|
|
Post by Devyn Ollivander on Nov 24, 2016 23:43:46 GMT
Med ildwhiskeyglasset skubbet længere ind på skranken fik Devyn øjenkontakt med den unge kromutter som han sendte et sigende blik for at få serveret endnu et, pengene på bordet. Han havde ikke helt styr på hvor mange han havde hældt ned, udover at de første var røget hurtigt, men vidste at han i hvert fald ikke skulle hjem før han havde gået fjeren af. Det stoppede ham imidlertid ikke i at fortsætte, lysten til at være så meget hjemme lå alligevel på et lille sted efter alt der var sket på det seneste. Fik han ikke en tår på kroen arbejdede han gerne så sent han overhovedet kunne, blandt andet for distraktionen.
Han sad og hang, en i sig selv noget usædvanlig holdning for ham, ved disken med kappen og hætten stadig på og et halvfjernt udtryk i øjnene i det dunkle lokale; han havde ingen intentioner om at blive genkendt på vildsvinet mens han forsøgte at drikke sine sorger væk. Der var ganske vidst gået en måneds tid siden hans verden endnu engang var blevet vendt rundt på, men siden da havde der intet nyt været under solen og som årstiden var blevet mørkere havde hans sind tilsyneladende fulgt med. Stilstand var nok det ord der bedst kunne beskrive deres situation siden da og dog var det ikke ligefrem en tilstand han fandt betryggende, tværtimod. Selvom han da havde været i kontakt med Griselda siden, var denne mere begrænset end før og han var endt med at gå med tankerne han ikke syntes at han kunne tillade sig at belaste hende med alene. |
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 27, 2016 14:08:53 GMT
Siden den dag Griselda havde betroet sig til sin veninde om hendes tilstand og om den forlovede hun havde, havde Penelope og hende ikke talt sammen. Penny havde haft rigeligt at se til og hun havde ikke fået post fra den livlige nordbo. Da kromutteren denne dag genkendte Devyn Ollivander som netop ham, kunne hun dog ikke lade være med at blive lidt oplivet ved synet. Hun skænkede op og tog en dyb indånding, før hun lænede sig lidt ind over bordet; for en gangs skyld uden intentioner om at tiltrække hans blik til hendes nydelige kavalergang.
"Ollivander?" Hun smilede venligt. Også det var anderledes. Hun holdt meget af Griselda. "Jeg mangler at ønske dig tillykke."
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Nov 27, 2016 17:16:33 GMT
Devyns ellers modfaldne ansigtsudtryk fortrak sig til et der var mere betuttet da kromutter, i stedet for at fylde op som hendes medarbejder før havde gjort, kaldte ham ved efternavn og ønskede ham tillykke. Han forstod ganske enkelt ikke med hvad og måtte forhindre sig i at se sig omkring - hvis nogen havde hørt hans navn kunne han alligevel ikke gøre noget ved det.
"Jeg er ikke sikker på at jeg forstår.." svarede han i en kvækken, påvirket af at han ikke havde brugt sin stemme meget på det seneste.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 28, 2016 9:41:45 GMT
Forvirringen var måske ikke så mærkelig. Ollivander var ældre end hende og det var primært hans familie der gjorde, at hun genkendte ham fra mængden. Hun selv havde ikke været meget genkendelig på Hogwarts og det var længe siden nu. Havde han været en stamkunde havde det nok var anderledes. I stedet måtte hun forklare sin lykønskning og gjorde det med et enkelt bryn hævet sigende.
"Med Griselda," forklarede hun. "Og barnet." Hun pegede lidt på sig selv i sin gestikuleren mens hun talte. "Jeg er Seldas veninde. På en måde." På en måde, der var nok til at hun vidste, at manden overfor hende ikke elskede hendes veninde, men var anstændig nok til alligevel at gøre det rigtige. Det fortjente han et smil for.
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Nov 28, 2016 20:06:59 GMT
Ved ordet, barnet, slog Devyn blikket ned men tvang hurtigt sig selv til at kigge op på hende, til trods for den tunge følelse som heller ikke kunne skjule sig i hans blik. Han forstod nu hvad hun havde ment og da hun begyndte at forklare hvem hun var måtte han rynke øjenbrynene sammen.
"Penelope. Du er ung..." bemærkede han idet det gik op for ham hvem hun var. Griselda havde fortalt om hende, han havde bare altid forestillet at hun var ældre af en eller anden grund. Måske fordi hun var kromutter og han alligevel kom så sjældent på Vildsvinet til at vide at det var tilfældet på kroen. "Det lyder til at hun ikke har fået fortalt det, men.." startede han på sit egentlige svar, uden helt at vide hvordan han skulle sige det. Det havde været svært nok at viderebringe det til sine forældre, og nu var han også endt i en situation hvor det var en pige der var så godt som fremmed. Han tog en indånding. "Der er ikke noget barn."
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 28, 2016 20:21:34 GMT
Penny så lidt forbløffet ud over at han alligevel kendte hendes navn, men blev bragt væk fra et spørgsmål, da han i stedet besvarede et hun ikke havde stillet. Og svaret gjorde hende næsten lige så askegrå som ham et øjeblik.
"... Hvad?" Hun så uforstående ud. Griselda havde bestemt ikke løjet og derfor kunne den eneste konklusion være. "... Nej?" Udtrykket blødte op på et splitsekund og ved den pludseligt tydeligt miserable mands generelle udtryk, følte hun en ny sympati med ham. Ganske uvandt. "Det er jeg ked af," sagde hun ærligt. "Selda...?"
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Nov 29, 2016 13:54:59 GMT
Devyn måtte nikke til nejet da det faldt men formåede kun en enkelt bevægelse. Ordene der fulgte, at hun beklagede udfaldet, fik ham dog til at rette et svagt, omend stadig tynget, smil i hendes retning som tak; det var kort og allerede forduftet før hun spurgte ind til Griselda.
"I god behold.. efter omstændighederne." Han kiggede ubevidst lidt i retning af glasset som ikke var blevet fyldt op og mønterne som skulle betale for det, inden han rettede blikket tilbage mod den rødhårede heks. "Hun er hjemme."
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 29, 2016 23:39:30 GMT
Tanken om at miste et barn var ikke så frygtelig igen for den rødhårede, men hun havde heller ikke brug for det for at holde på en mand. Med Griseldas glæde over barnet og nervøsitet over Devyn, forstod hendes veninde, at hun måtte være ulykkelig.
Det tog til gengæld Devyns blik på kruset, før hun tog imod det og pengene og skænkede op til ham. Nysgerrigheden brændte dog for intenst til at lade emnet være.
"Skal I stadig giftes?"
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Nov 30, 2016 21:07:43 GMT
Devyn fik fremmumlet et tak da Penelope gav sig til at fylde op. Spørgsmålet der fulgte fik ham dog til at se noget befippet ud i øjeblikket inden han fik sunket klumpen der lynhurtigt havde samlet sig i hans hals.
Et træk på skuldrene var hans svar. Hurtigt efter havde han taget en stor tår af whiskeyen. Han vidste ikke hvad de gjorde nu og han havde heller ikke den store lyst til at sidde og snakke med en fremmed om det. Måske var hun Seldas veninde, men det var ikke nok til at få ham til at tale åbent om de ting han i forvejen havde svært ved at sætte ord på.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 30, 2016 21:23:45 GMT
Hans manglende svar var svar nok. Penelope nikkede en enkelt gang og lod det ligge. Hun udspurgte normalt ikke sine kunder, men hun bekymrede sig for Griselda. Hvis han forlod hende nu, hvad så?
Som hendes blik gled over ham besluttede hun sig for, at så skulle det nok gå alt sammen. Han var ung, kun en lærling og ikke nogen arving. Han ville ikke have haft meget til at tage sig af et barn og en hustru alligevel.
Hun skød tanken lidt fra sig. Han var stadig en kunde. "... Du plejer ikke at komme her?"
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Nov 30, 2016 21:59:37 GMT
At hun accepterede svaret som det var satte Devyn pris på. Der var samtlige punkter at tage stilling til i forhold til hendes spørgsmål og mange af dem var endnu mere eller mindre uberørte.
Hendes følgende spørgsmål fik ham til at smile kort med et lille strejf af lettelse. Han rystede på sit hoved.
"Nej. Jeg har kun været her nogle gange," uddybede han.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 30, 2016 23:08:06 GMT
Den unge kromutter nikkede. Hun forstod at skifte emne og gjorde det gerne, selvom det brændte i hende efter at høre hvordan veninden havde det.
"Du er en Ollivander... Så det betyder at du er rigtig god til alt med tryllestave, ikke?" Hun tiltede hovedet en anelse. "Kan du så også sige noget om min?"
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Dec 1, 2016 13:51:23 GMT
For hvert øjeblik der gik syntes Devyn at bryde sig bedre om den rødhårede pige der stod foran ham, Griseldas veninde. Hun var opmærksom og respektfuld - og virkede nærværende, en kvalitet han godt selv kunne mangle.
"Det skulle jeg håbe..." mumlede han med tanke på at det jo trods alt var det han var i gang med at dedikere sit liv til. "Hvad vil du gerne vide?" Han vendte kort kruset i sin hånd inden han tog den sidste tår for at tømme det.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Dec 1, 2016 19:43:52 GMT
Et skævt smil trak i Penelopes mundvige. Det var ikke fordi det var meget vigtigt, men når nu der var en tryllestavsmager - eller i det mindste en lærling - så kunne man vel lige så godt. Et eller andet sted var hun også nysgerrig efter om han kunne se hvad den var blevet brugt til for nylig.
Hun trak staven op af lommen og lagde den på disken foran Devyn. "Hvad kan du sige om den?"
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Dec 1, 2016 20:24:16 GMT
Først da han samlede staven op for at kigge nærmere på den gik det op for ham at det var lidt sløret. Han så fra den til Penelope ganske kort for blot at konstatere at hun var ligeså sløret og at det var whiskyen der havde forårsaget det.
"Kristtorn," mumlede Devyn, mest til sig selv, inden han vendte den i sin hånd og måtte knibe øjnene sammen. "Loyal. Ikke blandt de letteste at læse. Og det tror jeg ikke bare er på grund af-" han gjorde en gestus mod bægret hvor samtlige af hans genstande havde været, indrømmende. "Har du været i duel på det seneste?" Han sænkede hånden ned mod disken for at lægge staven og så først ved den bevægelse tilbage på Penelope.
|
|
