|
Post by Brayan Muldoon on Nov 17, 2016 22:49:33 GMT
Brayan sov ikke. Det gjorde han generelt ikke meget for tiden, men lige denne nat var der endnu mere grund til at han var lysvågen. Tankerne fløj rundt, som han stirrede op i mørket. Da døren gik, gav det et sæt i ham og hånden var fløjet ud efter tryllestaven allerede før han havde nået at tænke.
Med en lydløs kommando, sprang et lys til live og han havde allerede sat sig op, da hans blik faldt på Josselyn i det blålige skær. Øjnene spærrede sig en anelse op og han kunne ikke gøre for, at blikket uværgerligt faldt en enkelt gang ned over hende.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 18, 2016 7:49:10 GMT
Josselyn så det som et positiv tegn at han ikke med det samme smed hende ud, men alligevel smilede hun en anelse beklagende og så ham tøvende i øjnene. "Undskyld.. men jeg måtte se dig.. skal jeg gå?" Spurgte hun mens hun nervøst pillede ved sit løse hår og slog blikket ned. Hun var ikke engang helt sikker på om hun burde begynde at tiltalte ham som hun normalt tiltalte adelige, men det ville føltes mærkeligt nu de havde mødtes som ligeværdige alle andre gange.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 18, 2016 11:16:55 GMT
Brayan sad som forstenet i et øjeblik, indtil hun talte og virkeligheden vendte tilbage til ham. "Nej," svarede han med det samme, lavmælt og en anelse hæst. Som han så hende nu, med håret løst, var det alt for nemt at huske tiden i den lille landbolig og han kunne ikke finde det i sig selv at sende hende væk.
I stedet skubbede han sig fri af tæpperne. Tryllestaven blev efterladt med sin lysende spids og det kastede et spøgelsesagtigt skær over rummet, som han krydsede det. Uden at spørge om lov, tog han Josselyns ansigt i sine hænder og kyssede hende.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 18, 2016 12:55:51 GMT
Josselyn betragtede ham med et opmærksomt blik indtil han svarede og en sten lettede fra hendes hjerte. Hun blev en smule mere rolig og begyndte at gå hen mod ham, men stoppede op da han rejste sig og holdt vejret mens han nærmede sig.
Det var som om det korte øjeblik tog en evighed, men da hun endelig mærkede hans læber mod sine, smeltede hendes krop som stearin i hans hænder. Uden tøvn lagde hun armene om hans hals for at trække sig tættere på og gengældte en smule klodset hans kys. Hendes hjerte bankede hurtigere og fik alle fornuftige tanker til at fordufte.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 18, 2016 22:07:59 GMT
Det var nogen tid siden, at han havde været så tæt på en varm kvindekrop, men hun var heller ikke hvem som helst og da han kyssede hende, var det ikke kun af behov. Der var noget mere end det, som hans hænder fandt hendes sider og gled ned til hofterne i et blidt kærtegn.
Der forblev de, da han trak sig et lille stykke væk. Adamsæblet rykkede sig i hans hals, som han sank en enkelt gang. Han vidste at han burde sig noget, at det var endnu en konflikt, som det ville blive hans ansvar at løse, men han kunne ikke få ordene frem. Så i stedet lænede han blot tavst panden mod hendes i ly af mørket.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 19, 2016 9:37:47 GMT
Josselyn skælvede lidt da hans hænder vandrede ned på hendes hofter, hun bed sig forsigtig i underlæben og løftede sit blik op mod hans. Hun kunne knapt se ham i mørket, men hans ansigtstræk var svagt tydelige og fik hendes hjerte til at springe et slag over. Hun havde aldrig følt sådan for et andet menneske før og det var berusende.
Ordene kom heller ikke over hendes læber. Udenfor rummet, ventede virkeligheden, men herinde var de i sikkerhed, blot to mennesker der holdt af hinanden. "Jeg tror.. jeg.. " Hviskede hun til sidst mens hendes blik hvilede i hans. "har forelsket mig i dig." I det øjeblik hun havde sagt ordene, føltes det som om hun brændte op indenfra og følte sig mere sårbar, end hun nogensinde havde gjort før.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 19, 2016 21:14:55 GMT
Der skete noget mærkeligt med ham, da hun brød stilheden. Det var ikke første gang en kvinde, havde sagt de ord til ham, men han havde aldrig taget sig meget af det - måske havde han snarere udnyttet det til sin fordel, uden selv at give nogen løfter igen. Denne gang var det dog en knugen, der meldte sig i hans mave. Dybt ubehagelig, men ikke fordi hun havde sagt, hvad hun havde.
"Det burde du ikke," hviskede han lavmælt, endnu med panden mod hendes. Hans egne øjne havde lukket sig, men på en eller anden måde så han stadig plaget ud.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 19, 2016 21:45:03 GMT
Josselyn lukkede sine øjne for at skjule de tårer der piblede frem i hendes øjne. Hun rynkede svagt sine øjenbryn og sukkede let over hans ord, hun var ikke sikker på om han referede til sin status eller sit dårlige selvværd. Ligemeget hvad det var, var hendes konklusion dog det samme.
"Jo. Det burde jeg.. " Hviskede hun sagte og løftede sig selv lidt op, så hun kunne kysse ham en enkelt gang blidt på læberne. Hvordan kunne hendes følelse være forkert? Alting virkede så rigtigt. Hvis bare hun kunne blive hos ham for altid.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 19, 2016 21:56:11 GMT
Brayan ville have argumenteret imod hende. Han kunne nemt liste alle grundene til, at det ikke kunne lade sig gøre, men da hun kyssede ham igen, formåede han det ikke. Det kunne ikke være mere end det var, men i stedet for at sige det, viklede han fingrene ind i det lyse hår og trak hende til sig.
Uanset hendes intention, dvælede læberne ved hendes og da han trak sig væk, var han selv en smule stakåndet. "Bliv hos mig i nat," hørte han sin egen, hæse stemme, men mere som et ønske end en ordre.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 19, 2016 22:08:42 GMT
Josselyn gengældte hans kys mens hun trak sig tættere på ham. Først da han talte åbnede hun sine øjne og så ind i hans med et ømt blik.
"Ja.." Hviskede hun så det næsten var et suk. Hun løftede derefter sine hænder op til hans og trak ham blidt og smilende hen mod hans seng. Der satte hun sig forsigtig ned og så en smule spørgende ind i hans øjne.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 19, 2016 23:05:47 GMT
Brayans øjenbryn hævede sig lidt, som den ellers så uskyldige unge kvinde, tog hans hænder og ledte dem begge tilbage mod sengen. Han protesterede dog ikke, men fulgte med og gled ned at sidde ved siden af hende. En hånd løftede sig og strøg blidt over hendes kind.
"Hvorfor kom du her? Nu?" spurgte han til sidst, dæmpet, med tanker der strejfede.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 20, 2016 8:45:13 GMT
Josselyn vidste ikke mere om hvad der foregik mellem en mand og end kvinde end at det somregel var i en seng. Derfor gav hun sig til at fumle lidt med sin underkjole, mens hun nervøst mødte hans blik.
"Jeg troede det var det du ville.. Men måske tog jeg fejl.." Sagde hun og bed sig i underlæben mens hendes kinder brændte ildrøde. Det var allerede langt over hendes erfaring bare at tale om det og hun blev nødt til at slå blikket ned i ren og skær forlegenhed.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 20, 2016 13:46:16 GMT
Brayans blik faldt til hendes fingre og han sank en enkelt gang, inden hans ord brat havde hans opmærksomhed tilbage. "Nej," forsikrede han og rakte ud for at tage hendes hånd. Han klemte sammen om den, før han slap igen. "Jeg ville gerne se dig."
Uanset hvor dumt det var. Han tog en indånding og flyttede sig lidt tilbage, så han selv kunne stikke fødderne under tæppet. "Kom her. Det er koldt," bad han blidt og rakte en hånd frem mod hende - tydeligvis som et spørgsmål, mere end en ordre.
|
|
|
Post by Josselyn Wright on Nov 20, 2016 14:15:05 GMT
Josselyn så forbløffet op og smilede en anelse, usikker på om det var godt eller skidt at han ikke ville være sammen med hende på den måde. Uanset, var det nok for det bedste, hun vidste slet ikke noget om det og ville sikkert fremstå en anelse klodset.
Tøvende betragtede hun ham, som han lagde sig ned i sengen og rakte hende sin hånd. Hendes blik gled ned på tæpperne, hun følte hun overskred en grænse ved at lægge sig i den, hun var tjenestepige, ikke en adelskvinde der sov på så luksuriøse steder som dette. Alligevel endte hun med at tage hans hånd og krybe ned under tæppet, tæt på ham. "Sover du altid så fornemt?" Spurgte hun mens hendes blik gled rundt i værelset. Det var så anderledes end hendes lille, beskedne kammer.
|
|
|
Post by Brayan Muldoon on Nov 20, 2016 15:19:55 GMT
Brayan gjorde plads til Josselyn og lod forsøgende en arm glide omkring hende. Skæret fra tryllestaven forblev det eneste, der lyste rummet op og han betragtede hendes ansigt i det blålige lys. "Normalt bedre. Det her er et gæsteværelse..." bemærkede han og lod fingerspidserne følge hendes rygrad. Øjenbryn trak sig let sammen.
"Josselyn... Du ved, at det her ikke kan blive mere end det er?"
|
|