Edmund Potter
Nov 5, 2016 14:52:58 GMT
Post by Edmund Potter on Nov 5, 2016 14:52:58 GMT
Edmund Potter
KALDENAVN Eddie, Ed.
FØDSELSDATO 01-01-1344
ALDER Sytten.
NATIONALITET Sydengelsk.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Sydengelsk, borgerlig familie. Nedstammer fra Linfred of Stinchcombe og Peverell-familien. Der har været mange gode eliksirmestre i Potter-familien, men i dag er de i stedet ejere af et succesfuldt apotek i Godricdalen: Potter’s potions and apothecary. Her kan man købe eliksirer og apotekervarer af den bedste kvalitet og familien er velhavende og har ingen problemer med at opretholde standarderne.
Udseende
FACECLAIM Ilja Van Vuuren.
UDSEENDE Edmund er høj, temmelig tynd og med usædvanligt store fødder. Hans fingre er lange og elegante og han kan med rette kaldes benet. Styrken ligger andre steder end det fysiske, men han klæder sig oftest på måder, der slører hvor tynde hans ben og arme er. Mørke rober med god plads og flere lag er med til at skabe en illusion, omend hans fremstående kindben fortæller en anden historie. Hans stofskifte er hurtigt og selvom han spiser som han skal, er der ikke meget der sætter sig. De mørke og grønne rober er velsyede, i god kvalitet og han accepterer ikke krøller eller folder fra uduelige husalfer. Den gode fremtoning er en vigtig del af det ydre han viser omverdenen.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Hogwartselev på 6. årgang og vejleder for Slytherin.
UDDANNELSE Slytherin, årgang 1362.
TRYLLESTAV Edmunds tryllestav er kompleks og sammensat af to forskellige slags træ. Langt det meste af den består af hvidtjørn; et træ, der gør sig særlig godt indenfor helbredende magi, men også er god til forbandelser. Den indre konflikt mellem de to spejler den indre konflikt hos mange af deres ejere, heriblandt Edmund. Håndtaget på tryllestaven består af kristtjørn, som blandt andet er kendt som beskyttende og gerne hjælper ejere med et stærkt temperament med at overkomme det. Staven er 12 tommer lang og har en kerne af dragehjertestreng.
ANDRE EJENDELE En praktisk hornugle, der kan bære breve mellem især Hogwarts og hjemmet i Godricdalen.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Ved første blik er Edmund en mørk, mystisk, lettere indelukket og overdrevet fokuseret stræber, med færre venner end ambitioner. Graver man lidt dybere finder man ganske rigtigt hans fasttømrede livsmål om at blive Storbritanniens største helbreder, men man opdager også en ung dreng, der ikke er direkte fjendtligt indstillet overfor andre mennesker. Han er slet og ret forsigtig med hvem han lukker ind, velvidende at hans hidsige temperament let kan koge over og ødelægge hans chancer.
Grundlæggende er Edmund mindre optaget af at være kendt på Hogwarts eller elsket af alle end han er af at have reel indflydelse. Over mennesker, over sig selv og over den verden han lever i. Han elsker følelsen af magt og kontrol, både for det gode og det onde. Det kan på alle måder sagtens komme til at betyde noget stærkt positivt, hvis han når sine mål om at blive helbreder, men han stræber ikke efter det af selvopofrende årsager.
I Potterfamilien er han vokset op med fuldblodsmagikerens moralske orientering og sans for egen værdi og han giver ikke meget for mugglerfødte, blodforræddere eller andre med svage blodlinjer i deres stamtræ. Han skelner dog mellem dem og de halvblodsfamilier, hvor mugglerslægtningene er fjerne og tilknytningen til det magiske samfund langt stærkere end til mugglersamfundet. Til gengæld ved han også udmærket hvem, selv indenfor fuld- og halvblodsfamilierne, som han ikke ville skænke så meget som en overvejelse om venskab.
MAGISKE TRÆK Edmund har ikke formået at fremkalde en patronus endnu, men hvis han kunne ville den tage form af en tyrekalv. Han ville sandsynligvis bruge mindet om den dag han modtog vejlederskiltet derhjemme og Destrians stolthed. I drømmespejlet ville han se sig selv iført helbrederens rober, omgivet af hædersbevisninger. Han ønsker at være en anerkendt helbreder - den bedste i landet - og at kunne kontrollere liv og død. Overfor en boggart ville han se medlemmer fra sin familie og sine nærmeste le af ham; han frygter ikke at blive taget seriøst, at blive til grin. Overfor en dementor er det minder om at blive trynet af Elphias, der genspiller sig for ham. I nærheden af amortentia dufter der af rosmarin, jern og honningkage. Eddie har desuden mange hemmeligheder, men den dybeste er nok, at han stadig føler sig ringere end sin tvilling i nogen henseender. Især indenfor det sociale.
Baggrund
FAMILIE
Destrian Potter, 49 år. Fuldblodstroldmand og apoteker.
• Aurelia Potter, 45 år. Fuldblodsheks og hjemmegående.
◦ Elphias Potter, 16 år. Hogwartselev på sjette år.
◦ Rohesia Potter, 14 år. Hogwartselev på femte år.
BOPÆL Godricdalen, England.
HUSALF Purkoy, en yngre, nysgerrig husalf, der ikke desto mindre kender sin plads.
HISTORIE
1344. Edmund og Elphias fødes i Godricdalen på årets allerførste dag. Deres forældre ved hvem der kom først, men denne information gives ikke videre til drengene, som i stedet må slås på lige fod for anerkendelse.
1345. Rohesia følger sine brødre næsten to år senere i den kolde decembermåned.
1347. Edmund er tre år, da han første gang viser tegn på magi. Elphias har endnu engang drillet ham og han formår at få en potteplante til at vælte direkte ned i hovedet på sin tvillingebror. Aurelia skælder ham ud, men Destrian kan ikke helt skjule sin stolthed.
1355. Endelig bliver det tid. Det eneste skår i glæden for den nye Hogwartselev er, at Edmund ikke er taget afsted alene og ikke bliver den eneste Potter på Slytherin. To brødre, der måske troede de fik lidt fred fra hinanden, bliver i stedet tildelt samme kollegie, sovesal og klasser.
1360. Da årets post fra Hogwarts ankommer er den lidt tungere end den plejer. Det viser sig, at det er fordi der ligger et skinnende emblem til Edmund, som er Slytherins nye vejleder. Han er edderspændt stolt og ikke mindst glad for at skille sig ud overfor Elphias, som ingen post eller emblem har fået.
Andet
CBOX-NAVN Beedle.
ALDER 27.
KONTAKTBRUGER Beedle
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja