|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 24, 2016 22:48:15 GMT
Iseabail bed ned i sin underlæbe, for ikke at komme til at grine af sin søster igen. "Du har et talent," konstaterede hun og hævede øjenbrynene lidt, men endte alligevel med at se seriøst ned på prøverne igen. Der var jo også en grund til, at de var der og tiden var ikke uendelig.
"Mørkerød... Det kunne jeg godt tænke mig," erkendte hun til sidst og så op med et næsten skyldigt blik. "Ealasaid mente, at en dyb udskæring ville klæde mig. Er det frygteligt upassende?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 25, 2016 13:25:49 GMT
"Mor ville sige at det høre med til at blive voksen" sagde Griselda og skar endnu en grimasse, dog var smilet dog utrolig tydeligt og hun puffede sin søster let i siden som de stod med blikket mod de farverige lag af stof. Hun trak ned i en krølle og førte den bag øret inden hun vendte blikket til den ene side. "Mørkerød er også en pæn farve, den er lettere blød og ikke alt for iøjenfallen" sagde hun og rettede hovedet op en lille smule.
"Siger Ealasaid det?" sagde hun med et hævet bryn. Hun vidste ikke helt hvad hun syntes om det. Men endte med at trække let på sine skuldre. "Nu da farven ikke skriger folk i øjnene, "se mig se mig".." hun holdte en pause. "Så skal kjolen selvfølgelig bære opmærksomheden i sine snit, mønstre og udskæring" sagde hun med tænkende mine.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 28, 2016 15:26:27 GMT
Iseabail var klar til at få at vide, at det ikke kunne komme på tale - særligt over søsterens skeptiske spørgsmål inden. Da svaret kom, var det af samme grund ikke det hun forventede og øjenbryn løftede sig lidt.
“Ja?” sagde hun tøvende og så sig lidt over skulderen, som om hun var nervøs for at blive overhørt. “Tror du, at… Jeg ville kunne bære det? Jeg vil ikke ende med at være til grin.”
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 28, 2016 23:00:21 GMT
Griselda så stadig tænkende ud. Hun kunne mærke at det hjalp at hun kunne fokusere på noget andet end hvor dårligt hun egentlig havde haft det. Det var en god afveksling fra hvad hun ellers brugte de lange dage på. Siden det snart var tid til yulefejringen blev hun nødt til at finde det gode humør frem. "Det skal selvfølgelig ikke være for meget, men nok til at vægge en smule interesse?" sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå. Hun gravede sig forbi bunken med stofrester, i et håb om der var noget hun selv kunne bruge. Dog ikke til nogen kjole, det overlod hun til søsteren.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 30, 2016 14:09:04 GMT
Iseabail nikkede lidt. Interesse. Ordet gentog sig i hendes tanker, mens hun overvejede, hvem den interesse skulle tilhøre. Var der nogen, hun havde lyst til at interessere? Og var hun selv interesseret i nogen? Samtalerne med Rosalie og Ealasaid vendte tilbage til hende og summede lidt rundt i hendes tanker.
"Gris?" spurgte hun efter lidt tid, mens køen i butikken støt blev mindre. "Er det unormalt, at jeg ikke har... Været interesseret i nogen? Alle mine veninder har..."
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Dec 1, 2016 19:07:08 GMT
Griselda kunne ikke huske hvornår hun sidst var gået op i hvordan hun præstenterede sig selv til selskabelige begivenheder. Havde det ikke været for Devyn havde hun nok aldrig nogensinde gjort det. Hun trak vejret dybt ind og kiggede mod sin søster. I sandheden havde hun aldrig rigtig følt at nogen var interesseret i hende, siden hun ikke helt kunne sætter et finger på hvad det var den unge lærling egentlig følte.
Hun sendte Iseabail et opmuntrende smil. "Du er stadig ung Isa, der er mange piger og drenge, der i sin skoletid igennem som ikke støder på en som de syntes mere godt om end de andre." sagde hun en smule tænksom og kunne ikke rigtig finde andre måder at forklare det på. Selv var Griselda et virkelig dårligt eksempel.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Dec 1, 2016 19:24:49 GMT
Iseabail vidste ikke helt, hvad hun skulle mene om svaret. Det var måske ikke det hun drømte om at høre, men det var ikke nødvendigvis Griseldas skyld. "Selvfølgelig," svarede hun af samme grund blot og forsøgte at skubbe tankerne bort. Hun brød sig ikke meget om at være bagud, uanset hvad der var tale om. "Nå, jeg tror at skrædderen er klar," konstaterede hun kort efter, mere end villig til at lade emnet ligge. "Kommer du med?" (Måske kan den lukkes her?)
|
|