Paxton Malfoy
Nov 5, 2016 14:59:28 GMT
Post by Paxton Malfoy on Nov 5, 2016 14:59:28 GMT
Paxton Malfoy
KALDENAVN Paxton
FØDSELSDATO 19-10-1344.
ALDER 16
NATIONALITET Engelsk, af normannisk afstamning.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Adelig fuldblodsfamilie med royale kontakter og en plads i Troldmandsrådet, besat af Nicholas. Familien Malfoy er så anset, at det ikke er lykkedes at bevise Nicholas’ mord på flere af beboerne på hans land under den sidste bølge af pesten.
Udseende
FACECLAIM Kristof Pituk
UDSEENDE Paxton er på trods af sin unge alder allerede rimelig bredskuldret og er vokset til en højde, der kan beskrives som lidt over gennemsnittet. Han går altid rank og har halvlangt krøllet hår, der som regel hænger løst ned over hans skuldre. Han er ikke i stand til at gro et skæg endnu, men har heller ikke så meget imod det. Han går ofte i tøj, som er pænt og af god kvalitet, men dog ikke er ligefrem pompøst og usmageligt.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Hogwartselev på sjette årgang.
UDDANNELSE Slytherin, Hogwarts. 13455-1362.
TRYLLESTAV Valnød, enhjørningehår, 12 tommer, ubøjelig.
ANDRE EJENDELE -
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Paxton er en adelsmand og hans personlighed er derefter, han føler sig hævet over de fleste andre mennesker og ser ingen grund til at ændre dette. Han kan være et røvhul, men for det meste er han høflig, hvis han mener at personen er ligeværdig med ham. Han kan dog virke så kølig og utilnærmelig, at det godt kan virke en smule frygtindgydende, men han gør det ikke bevidst. Han har bare aldrig lært andet, da han altid har forsøgt at leve op til sin fader og bror - som han ser meget op til.
Paxtons selvbillede er en anelse forskruet, han er utrolig selvoptaget og vil sjældent tage hensyn eller lægge mærke til andre menneskers følelser. Stiller man spørgsmålstegn ved dette, vil han nok ikke engang forstå spørgsmålet, det er så langt væk fra hans verdensforståelse at han ikke er centeret i universet. Dette er dog også lidt en erstatning, for hvor ensom han i virkeligheden føler sig.
I skolen er Paxton skarp til de boglige fag og ud over det, er han glad for FMMK (specielt i forhold til mørk magi) og besværgelser. Han har arvet sin faders sans for den mørke magi. Han finder dog ofte skoleopgaverne kedelige og føler sig også en smule hævet over lærernes autoritet og er derfor ikke altid den mest eksemplariske elev. Han laver til tider ballade for at underholde sig selv og det kan godt udvikle sig i retninger, der ikke altid er særlig behagelige for dem der er involverede, da han har svært ved at stoppe mens legen er god.
Hvad angår piger, så er Paxton en kvindebedårer med stort K. Han elsker piger, men specielt den følelse man kan skabe med dem, som distraherer ham fra den negative og kedelige hverdag han føler han har. Han er ikke som sådan interesseret i at nedlægge utallige kvinder, han foretrækker at blive gode venner med dem, forstå dem og få en nær relation, hvor han føler et slags symbiotisk forhold, der slukker hans altædende ensomme følelse. Derfor har han også efterhånden påtaget sig et vist ry på Hogwarts, men det har ikke stoppet ham, fra at forelske sig i endnu et par smukke dådyrøjne.
MAGISKE TRÆK
Paxton kan kun fremkalde en patronus, fordi han fandt det ubærligt at han ikke kunne mestre en så avanceret form for magi. Hans valg af minde er ikke særlig originalt, han bruger et minde om sin mor fra sin barndom. Hans patronus er en ræv.
I drømmespejlet ville han se sig på toppen af et bjerg, et billede på at han har opnået og skabt noget helt selv. Han ønsker at blive fri fra al kontrol og binding, frihed, er derfor i grunden hans største drøm.
Hans største frygt er Nicholas Malfoy og en boggart vil derfor vise faderen, hvilket også vil være det dementoren får frem i hans minder.
Baggrund
FAMILIE
Nicholas Malfoy, 52 år, far, fuldblodstroldmand og godsejer.
• Deana Crouch Malfoy, 43, mor, fuldblodsheks og hjemmegående
◦ Lionel Malfoy, 27 år, fuldblodstroldmand og arving til godset.
• Marie (d’Montacute) Malfoy, svigerinde, 24 år.
◦ Ethel Gaunt , 23 år, søster, fuldblodsheks og hjemmegående.
• Gilbert Gaunt, 34 år, svoger, fuldblodstroldmand.
BOPÆL Ud over Hogwarts: Malfoy manor, et gods i det sydlige England.
HUSALF To husalfer, Bitty og Itsy, samt deres afkom, som endnu ikke er gammelt nok til at hjælpe med. Familien har også ansat to, yngre tjenestepiger fra bondegårdene, der bliver behandlet moderat bedre end alferne.
HISTORIE
Paxton blev født en oktober dag, en lille efternøler, der næsten ikke overlevede fødslen. Moren var derfor en smule overbeskyttende overfor barnet, men det varede ikke ved, da faderen ikke brød sig om at hun gjorde hans søn til en ‘svækling’. Han skulle jo være en stærk dreng, hvis nu der skete noget med den førstefødte, Lionel. På trods af dette, udviklede Paxton et tættere forhold til sin mor, der havde mulighed for at overdynge ham med kærlighed fordi Nicholas ikke var særlig interesseret i sin anden søn.
Paxton var ret lille, da søsteren begyndte at opføre sig underligt og han havde det meget svært ved at være i den dårlige stemning der nogle gange opstod i hjemmet. Han kunne mærke der var noget galt, på trods af at han ikke havde de mentale evner til at vide hvad det var. Det efterlod et gennemtrængende ubehag i ham i forhold til faderen og hele familiens forhold til hinanden.
Paxton var 4 da Ethel blev sendt til Hogwarts, da dette skete, blev Paxton det eneste barn i huset og fik ikke lov til at komme meget ud, da forældrene var bange for at han skulle ende ligesom Ethel. I ferierne brugte han en del tid sammen med sin søster og oplevede også hendes evner som seer. Det er herfra hans frygt for faderen stammer, da han reagerede voldsomt på episoden. Ingen ved dog, at Paxton så det og han har heller ikke tænkt sig at fortælle det til nogen.
Da han startede på Hogwarts blev han sorteret til Slytherin, hvilket han også var pænt tilfreds med. Han havde ingen søskende på Hogwarts og var derfor fri af sin familie, hvilket gjorde at han begyndte at udvikle sig mere som han selv havde lyst til.
Paxton havde aldrig haft særlig meget kontakt med bønder eller mugglerfødte og han havde ikke tænkt sig at begynde nu. Allerede fra starten af opførte han sig som den ukronede prins af Slytherin, en titel, som han stadig mener han bør have.
Andet
CBOX-NAVN Gwen
ALDER 26
KONTAKTBRUGER Ealasaid M. Weasley
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.