|
Post by Griselda MacFusty on Nov 19, 2016 22:09:41 GMT
Lørdag d. 26 November 1360
Lyset kunne ikke trænge ind på det lille værelse. Skodderne havde i alt for mange dage været lukket og Griselda havde gjort det i et håb om at hun ville kunne blive ved med at sove indtil det ikke længere gjorde ondt. Det var mange uger siden at Devyn var taget hjem, og hun vidste stadig ikke hvad der nu skulle ske.Et eller andet sted ønskede hun vel bare at de begge skulle komme videre med deres liv, hver for sig. Hun kunne dog ikke give slip på ham, da han havde været grunden til at hun havde følt sig rigtig glad, og med et håb om en fremtid. Så lige meget hvor meget hun forsøgte at skubbe følelserne væk, så sad de stadig så dybt i hende, at hun forblev i troen om at der godt kunne ske et eller andet.
Hun havde trukket sine ben op til sig, og havde dynen næsten helt henne over hovedet så man kun lige kunne ane de filtrede lyse krøller der stak frem på den hvide pude. Det svage lys der trænge ind gennem skodderne og fuglesangen indikerede at det var hen på formiddagen. Griseldas mave skreg efter mad og hendes mund efter noget at drikke. Men hun blev liggende i mørket og lyttede til den hæse vejrtrækning.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 19, 2016 23:23:40 GMT
Iseabail var hjemme på weekend og en anelse overvældet af alt det, der havde mødt hende. Bhaltairs ulykke og Griselda, der knapt viste sig. Det var en underlig fornemmelse, men hun havde ladet det være ved det hele fredagen og det var først lørdag morgen, at hun bankede forsigtigt på ind til sin storesøster.
"Griselda? Det er mig. Må jeg komme ind?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 21, 2016 17:27:35 GMT
Griselda svarede ikke med det samme, selvom hun godt kunne høre at der blev banket på døren indtil værelset. Det var først få sekunder da Iseabails stemme lød at hun rettede blikket en smule op fra dynen. Egentlig havde hun slet ikke lyst til rigtigt at se nogen, men følte heller ikke at hun kunne afvise sin lillesøster. Hun trak vejret dybt ind og havde sat sig op i sengen inden hun klarede halsen for ikke at lyde for hæs.
"Bare kom ind" kom det så alligevel fra hende. Som om det ikke skulle være nok med at have mistet et barn, og at hun lå på kant med sine følelser, så var ulykken der var hændt Bhaltair også noget som tyngede hos den blonde heks, hvilket blot gjorde det hele endnu sværere end det i forvejen var.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 22, 2016 10:16:11 GMT
Iseabail åbnede døren, da hun hørte svar fra den anden side og smilede svagt, da hun trådte ind på værelset. Det lugtede slemt af indelukkethed, men hun mærkede sig ikke med det. I stedet satte hun sig på kanten af sengen og så undersøgende på sin søster.
"Jeg har savnet dig," konstaterede hun som det første og smilede mildt, som hun rakte ud for at give Griseldas hånd et klem.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 22, 2016 20:42:57 GMT
Griselda kunne af gode grunde ikke selv føle hvor indelukket det egentlig var på det lille værelse. Hun havde ikke haft den store lyst til at gøre noget ved det. Hendes krop havde føltes alt for træt og så havde hun i grunden været ligeglad. Hun forsøgte at stryge en hånd gennem det krøllede hår men måtte opgive. I stedet sukket hun dybt og strakte sine ben ud over kanten på sengen. Det var et sløvt smil der fandt frem til hende som hun vendte blikket mod sin lillesøster.
"Det er sundt at savne" sagde hun og gned let sine øjne. Hendes træk omkring ansigtet blev dog en smule mildere at se til. Hun klappede Isas hånd. "Er der sket noget spændende på skolen?" Hun havde selvfølgelig hørt om femkampen, men måtte indrømme at hun i de sidste uger ikke havde fundet det særlig interessant at følge med i.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 23, 2016 20:00:58 GMT
Iseabail smilede ganske svagt til sin søster, før hun trak lidt på skuldrene og rykkede sig en smule længere ind på sengen. "Der er yulebal snart," konstaterede hun lavmælt, ikke med den iver som mange af de andre piger uden tvivl ville lægge for dagen. Der var dog en gnist i hendes blik, der afslørede hende.
"Jeg skal følges med en af femkampsdeltagerne og mor har sagt, at det er en anledning til at få en ny kjole..."
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 23, 2016 21:11:27 GMT
Griselda havde ingen anelse om hvilken måned de lå i, eller hvilken dato. Vist havde hun kunne mærke at værelset var blevet en smule mere køligt, men ud over det var der som sådan intet andet der kunne give det væk. Hun gned let sine øjne og kiggede sløvt på hende. Det gik ikke helt op for hende hvad hun sagde til et start og måtte side lidt i stilhed før hun lyste op i et kort smil. "Ah ja i har femkampstunering" sagde hun og nikkede hurtigt.
"En af deltageren, så skal du åbne ballet ikke?" Hun lagde hovedet lidt på skrå og skævede let til hende. Hun skubbede benene ud over sengen og vippede med sine fødder. "Ny-ny, eller "lån-en-af-din-storesøster-ny?" spurgte hun og kunne ikke lade være med at smile.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 23, 2016 21:24:54 GMT
Iseabails eget smil voksede helt af sig selv, da hun så Griseldas tænder komme til syne. "Ny-ny," konstaterede hun og bed lidt ned om sin underlæbe. "Og jo - det skal jeg. Selvom jeg knapt havde tænkt på det..." En lille nervøs summen flaksede i hendes mellemgulv, men hun lod den ikke tage over.
"Jeg tænkte på, om du ville hjælpe mig med at finde en...?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 24, 2016 16:15:22 GMT
Griselda kunne jo ikke gå og være sur og ked af det hele tiden, især ikke når nu at Isa virkede til at være ret begejstret for at hun måtte få en ny kjole. Nok gik hun ikke sig meget op i det, men hun kunne alligevel ikke lade være med at være begejstret for sin lillesøster. Hun tog hendes hånd og klappede den lidt. "Nu ikke noget med at bakke ud. Det gør MacFustyer ikke" sagde hun med et let hæven bryn. Hun rejste sig langsomt fra sengen.
"Jeg må hellere få noget rent tøj på så" sagde hun og så lidt opgivende rundt på det lille værelse.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 24, 2016 18:01:16 GMT
Iseabail trak lidt på smulebåndet og undlod at sige, at hun ikke engang havde overvejet at bakke i. Hun var bare glad for at se Griselda komme på benene. "Jeg finder noget morgenmad til dig," sagde hun i stedet og kom på benene. En hånd rakte ud og gav søsterens arm et lille klem, før hun forsvandt ud af værelset.
Det tog noget tid, før de begge to var klar til at tage afsted gennem susenetværket, men til sidst lykkedes det. Iseabail fandt den lille krukke med susepulver og tog låget af, før hun rakte den frem mod Griselda. "Er du klar?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 24, 2016 20:22:28 GMT
Griselda nikkede langsomt, hun kunne godt bruge lidt at spise, og hun kunne imellem tiden få frisket sig lidt op. Hun nægtede dog at forsøge sig med at redde sit hår. Så der blev bare bundet en læder snor omkring det, og så måtte det være fint nok. Der var ingen hun skulle imponere, og hun søgte trods alt ikke nogens opmærksomhed. Hun gled sine fingre over den mørkerøde tunika. Hænderne hvilede mod hendes mave et kort øjeblik. Hun kunne mærke hvordan hun holdte vejret og hun måtte knibe sine øjne let sammen. I en hurtig bevægelse røg hænderne væk og hun satte sig på sengen og trak sine snørrede skindsko på.
Hun rømmede sig let som hun tog en håndfuld af susepulveret og trådte ind i det kolde ildsted. Efter hun kort havde nikkede med hovedet rettede hun hovedet lige frem, og talte højt og tydeligt. "Hogsmeade!"
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 24, 2016 21:01:18 GMT
De to søstre ankom til krostuen i den lille troldmandslandsby. Der var en stor sandsynlighed, at hun ville møde mange af sine jævnaldrene der, som ikke var taget hjem, men blot besøgte landsbyen. Hun stoppede dog ikke for at se sig om efter det, men fulgtes blot ud med Griselda og et stykke ned af hovedgaden, indtil de fandt deres mål.
Der var tydeligvis mange, der havde samme ærinde. Ingen tvivl om, at børnene af mere velhavende familier havde andre steder at gå hen, men der var alligevel godt pakket hos den lille skrædder og Iseabail indstillede sig på at vente.
"Skal vi gå over og kigge på farverne?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 24, 2016 21:26:43 GMT
Det var efterhånden længe siden at Griselda sidst havde sat sit ben i den lille troldmandsby. Dog var duften i krostuen som de trådte ind i velkendt, og hun blev fyldt med minder hvilket fik et lille smil frem på hendes læber. Hun holdte kort om skulderen på Iseabail da hun var trådt ud på gulvet. I et kort øjeblik blev hun stående for at vende kroppen til at de var nået frem, og ikke befandt sig mellem to ildsteder.
Hun trak vejret dybt ind og fulgte søsteren ud på den åbne og travle gade. Øjnene blev knebet en smule sammen og hun måtte vride sine fingre let mod hinanden og trække kappen tættere om sig. Der var en del mennesker der gik op og ned af gaden og man skulle holde øje alle steder hvis ikke man ville risikere at blive skubbet til. Hun vendte blikket mod Isa da hun talte. "Lad os, så kan vi se hvad der står bedst til din udstråling". Hun skar en grimasse over sine egne ord inden hun trak hende med. "Det sagde jeg ikke"
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 24, 2016 22:08:29 GMT
Iseabail havde ikke meget forstand på det hele og var ikke overekstatisk, men da Griselda talte, kom hun til at le - komplet helhjertet og nok til at et par smilehuller kom til syne. "Jo, du gjorde. Og jeg glemmer det ikke," bemærkede hun og hævede øjenbrynene lidt, før hun alligevel forbarmede sig og lod blikket glide mod de få stofprøver, der var udstillet.
"Tror du at en rød kjole er for... Dristigt?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Nov 24, 2016 22:28:56 GMT
Griselda så ikke utilfreds ud. Nok så hun sig ikke selv som en dame, men de to piger var trods alt tætte, og hvis hun kunne give sin lillesøster et par smil med på vejen, så gjorde hun gerne det. At hun selv ikke mente at hun vidste noget om hverken farver eller kjoler kunne nok ikke bevises over hendes kommentar, måske hun alligevel havde fået sans for en smule? Det skadet vel ikke at være informeret. Hun havde trods alt stået i bryllupsforberedelser for ganske kort tid siden, og selvom hun ikke ville indrømme det, havde hun ikke kunne undgå at få bare lidt ind af alt det hendes mor havde sagt.
Hun lagde hovedet på skrå. "Jeg har hørt at bronze og lilla er gode farver for folk med grønne øjne, men hvis du gerne vil have en rød ville jeg nok hælde mere til en vinrød eller blot en af mørkere tone." hun skar igen en grimasse. "Jeg ved ikke hvor det kommer fra" forsøgte hun at forklare og rystede på hovedet.
|
|