ville måske aldrig finde ud af at forene de to verdener.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Jan 11, 2017 22:36:59 GMT
Elphias fik ikke muligheden for at svare på hendes spørgsmål, før hun var videre. Da hun var færdig, var hans øjenbryn trukket sammen og han endte med at hæve og sænke skuldrene en enkelt gang.
"Hvis det betyder noget for dig, så bør du holde fast," konstaterede han, før han så hende i øjnene og tilføjede: "Selvom jeg stadig mener, at du har nok i dit liv, der behandler dig værre end du fortjener."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 12, 2017 6:42:08 GMT
Frida pressede sine læber sammen mens hun så tænksom på ham. Hun pillede lidt ved sit hår inden hun nikkede langsomt. Det havde åbenbart vist sig at være en skelsættende dag på mange måder. "Måske er det ved at være på tide at genoverveje det.." Sagde hun og smilede en anelse til ham. "Mange tak Elphias." Sagde hun afdæmpet mens hendes blik hvilede i hans. Hun var taknemmelig for at han tog sin tid med at tale med hende. Det var en ganske ny følelse.
|
|