Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Nan smilede lidt for sig selv og sænkede blikket over hans svar. Skuldrene hævede sig igen, som hun så op på ham uden at rette nakken helt. "På det her tidspunkt?" spurgte hun lavmælt.
"Jeg er temmelig sikker på, at de alle er gået i seng..."
Post by Bowman Wright on Nov 21, 2016 16:22:53 GMT
Bowmans adamsæble boppede synligt, som han sank og pressede læberne en smule sammen. Hans blik var lettere opslugt af hendes minespil, før han skævede en sidste gang over på døren. I sidste ende var han dog alt andet end umulig at overtale. Han klarede halsen lidt, før han trådte frem imod hende og bøjede nakken lidt, som deres blikke mødtes.
"Virkelig?"
Hans ene hånd fandt hendes side og krummede sig lidt sammen der, som han fugtede læberne. "Hvorhenne?"
Annet burde måske have dårlig samvittighed, men det var ham selv der havde sat tankerne i gang til at starte med. Gåsehud løftede sig over den varme håndflade, mærkbar gennem stoffet og et lille smil trak hendes læber op. Nakken faldt tilbage, så hun kunne se ham og skuldre hævede og sænkede sig en enkelt gang.
"Hvor vil du?" spurgte hun lavmælt og fugtede læberne, før smilet var tilbage.
Post by Bowman Wright on Nov 22, 2016 21:31:57 GMT
Bowman tog en dyb indånding, men endte alligevel med at slippe en åndeløs latter over Nan. Hun overrumplede ham og gjorde ham lidt rund på gulvet, men han ville ikke have det anderledes. Hun var helt særlig og i stedet for at svare hende med det samme, gled hans frie hånd blidt om hendes nakke, som han bøjede sig og kyssede hende - lidt mindre blidt.
Da han trak sig væk, flyttede han hovedet lidt og skævede rundt. Arbejdsbordet var for højt, men da hans blik faldt på væggen dvælede det lidt og han rømmede sig en enkelt gang med en tydelig tøven.
Tænderne kom helt til syne i et næsten flabet smil, da han lo og det forblev lurende i hendes mundvige, da hun strakte sig for at besvare kysset. En dyb indånding hævede hendes bryst, da han trak sig væk og med helt fornyet interesse, fulgte hun hans blik.
En sitren trak i hendes mundvige igen, men hun sagde intet. I stedet rakte hun blot ned, lukkede en hånd om hans og trak ham med over mod væggen - kun for at trække ham tæt på igen, da hun selv havde ryggen mod den.
Post by Bowman Wright on Nov 24, 2016 15:03:18 GMT
Det kriblede i Bowman, som han fulgte med sin unge hustru. Han sank en enkelt klump over nærheden imod væggen, men lystrede alligevel øjeblikket efter og bøjede sig ned for at kysse hende igen.
Det var anderledes end på deres lille, private soveværelse. Ikke mindst fordi her var lyst helt op fra ilden i essen og varmt fra selvsamme. Han tøvede et øjeblik, før han løsnede sin skjorte og trak sig væk kortvarigt for at trække den over hovedet. Den var ikke ren, men han strakte sig alligvel nok til at lade den dumpe ned over en stub de brugte til at sidde på, fremfor at lade den ryge på gulvet.
Så vendte han igen opmærksomheden imod Annet og kyssede hende insisterende, imens hans ene hånd fandt tilbage til hendes nakke og lidt ind i hendes hår.
Det havde helt reelt ikke være hendes intention med at besøge ham i smedjen, men hun var alt andet end fortrydende. Det var nyt og spændende og synet af Bowman i skæret fra essen var nok til at få hende til at tabe pusten. Før hun kunne genvinde den, var læber tilbage mod hendes og trak en lille, overrumplet lyd fra hende.
I stedet for at trække sig væk, gled arme i stedet omkring ham og fingerspidser op over aftegningen af muskler, der arbejdede under huden. Vejret udenfor var så koldt, at det var en helt uvant fornemmelse ikke at være begrænset af tæppernes varme eller behovet for at komme under dem så hastigt, som muligt.
Her var der lunt og da fingre sneg sig ned for at løsne snøren i hans bukser, var det uden bekymringer om at han ville fryse. I hvert fald havde hun det selv temmelig varmt, som hun til sidst måtte bryde væk fra hans læber og tage en indånding. Et dumt smil manifesterede sig og hun måtte bide ned om læben for at kvæle det, mens hun fik has på knuden.
Post by Bowman Wright on Nov 24, 2016 18:14:52 GMT
Der havde ikke være nogen del af Bowman, der havde overvejet den nuværende situation før, men som de stod der, var det for sent for ham at ombestemme sig. Han var opslugt af Nan og hans ene hånd gled ned over hendes ryg i kjolen, før den kuplede hendes bagdel flygtigt. Han var distraheret af fingrene, der løsnede snørerne i hans bukser, men ikke så meget, at han ikke selv gav sig til at hive sjalet fra hende og strakte sig lidt for at smide det over sin skjorte.
Blikket gled over hendes ansigt, som hans bukser blev lidt løsere og han smilede en anelse genert. En praktisk overvejelse fik en lavmælt, munter lyd fra ham, før han bøjede sig lidt og kyssede hende på siden af halsen, imens hans ene hånd sneg sig ned og ind under hendes natkjole, for at glide mellem hendes ben.
Nan lod sig vride fri af sjalet, mens hun baksede lidt med knuden. Smilet på hans læber, fik kun hendes eget til at træde tydeligere frem og hun ville have sagt noget, hvis ikke han havde lænet sig frem inden hun kunne nå det. Et veltilpas suk undslap hende over fornemmelsen af varme læber og hun flyttede sig instinktivt for hans hånd.
"Hvad er sjovt?" fik hun alligevel frem, en anelse distraheret og med et mærkbart smil ind mod hans hals. Selvom Bowman ikke var høj, måtte hun alligevel strække sig en anelse for at udligne højdeforskellen og var taknemmelig for væggen som støtte mod sin ryg.
Post by Bowman Wright on Nov 24, 2016 19:10:36 GMT
Metalbetvingeren smilede ind imod sin hustrus hals, som hans hånd fandt bekræftelsen og hun brød tavsheden mellem dem. Han kyssede huden lige under hendes øre og tog en dyb indånding.
"Jeg tænkte bare på," brummede han underholdt. "At jeg godt ville se dig uden natkjolen, men at du så ville få splinter i ryggen lidt om lidt..."
Med et halvtdrenget og lidt genert smil på læberne, flyttede han sig lige nok væk til at kunne se hende i øjnene. Hans egne spillede, som han trak sin hånd under hendes skørter til sig.
Annet sank en lille klump over hans hånd, lettere distraheret. Alligevel fik hun spørgsmålet ud og svaret på det, var da også det hele værd. "Åh," mumlede hun ind mod hans hals, før han trak sig tilbage. Smilet på hendes læber var tenderende smørret og hun rømmede sig en enkelt gang.
"Det kan jeg godt løse," konstaterede hun, en lille smule hæs, og tiltede hovedet til den ene side. "Hvis jeg nu ikke havde min ryg mod væggen, men bare hænderne..."
Post by Bowman Wright on Nov 24, 2016 21:36:56 GMT
Bowman spærrede øjnene en anelse op over sin hustrus forslag, men efter at have sunket en klump, der fik hans adamsæble til at bobbe synligt op og ned en enkelt gang, nikkede han en smule.
"Ja?" Han var, som hende, en anelse hæs og ganske uvandt med situationen, men han lod Annet styre slagets gang, ikke for første gang, og nøjedes med at forsøge at lade være med at være alt for chokeret hver gang han skulle presse sine egne grænser for anstændighed lidt.
Nan var selv en anelse nervøs for hans reaktion på forslaget. Det var intet, hun ikke havde prøvet før, men det var nyt for dem og på mange måder, lærte de stadig hinanden at kende. Da han nikkede, bed hun ned om et smil og gjorde selv det samme, før hun strakte sig stjal et enkelt, dvælende kys.
Blikket forblev på ham, da hun trak sig væk og tog et minimalt skridt tilbage - plads var der ikke meget af. Dog lige akkurat nok til at hun kunne lukke fingrene om natkjolen og trække den over hovedet. Det at være komplet nøgen i smedjen og ikke tilbage i deres lille, private værelse fik også hendes eget hjerte til at hamre, men hun fortrød ikke, som hun rakte kjolen frem mod Bowman og bunken af tøj bag ham.
Post by Bowman Wright on Nov 24, 2016 22:36:11 GMT
Bowman havde ikke set Annet helt uden tøj på i nogen belysning, der rent faktisk gav ham muligheden for at se. Ikke fordi hun havde undgået det, men nærmere fordi han havde undgået at hun så ham. Nu, som han tog lidt forsinket imod kjolen, gled blikket nysgerrigt ned over hende og han rakte blindt tilbage for at lægge natkjolen fra sig, uden at se væk.
Med øjnene limet til hendes velformede krop, rakte han den ene hånd frem igen og lagde den på hendes hofte, før han trådte lidt frem. Hans egne bukser hang stadig løst på hofterne, men han havde ikke så travlt med dem igen. Ikke så meget at han ikke havde tid til at kuple Nans ene bryst i sin frie hånd og bøje sig ned for at kysse hende igen.
Det var svært ikke at være selvbevidst under hans helt åbenlyse blik, men hun hvilede tilpas meget i sig selv til at det ikke blev til mere end antydningen af varme i kinderne. Oveni det var det en behagelig bekræftelse og hendes mellemgulv summede lidt, da han greb fat i hende igen.
Et lille, hengivent suk slap hende over fornemmelsen af varme, ru hænder og som hendes egne, væsentlig mindre arbejdsprægede fandt hans hofter, markerede neglene ganske let ind mod nøgen hud.