James "Mercy" Wright
Dec 7, 2016 19:31:47 GMT
Post by Mercy Wright on Dec 7, 2016 19:31:47 GMT
James Wright
KALDENAVN James insisterer på at han er en Mercy.
Blandt familien bliver det dog ved hans rigtige navn og afarter, så som Jamie. Hans kammerater kalder ham fra tid til anden Pinky på grund af hans hårfarve, og det accepterer han da han synes det er tæt nok på sin opfattelse af sig selv.
FØDSELSDATO 12 oktober 1344.
ALDER 16 år.
NATIONALITET Skotsk.
BLOD Halvblod.
SOCIAL STATUS Familien Wright er dygtige metalbetvingere og deres arbejde har høstet en del anerkendelse. Det var dog primært den afdøde Botulf, der gjorde landvindinger og siden hans død er de faldet lidt i status. De er desuden borgerlige og halvblodsmagikere, hvorfor visse døre er lukkede for dem.
Mercy er forventet til at overtage pladsen som metalbetvinger efter sin far, men han drømmer om noget større, selv om han er usikker på helt præcist hvad.
Udseende
FACECLAIM Alek Pettyfer
UDSEENDE Mercy er en person der er svært at lave et troværdigt signalement af, da han ændrer sit udseende næsten hele tiden og ubevidst efter sit humør som afspejles i hans ydre. Visse former ses han dog i mere end andre. Mercys mest brugte hår er pinke krøller, og hans øjne er en multifarvet form for blå med grøn, gul og lyserøde glimt, ligesom en opal. Kommer han helt op at køre eller bliver meget spændt over noget skifter hans hår farve på samme måde som nordlyset, mens Mercys hår mister sine krøller når han er trist og visner hen i en normal blond farve, mens hans øjne bliver grønne.
Han er for nylig skudt meget i vejret og er endt med en højde større end gennemsnittet. Selv om Mercy ikke dyrker meget motion har han arvet en rimelig atletisk fysik fra sin far.
Mercys klæder tiltrækker ofte opmærksomhed. Ikke nok med at hans hår er en stor farvelade, han elsker at iklæde sig fjer, amuletter for beskyttelse eller held og kontrastfarver. Uanset beklædning har han næsten altid sit Hufflepuff tørklæde løst over skuldrene og et par hvide stofhandsker på hænderne. Hans støvler er tunge, klodsede og en anelse for store da han har fået dem af sin far.
SÆRLIGE EGENSKABER Metamorphmagus.
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Efter som at Mercy er studerende har han ingen penge selv. Han får af og til nogle småpenge af sine forældre.
UDDANNELSE Mercy er studerende på Hogwarts og er blevet fordelt til Hufflepuff. Han graduerer i 1362.
TRYLLESTAV Gran, 13” med kerne af føniksfjer.
Mercys stav er gammel, kroget og slidt. Længe efter døden af bedstefaderen Botulf, har staven udvalgt Mercy som sin nuværende ejer. Om det er Mercy selv, hans stav, eller kombinationen af hans person og denne har både han og en del professorer undret sig over, men Mercys stav har en meget eksplosiv natur, der ikke altid gør det man beder den om, næsten som om den føler at den har en bedre ide’ til udfaldet af situationen. Selv hvis udtalen af en kastet magi er meget tydelig kan den finde på at gøre noget helt uventet. Det har tidligere vist sig at være en kreativ evne der har nyttet sig når Mercy ser ud til at sidde fast mentalt eller emotionelt. Han har lært efter hånden at de bedste resultater med sin stav fås når han stopper med at tænke og bare flyder med sine pludselige indskydelser.
ANDRE EJENDELE Mercy ejer en lut som han spiller ganske glimrende på. Han har desuden en puffskein, Kvast, som han smugler med til undervisning fra tid til anden.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Mercy er en optimistisk ung mand med ubrydelige drømme og gåpåmod. Han er den oplagte kandidat til titlen Hr. Evig Glad, og det i sådan en grad at det ofte irriterer andre der forbinder hans tilsyneladende uendelige energi med manglende forståelse for deres nedture. Det er bare alt andet end tilfældet.
Mercy tænker meget på andre. Faktisk alt for meget, og det er derfor han vælger at være glad og hjælpsom i sin hverdag. Han ved hvor forfærdeligt et sted verden kan være. Han er en meget følsom mand der ikke er bange at vise det, og hans følelser er derfor ofte meget åbne. Det gør også bare at han lægger mærke til alt for meget og har potentialet til bare at lægge sig ned og være træt af livet, men han vælger aktivt ikke at gøre det. Han tror på at mennesket i sin kerne er godt og mener at han kan få det bedste ud af de fleste folk uanset omstændighederne, hvilket ofte har vist sig at være naivt – men det er ikke noget Mercy kan se.
Meget modsat tidens mandlige tendenser holder den unge herre af nuttede ting og mener at følelser er en styrke i sig selv.
Innovation fylder meget i hans verdenssyn og tankegang, og dette implementerer han i alt han gør. Han ønsker at bruge sine evner på at hjælpe ikke kun ham selv, men alle andre i troldmandsverdenen med at få en bedre tilværelse, og her kommer den ting der ikke altid går så godt der af – Mercy opfatter regler som begrænsninger for alle de muligheder han konstant ser. Dette har givet ham et til tider plettet omdømme som en hufflepunk hos dem der ikke formår at se potentialet i ham.
Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen og har aldrig været det, men han har konstant stor selvtillid som følge af sin opdragelse, og det giver altid en vis succesfaktor i de ting han begiver sig ud i. Man skulle til tider tro at han var faldet i en gryde med flydende held som spæd. Det falder på et tørt sted, for Mercys manglende evne til af og til at se klart får ham ofte ud i problemer han ikke ser komme.
Når undervisere ikke kan se ting fra Mercys synsvinkel frustrerer det ham grænseløst – hvilket ofte er tilfældet. Og som følge af det tager han ikke sin undervisning særligt seriøst, når han ved at han er blevet opgivet. Sine boglige færdigheder kompenserer han med at lave ballade og sjov, og på den måde har han opnået et fast følge og popularitet med sine humoristiske unoder.
MAGISKE TRÆK Patronus: Mercy har endnu ikke lært at fremkalde sin patronus, da han ikke har et minde som er stærkt nok. Hans boggart er en gruppe piger der jagter ham og river hans tøj af. En amortentia ville for Mercy dufte af honinghjerter, uld og bålrøg.
Baggrund
FAMILIE
Far: Blair Wright. Halvblodstroldmand, 39 år. Metalbetvinger.
Mor: Benevolence Wright. Mugglerfødt, 41 år. Hjemmegående husmor.
-Søster: Josselyn Wright. Halvblodsheks, 20 år. Kammerpige.
Onkel: Bowman Wright. Halvblodstroldmand, 32 år. Daglejer
BOPÆL Når Mercy ikke bor på Hogwarts, bor han hos sin familie i det skotske højland.
HISTORIE
Mit navn… er Mercy. Og det her – er mit liv.
Mercy står foran et spejl og retter på det gul-sorte tørklæde om sin hals og det lyserøde krøllede hår. Det sidder perfekt, men ikke for længe. Så springer en lyserød krølle op. Snarest dem alle.
Mit originale fødenavn, skænket af min jordiske moder er dog James Wright. Men jeg foretrækker at blive kaldt Mercy. Det ER mit rigtige navn, og jeg har sagt det til forældrene mine mange gange, men min fader griner bare og min mor ryster på hovedet. Min onkel siger ikke så meget. Jeg går ud fra at det er fordi de ikke kan huske det, for jeg er SIKKER på at de ville kalde mig det hvis de bare virkelig kunne forstå mig.
Jeg så det altså i en kop te i en spådomstime. Jeg fik en form for VISION. Der var regnbuer og enhjørninge alle vegne! Det er også sådan jeg fik mit livs mål. Jeg er her i denne verden for at skabe farve i folks liv, for at få dem til at grine og for at skænke smil på deres læber! Jeg vil sprede venskab i hele verden. Jeg er sikker på at hvis alle folk fik nok kram og kærlighed ville der ingen ondskab eksistere.
Det er min mission.
…
Det tror jeg bare ikke at min familie kan forstå. De vil meget gerne have at jeg overtager fars hverv som metalbetvinger, men jeg synes altså bare ikke at det er mig! Det er som om at det ikke rigtigt kalder på mig.
Jeg er født ind i en ganske almindelig familie… elleer…
-Blair kommer forbi og nulrer ham i håret, så det stritter ud til alle sider. Mercy står og slingrer frem og tilbage som en slinky i hans vold, sukker dybt og forsøger igen at rette på krøllen. Den sætter sig og stritter op i luften igen. Han sukker og rykker på skuldrene med et skævt smil.
Så almindelige som den kan være.
Min mor er Benevolence Wright. Hun er gift med manden Blair Wright. Og deee… elsker hinanden. Rigtigt meget.
Mercy sidder ved bordet på sit værelse med en fløjte i munden som han febrilsk trutter i og hænderne for begge ører. Der falder der støv ned fra loftet når en fast rytme af kraftige bump og kvindelige nydelseshvin lyder fra det.
Oooog… jeg bor her altså også – nogle gange.
Sammen har de mine søskende Josselyn og min lillebroder. Jeg har også en onkel – Han hedder Bowman. Nogle gange tror jeg at der er gået noget galt og at jeg ved hjælp af kosmiske omstændigheder er min onkels søn, som ved en fejl er havnet der hvor jeg er, for jeg synes bare ofte at jeg minder meget mere om ham. Men sig det ikke til min mor. Så får jeg ingen penge til kandisbaronen!
Det er så ondt! – åååååh, suk. Det kan egentlig også være lige meget. Jeg elsker dem alligevel!
Jeg går på Hogwarts. 6 år. Mit kollegium er Hufflepuff. Jeg bliver tit af professorerne kaldt en klovn, men jeg tager det som et kompliment. Jeg har det aller bedst når folk omkring mig er glade og lykkelige, så det bruger jeg meget tid på. Jeg elsker fester, fyrværkeri og farver, og jeg mener lidt at der af og til skal brydes regler. For ellers bliver alt for kedeligt, og det er af og til nødvendigt når man skal hjælpe sine venner. Jeg har glæder og lykke nok til ALLE!
Mercy løber ned af korridorerne efter en Slytherinelev der febrilsk ser sig over skulderen efter ham. Mercy har dog ingen problemer med at indhale eleven med sine lange ben.
”Stooop! Jeg har lavet dig en venskabs-cupcake. Hvorfor løber viiiii?”
I min tid her på Hogwarts har jeg lært meget. Verden er stor og fyldt med vidundere og farer. Men det farligste af alle skabninger – er piger. Jo ældre de bliver, jo farligere ser det ud til at de bliver. De har det med at røre mig på højest uhensigtsmæssige steder. Og det får mig til at s-s-stamme. Jeg prøver at undgå alt-for-nær-nærkontakt med dem, da den slags udskejelser gør mig nervøs og forvirret.
Jeg tror ikke altid at professorerne værdsætter mine forsøg på at festliggøre hverdagen.
Terry adspørg Mercy om at tage et sæde på rektors kontor. Mercy tager sædet i bogstaveligste forstand og går ud af døren.
De stoler ikke rigtigt på mig. Det kan jeg ikke forstå.
Mercy får at vide at han ikke må komme ind i undervisningslokalet før professoren har sikret sig at han ingen ulovligheder har på sig. Mercy skal tømme sin jakke. Ned på gulvet falder der en bunke af sager inklusivt tudser, mistænksomme pulvere, bolsjer og Mercys puffskein.
Jeg klarer mig ikke altid så godt i diverse magiske tests. Jeg har svært ved at koncentrere mig og styre min magi. På mit første år kom jeg til at få klassen evakueret da jeg i et søvnigt øjeblik fik det til at hagle med mønter. Magien fejlede ikke noget. Det var bare ikke det opgaven lød på. Alligevel hører jeg ofte at min magi er forkert. At den er ude at kontrol.
Jeg er STÆRKT uenig. Så længe man opnår det samme mål kan det da være lige meget med vejen der til. Magi afspejler altid kasterens person, og derfor kan det aldrig være forkert. Hele uddannelsessystemet er forkert indrettet. Alle vi elever sorteres over en kam, og der tages ikke hensyn til vores diversitet. Jeg vil virkelig gerne ændre det her! Måske kunne jeg blive rektor en dag?
Men indtil da opholder jeg mig ofte udenfor og slapper af. Visse af professorerne undgår jeg så meget som muligt. Inklusivt til deres undervisning. Jeg ønsker bare virkelig ikke at skuffe min familie, så jeg kommer af og til. – Nogle gange.
Tjaa… Alt i alt… Så er livet på trods af alt godt og tilgivende. Selv om at jeg finder det besværligt af og til formår jeg at klare den alligevel, og jeg kan ikke vente med at finde ud af hvad morgendagen byder mig!
Andet
CBOX-NAVN Mandarinen
ALDER 23 år.
KONTAKTBRUGER Ludwik Engel
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Yaaaasss.