Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Téarlach Slughorn on Nov 21, 2016 15:04:06 GMT
den 27. november, 1360
Det var en stormende eftermiddag og måske var det meget sigende for hvordan opløbet til det havde været. I det lille hus mellem klipperne var det dog lykkedes at få plads til alle, der betød nok for Téarlach og Agnes. Det var et lille selskab, men alligevel havde de måtte foretage en udvidelsesbesværgelse indenfor, så der var rum nok til stolene og til at brudeparret kunne stå foran en lille, småfirkantet halvcirkel.
Benedict Dodderidge stod for selve ceremonien og hans svoger stod og svedte lidt, som de alle sammen bare ventede på Agnes og hendes far i et af de tilstødende rum. Stemningen var god, men for den kommende ægtemand temmelig nervepirrende.
Tanken med denne tråd er, at alle (de inviterede) efter Agnes kan smide en lille reaktionspost hvis de har lyst, men ikke at det skal være en lang fællestråd. Hvis man har lyst til en tråd der foregår til den lille fest efter, hvor der vil være mad og lidt godt til ganen, skal man også være velkommen til det! De inviterede der er i spil er:
Post by Agnes Slughorn on Nov 21, 2016 15:16:14 GMT
Agnes var nervøs, men spændt. Hendes forældre var ankommet dagen forinden og havde hjulpet med forberedelserne, så godt som de kunne uden magi. Nu, et døgn senere, stod hun sammen med sin far på det lille værelse, hvor hun havde forberedt sig. Fingrene glattede det lilla, fortryllede fløjl kjolen bestod af og farven gled i ét med de ligeledes fortryllede tidselblomster, der holdt de lange krøller på plads.
Dagen havde været længe undervejs og så alligevel ganske kort tid, men nu var den har og der var ikke andet for end at træde ud. Med sin arm om Henry Grimsbys, dukkede hun op og den sagte summen af stemmer fortog sig helt. Blikket søgte over den lille forsamling af mennesker og da det til sidst fandt Téarlach, spredte et lille, varmt smil sig over de malede læber.
Post by Rosalie Dodderidge on Nov 21, 2016 17:08:02 GMT
Rosalie havde ikke gjort andet end at brokke sig hele formiddagen. Mest af alt fordi at hun ikke måtte sove lidt længere som hun nogen gange fik lov til når hun var hjemme, så måtte hun ikke rende rundt i nattøj nede i krostuen fordi tiden ikke var til det, og som om det ikke var nok var hun blevet presset ned i en kjole som hun slet ikke kunne lide og håret skulle sidde på en helt bestemt måde. Det bedste var dog at hun havde fået lov til at sætte blomster i de dele der var flettet. Det var ikke særlig lang tid siden at de var ankommet til Højlandet, hun havde stådet lænet op af døren til Agnes kammer med en lille buket blomster i hånden som ikke længere så ud af meget efter at Rosalie havde fjernet over halvdelen af dem og selv havde nydt godt af dem. En af de store sad bag hendes øre. Hun var stadig småsur, men det ændrede sig dog da døren gik op og Agnes trådte ud.
Et lille smil viste sig i den ene side af mundvigen og hun bøjede hovedet en smule. "Det er stadig lidt underligt at du skal være min familie nu" sagde hun og trak vejret dybt ind. Der gik dog ikke længe før den spinkle pige omfavnede bruden. "Så bliver alt måske som det burde" sagde hun stille mod den andens øre inden hun langsomt trak sig væk og forsvandt ind i det rum hvor vielsen skulle foregå.
Post by Téarlach Slughorn on Nov 21, 2016 21:53:11 GMT
Da Agnes trådte ud af det tilstødende rum i den lille hytte, rettede Téarlachs blik sig straks imod hende. Han måtte snappe helt reelt og uoverdrevent efter vejret af synet og sank en klump, før et smil tonede sig frem på hans læber og fulgte hende hele det lille stykke til ham.
Hun var smuk og han udstrålede den mening tydeligt, som han tog hendes ene hånd og kyssede håndryggen blidt, før Benedict Dodderidge gik i gang. Der var et ritual at følge, men selv midt i alt det, formåede han at hviske et "jeg elsker dig" og give hendes hånd et klem, som de blev bundet sammen.
Post by Agnes Slughorn on Nov 22, 2016 10:38:33 GMT
Agnes var overrasket over ordene fra sin kommende mands niece, men hun sendte alligevel Rosalie et varmt smil. Der var dog ikke tid til at blive stående og så snart hendes far overlod hende til Téarlach, var hendes opmærksomhed fuldt ud på sidstnævnte. Der var mennesker i rummet, der ikke havde oplevet det kommende ægtepar sammen før, men som de så på hinanden, kunne der ikke være nogen tvivl om, at det der var mellem dem, var reelt.
Mørke øjne skinnede klart i skæret fra den kaminild, der kastede det nærmeste lys og ved de tre, hviskede ord, undslap en enkelt tåre hendes øjenkrog. Et smil, der udstrålede varme og et lille nik, var alt det svar der var nødvendigt - og det eneste der var tid til at give, før båndet var fæstnet om deres hænder.
Post by Téarlach Slughorn on Nov 22, 2016 21:44:05 GMT
Med et inderligt håb om, at det var en tåre af glæde, lod Téarlach sig binde til Agnes. Han så kort på sin svoger under den ældgamle ceremoni, men sagde intet før han blev spurgt til sin villighed og bekræftede den så helhjertet, at en enkelt, munter lyd lød fra et af familiemedlemmerne.
Der var lidt mere der skulle overståes, Agnes skulle sige ja som det vigtigst, og han holdt selv vejret mens der blev spurgt.
Post by Agnes Slughorn on Nov 23, 2016 20:24:07 GMT
En hel række af hvide tænder kom til syne, samtidig med at en munter lyd gik gennem den lille forsamling. Det helhjertede svar varmede og da det blev Agnes' egen tur, svarede hun med klar overbevisning. Det var et simpelt ja, men ordet betød så meget mere end det og et lille sus gik gennem hende ved indsigten, usikker på om det var magien i ceremonien eller ej.
Ikke desto mindre betød det, at de to nu var knyttet sammen og der var ikke megen tøven, da den nyudklækkede hustru trådte frem og trykkede et blidt kys mod varme læber. Deres første som ægtefolk.
Post by Téarlach Slughorn on Nov 24, 2016 14:56:08 GMT
Det var ikke fordi alting var perfekt. Livet var stadig besværligt og fyldt med problemer. Men med Agnes ved sin side følte Téarlach, at det kun kunne blive bedre end før. Han smilede lidt ind imod hende over at det var hende, der krydsede den lille afstand og trykkede sine læber imod hans. Selvom han havde lyst til at fortsætte kysset lidt længere, så stod de overfor begge deres familier og det blev holdt relativt passende, som han trak sig væk og smilede ned til hende.
"Tillykke, Madam Slughorn," hviskede han, kun for hende, før han tog en dyb indånding og vendte sig imod en familie, der ikke ligefrem var stille af sig.
Post by Morgan Slughorn on Nov 24, 2016 18:22:50 GMT
Morgan var underlig tilpas, han havde set frem til begivenheden længe og nu da det skulle ske, virkede det besynderligt. Han havde alligevel ikke været helt så parat som han troede og med forventningen om at han også skulle flytte ind i huset, var det hele lidt overvældende. Reaktionen var dog primært positivt, som han stod ved siden af sin lillesøster med en arm om hende. Et smil fandt frem til hans læber under ceremonien, mens han kiggede på sin nye stedmor. Han forsøgte at overbevise sig selv om at det nok skulle gå og som han så rundt i lokalet, virkede det da også umiddelbart sådan.
Post by Agnes Slughorn on Nov 28, 2016 15:27:47 GMT
Agnes’ øjne glinsede stadig ganske let, da Téarlach trak sig tilbage, men smilet på hendes læber var ikke til at tage fejl af. Det måtte være åbenlyst for alle i rummet, at der foregik en lille, diskret udveksling mellem dem, men de kunne ikke se, hvordan det fik hendes hjerte til at hamre.
Før hun kunne svare ham, krævede resten af rummets tilstedeværende deres opmærksomhed og hun nøjedes med at flette fingrene ind mellem hans, som hun selv vendte sig mod selskabet - velvidende at hun endnu havde til gode at møde en god del af hans familie.
Post by Avery Slughorn on Nov 29, 2016 3:35:16 GMT
Avery havde lovet at give Agnes en chance, og komme uskadt til brylluppet. Begge dele havde hun indtil videre overholdt, som hun med et lille smil på de smalle læber, overværede vielsen sammen med sin bror. Hun havde været skeptisk da hun var ankommet til huset og var blevet proppet i en flot rød uldkjole, men med alle hendes familiemedlemmer til stede havde hun indtil videre præsteret at undgå bruden, og i stedet blot nyde den sjældne begivenhed det var at have hele Slughornklanen samlet på et sted. På trods af den smule modvilje der stadig sad i hendes krop, kunne hun ikke lade være med at smile oprigtigt som det hele stod på. Det var mærkeligt at se hendes fader så lykkelig, men selvom hun ikke kendte Agnes kunne hun i øjeblikket ikke lade være med at være glad på deres vegne, og unde ham hans lykke. Hun kunne stadig ikke tænke ordet stedmor, men som hun lænede hovedet en smule mod Morgans bryst valgte hun i stedet blot at svælge i følelsen af at dele øjeblikket med de mennesker hun holdt aller mest af.
Post by Callum Slughorn on Nov 30, 2016 21:46:38 GMT
Callum havde haft en anelse svært ved at lade være med at kæfte op om alt og ingenting op til ceremonien og under den havde han i starten også forsøgt at kvæle nogle gab, mere og mindre succesfuldt. Alligevel formåede han lukke da Grimsby, der kort efter ville være en Slughorn, trådte ind og han blev helt opslugt af scenen der fulgte. Ikke at han ville indrømme det hvis nogen spurgte.