Yewande Mbembe
Nov 6, 2016 14:39:04 GMT
Post by Yewande Mbembe on Nov 6, 2016 14:39:04 GMT
Yewande Mbembe
KALDENAVN Blandt elever agter hun at blive kaldt Ra Mbembe. Ud over sit navn har Yewande tilegnet sig tilstrækkelig respekt til at få titlen højmoder blandt sin store familie. Normalt bliver den kun skænket de ældste.
FØDSELSDATO 16 marts 1320.
ALDER 40 år.
NATIONALITET Mangoba (Afrikansk).
BLOD Halvblod.
SOCIAL STATUS Mbembe er en højtrespekteret slægt inde for Mangoba folket, hvor hun har opnået status som matriark. Hun er respekteret for sin høje arbejdsmoral, for sin status som moder, men hun anses også med ærefrygt, da hun er ra. I landsbyens anses hun som en åndemaner, da hun hører stemmer.
Udseende
FACECLAIM Rutina Wesley.
UDSEENDE
Yewande er ikke en kvinde der hverken frygter at gøre en entre’ eller at stå ud i billedet. Hun holder af forandring og af at gøre noget ud af sig selv, så hun ikke ligner alle andre. Hendes stil ændrer sig derfor meget, og hendes sorte hår sidder i et væld af forskellige frisurer alt efter situationen, men for det meste er det sat i små fletninger i afrikansk stil.
Tøjet Yewande har bærer præg af mange mønstre og farver, og det er meget inspireret af naturen. Hun pryder sig blandt andet med sorte perler, horn, skind, dyretænder og knogler i sine smykker både civilt og når hun underviser. Nogle af materialerne stammer fra tidligere elskere der er taget af dage.
Fysisk kan den mørke kvinde minde lidt om en amazone i højde idet at hun går væsentligt over gennemsnittet på andre kvinder. I mange sammenhænge foretrækker hun at benytte sig af fysisk styrke eller udholdenhed, da hun ikke mener at man bør (mis)bruge magi i enhver situation, blot fordi man kan. Med dette kommer der en tydelig atletisk muskulatur hos Yewande. Hun har en timeglasfigur som mange ville forbinde med en meget frugtbar kvinde, og hun fremfører sig med en vis rå elegance og femininitet på trods af sin størrelse.
Af lidt mere særprægede kendetegn bærer Yewande altid en jernhanske af samme slags som man finder i rustninger, da hun mangler sin højre hånd. Handsken er fortryllet, så den fungerer som en håndprotese og den har funktioner som en normal hånd. Hun kan bare ikke føle med den.
Da Yewande også er stærk troende inde for symbol magi har hun som følge af sin tabte underarm ridset hele sin krop ind med magiske mønstre og tegn. Handsken er via disse forbundet til hendes krop, så hun også kan styre den når den ikke sidder på hendes arm.
I Yewandes stamme anses det som et skønhedsideal og attraktivt hos kvinder at få filet få eller flere af sine tænder spidse. I Yewandes tilfælde har hun fået det gjort med hjørnetænderne i sin overmund.
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Yewande tjener som Ra i Magiske symboler. Hun er udvalgt til femkampen.
UDDANNELSE Uddannet på Uagadou.
TRYLLESTAV Yewande ejer ingen egentlig stav, da hun for det meste bruger magi uden, men hun har en overpyntet vandrestav lignende en tyrsos som hun kan bruge som en. Den er dog primært et magtsymbol.
ANDRE EJENDELE
-En protese/jernhandske.
-En mankeulv.
-Pakbælter. Hun har medbragt et par af hvert køn til at anvende som brugsdyr.
-Smykker med knogler fra tidligere elskere.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Yewande er en autoritet i sin landsby og med sin status som ra er hun også vandt til at blive behandlet som sådan. Hendes rolle som matriark har gjort hende meget selvstændig og selvsikker, og blandt vestlige magikere lader hun sig end ikke påvirke af den patriarkalske struktur som hun agerer bedrevidende over for, da det BESTEMT fungerer meget bedre i hendes landsby.
Som underviser er hun yderst kompetent til symbolmagi, og de opgaver hun får tildelt udlever hun med stor passion som hun bringer med sig i arbejdslivet som i privatlivet. Hun tager sin opgave som guide meget seriøst, både over for sine elever og mugglerne i landsbyerne. Hun har svært ved at distancere sin omsorg i sin rolle som professionel.
I sin ungdom var hun meget kæk og nysgerrig. Den egenskab besidder hun stadig, men hun har lært hvornår hun skal bruge den, og den tillader hende nemmere at nå og forbinde sig med de mest vanskellige elever, der ellers for det meste bliver opgivet. Det hjælper at hun er velovervejet og meget tålmodig. Der skal en del til at gøre hende vred for alvor, og Det er ikke ualmindeligt at hun laver pranks med sine elever. På trods af sin alder mener hun at man aldrig stopper med at lære, og der af er hun meget refleksiv over for sine handlinger.
Yewande er på mange måder afhængig af sin familie, og når hun ikke har dem bliver hun dybt frustreret. Hun får straks et behov for at finde nogen der kan erstatte dem, som hun kan tage sig af. Uden det føler hun sin lidt mindre som en kvinde. Hun tager sin rolle som plejer og mor meget alvorligt. Af og til i det ekstreme. Da hun er familieoverhoved, er hun hårdtarbejdende, og hun beskytter sine relationer for enhver pris, men i processen glemmer hun at hun kan komme til at tromle folk ned og undervurderer både deres intellekt og deres person på nedværdigende vis. Egenrådigheden har hun svært ved at lægge fra sig.
Hun er angst for at miste, og hun vil gå uanede længder for at undgå det i form af selvopofrelse.
Baggrund
FAMILIE
Far, ukendt.
Tashiya Mbembe, mor, halvblod, 62 år, kriger.
Azrur Tanan, tidligere elsker, fuldblod, 59 år, rebelleder og arving af tananfolket.
-Geordy Mbembe, søn, 19 år.
Jaspurchaia Mbembe, datter, 17 år.
BOPÆL Normalt bor Yewande i Uagadou, men under femkampen bor hun i Uagadous tårn på Hogwarts.
HISTORIE
1320: Yewande fødtes med usikkert ophav hvad angår faderens side. Familien er en linje af et matriarkalsk samfund meget lig elefanter, hvor kvinderne bor sammen, og mænd lever separate liv som outsidere, der kun kommer i bestemte perioder for at sikre børn. For at finde den rette skal de gennemgå en række prøvelser, og der kan være flere kandidater.
1325: Der holdtes en stor fest da det opdagedes at Yewande som 5 årig var en af de begavede børn med magiske evner. Stammen består af både mugglere og magikere, så det er ikke ualmindeligt at blodet ikke er rent, men dette påvirker ikke kvindernes betragtede status eller sammenhold.
Yewande havde flere gange sagt at hun havde leget med tilsyneladende usynlige venner. Dette blev af de ældste betragtet som ånder af naturen eller tidligere forfædre og derfor en velsignelse. Der havde bare ikke været et betydeligt bevis før hun blev fanget i at lege med små besjælede baobab spirrer, der kort kunne bevæge sig som mennesker inden de mistede deres førlighed og visnede. Det bliver anset som tegn på at den lille pige skulle udrette meget i sin levetid.
Den store opmærksomhed gør at Yewande ikke kunne gentage magien når andre kiggede. Jo mere folk prøvede at få hende til at gøre det, jo mere nervøs blev hun. Man begyndte at tro at det var et tilfælde. At hun måske havde mistet evnen.
En talentspejder fra Uagadou i nabolaget hørte ord om Yewandes magiske kunnen og formåede at få hende til at gentage nummeret, da talentspejderen var alene med hende og ydmygt adspurgte om han må lege med hende og den usynlige ven.
1327: Tiden blev ikke ødslet væk da Yewande fylder 7. Hun tog afsked med sin familie og venner og startede på Uagadou. Under de ni år hun opholdt sig på skolen bestod hun de fleste prøver uden meget besvær. Hun udviklede sig langsomt fra barn til ung kvinde, og det bliver klart for hende at magi er en gave man ikke skal tage for givet og som skal bruges til at hjælpe dem der ikke har mulighed for at benytte sig af den.
1336: Efter at have fuldbyrdet sin uddannelse som 16 årig havde Yewande ikke mange planer andet end at returnere til sin familie og formegentlig selv danne sin egen, hvilket ville øge hendes status og respekt. Der var dog ingen bejlere der fangede hendes interesse.
1339: 19 år. Tørke havde i lang tid gjort det besværligt at holde sin tilværelse i landsbyen. En rimelig varm morgen var den lokale brønd tørret ud. Magi kunne ikke længere fremskaffe det vand der var i jorden og folket var nødsaget til at drage meget længere væk for at fylde deres reserver. Yewande var blevet sendt med magiske krukker imod en oase der lå godt og vel en halv dagsrejse der fra. Hun havde medbragt en af sine yngre søstre og et pakbælte (magisk form for bæltedyr fremavlet som pakdyr) så de kunne bære mere.
Da de nåede oasen var de til ingen overraskelse alene. En karavane af nomader havde ligeledes gjort stop der. Da de to søstre betragtede nomaderne kunne de se at de ikke så ud som dem og tilsyneladende var på gennemrejse. De blikke de to piger sendte dem viste sig dog at tiltrække dem unødigt opmærksomhed, da en høj herre forsøgte at trække lillesøsteren med. En lammer fra Yewandes hånd blev hurtigt affejet, da nomaderne også var magikyndige. Efter at måtte indse at Yewande var i undertal tilbød hun at de kunne tage hende med i stedet for lillesøsteren. Det resulterede blot i at begge de to piger blev smidt over transportdyrene og taget med.
Yewande og søsteren blev tilfangeholdt og brugt som slaver af nomaderne. De var en gruppe bestående primært af berbere og rebeller der var i konflikt med mange imperier og kalifater og derfor konstant på farten. Yewande var meget hårdtarbejdende og ofrede ofte sig selv på lillesøsterens vegne. Hun insisterede på at tage alle de mere fysisk krævende opgaver, mens lillesøsteren primært blev brugt som tjener.
Det blev fysisk i en mere bogstavelig forstand, da rebellernes leder fik et godt øje til hende og tog hende til elskerinde. Mange gange planlagde hun flugt, men nomaderne havde meget magi hun ikke kendte til fra sin undervisning på Uagadou, og det blev hurtigt illustreret da rebellederen med et kys fjernede energien i hendes magi og efterlod hende udmattet. Dette scenarie gentog sig og forhindrede hver gang alle Yewandes flugtforsøg indtil en dag hvor kysset viste sig ikke at være forbundet med at få sin magi drænet.
1341: Efter et stykke tid hvor romancen imellem rebellederen og Yewande blomstrede havde hun på mange punkter helt glemt planen om at tage tilbage til landsbyen. Nomadefolket er i tæt pagt med naturen og tilbad en flok manticorer af gammel skik. Yewandes søster fik besked på at hun skulle ofres til monsteret, og det ændrede alle planer om at blive.
En aften flygtede de to søskende, men de nåede kun at vandre et par timer før de blev angrebet af en manticore fra området. Yewande formåede at dræbe bæstet, men blev stukket og forgiftet i armen. For at få søsteren tilbage til landsbyen måtte hun overleve, og hun havde intet andet valg end at hugge sin arm af. Med den tilbageværende stump bundet ind i afrevet stof og søsteren besvimet af dehydrering efter kampen måtte Yewande slæbe sig igennem ørkenen med søsteren over skulderen. De nåede landsbyens grænse, og Yewande besvimede. En åndemaner afslørede for hende at hun er gravid. Yewande fortalte blot ingen om barnets ophav.
Efter fødslen af en velskabt dreng blev Yewande tiltagende paranoid efter behovet for at beskytte sin nye familie. Hun ville være stærkere, og hun ville opnå dette igennem symbolmagi. Yewande havde mange elskere og vidste at ved indridsningen af bestemte symboler i et menneskes kød er det muligt at overtage deres egenskaber, hvis man indtager mennesket. Derfor greb hun til kannibalisme. Når hun blev træt af sine elskere indridsede hun symbolerne i deres kød og spiste dem. Hun gemte dele af deres knogler til minde om dem og bar dem som smykker.
Dette fortsatte i et stykke tid og Yewande fik barn nummer to, en pige, med en af sine ofre.
Efter indtagelsen af kødet fra en kriger overtog Yewande en egenskab hun ikke havde regnet med. Forbandelsen af barnløshed som løb i hans slægt. Hun bearbejdede sorgen ved at stjæle børn i de omliggende landsbyer. Børnene erstattede hun med skiftlinge efter at have mestret sin evne fra barnsben. Skiftlingene ligner små mennesker og vokser i takt med at planten også gør det. De opførte sig bare ikke som et menneske, ikke helt.
1345: Et år efter fødslen af sin datter var Yewande ved at være desperat efter en måde at bryde forbandelsen på. Hun søger vidt efter en kur, men finder intet. I en alder af 25 år mener hun at hun har udfyldt sit foreløbige formål med undfangelsen af sine to børn, men hun føler at hun har mistet en del af sig selv og sin frihed ved forbandelsen. Hun beslutter sig for at træne som ra, hemmeligt med håbet om at finde en måde at bryde forbandelsen på et sted.
1350: Yewande færdiguddannes som Ra og opsøger stillingen i Magiske symboler, som hun får tildelt.
Andet
CBOX-NAVN Mandarinen
ALDER 23
KONTAKTBRUGER Ludwik Engel
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Yas.