|
Post by Brayan Muldoon on Nov 22, 2016 9:54:22 GMT
Brayan var ikke det mindste i tvivl om, at det ikke var en erfaren kvinde han lå der med, men han havde intet problem med at styre slagets gang. Det var nemt at fortabe sig ved varme læber og han gjorde det gerne, mens fingrene strøg over varm hud og da de lukkede sig om hendes hofte igen, var det under underkjolen.
Kyssene vandrede videre over hendes kæbe og hals, som små, blide kærtegn, mens fingrene alligevel strejfede en anelse længere op over hendes mave.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 22, 2016 13:37:56 GMT
Josselyn smilede saligt over hans kærtegn og lukkede sine øjne i. Han vidste tydeligvis hvad han gjorde og hun havde ingen grund til at fortryde sit valg. Langsomt slappede hun mere af og glemte at være nervøs, hun følte sig tryg med Brayan, han ville ikke gøre hende ondt. Hendes hænder gled ned over hans hoved og langs hans nakke, ind under hans skjorte. Det var rart at røre ved ham på denne måde, hun havde lyst til at han følte sig godt tilpas og derfor aede hun ham blidt hen over ryggen med sine fingerspidser mens et lille smil fandt vej til hendes læber.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 22, 2016 19:09:32 GMT
Brayan kunne være ganske opmærksom og han var det med Josselyn. Da han en lille tid senere krøb ned ved siden af hende igen, var han i hvert fald nogenlunde sikker på at hun ikke havde været komplet utilfreds. Han var i hvert fald ikke, som han lænede sig til siden, endnu en smule stakåndet og trykkede et ømt kys mod hendes pande.
"Er du okay?" følte han sig alligevel nødsaget til at spørge, som han trak sig nok tilbage til at kunne se på hende. Et lille smil rørte hans læber og han følte sig nogenlunde sikker på svaret - alligevel var han denne gang reelt interesseret i at høre det. Hun var anderledes fra andre kvinder.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 22, 2016 19:19:18 GMT
Josselyn nød det så meget som det var muligt for hende første gang, det var sandt at det gjorde en smule ondt men det blev bedre med tiden. Brayan var så hensynsfuld og god ved hende og det gjorde hende glad. Hun havde reelt ikke haft så godt før, følelsen var ganske ny og derfor smilede hun også da han trak sig væk.
"Ja.. " Sagde hun og så ham i øjnene, mens hun løftede sine hænder og strøg dem over hans ansigt i en blid bevægelse. Blikket der hvilede i hans var kærligt, hun havde ikke lyst til at forlade ham men det blev hun nødt til. "Jeg.. må gå tilbage nu.. Marie står tidligt op i morgen.. " Hviskede hun og så ham i øjnene med et undskyldende blik.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 22, 2016 19:23:39 GMT
Brayan smilede over svaret og løftede selv den ene hånd, for at lukke den blidt om et spinkelt håndled. Han kunne have svælget i det et stykke tid, men da hun talte igen, trak hans øjenbryn sig i stedet sammen. Med de ord kom virkeligheden susende tilbage ind.
Han tog en indånding. "Jeg forstår," konstaterede han, velvidende at der ikke var andet han kunne sige. Fingrene gled op og lukkede sig om den ene hånd, som han flyttede for at trykke et kys mod fingrene. Efter det slap han hende - han kunne ikke ligefrem gøre andet.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 22, 2016 19:29:11 GMT
Josselyn var bedrøvet over at måtte forlade ham, men de kunne ikke risikere at blive opdaget. Hun rynkede sine øjenbryn med et lille smil på sine læber, da han kyssede hendes hånd og på trods af at hun egentlig var lidt øm, satte hun sig op og gled ud af sengen i en bevægelse. Hun samlede sit sjal op fra gulvet og lagde det om sine skuldre, inden hun vendte sig mod ham og smilede mens hun mødte hans blik.
"Vi ses." Hviskede hun, mest fordi hun ikke kunne klare at sige farvel. Hun blev stående et øjeblik og kiggede på ham, inden hun beslutsomt rynkede sine bryn og listede hen mod døren. I en hurtig bevægelse, havde hun åbnet og lukket den efter sig og skyndt sig væk fra hans værelse.
Forlader tråd
|
|