|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 20, 2016 21:22:42 GMT
Et øjeblik var Penelope opslugt af, at Harald havde ret. Vel og mærke indtil hun begyndte at tænke selv og slog sig lidt for panden.
"Vi kan da bare transferere ud i skoven? Du har da lært det, ikke?"
Selv kunne hun intet af den slags fornem magi. Hun havde ikke gået i skole så længe.
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 20, 2016 21:29:25 GMT
Harald skævede ned på varulven og tilbage på Penelope. Han nikkede langsomt og sank en enkelt gang. "Ja, men det kræver at vi rører ved ham." Sagde han og så hende i øjnene. "Og så skal vi nok gentage besværgelsen ude i skoven også." Påpegede han og så på manden, der nok ikke var den store fan af dem længere. Han kastede derefter en confundus besværgelse på ham, bare for han ikke skulle blive alt for klar i hovedet.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 20, 2016 22:28:17 GMT
Penelope tøvede et øjeblik, før hun nikkede. "Vi bliver nødt til det. Jeg kan ikke have ham her."
Hun halede lidt op i den store mand, før hun rakte en hånd ud til Harry. Det var ham, der måtte gøre det store arbejde.
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 20, 2016 22:34:54 GMT
Harald tog fat i hendes hånd, inden han tænkte sig langt ud i skoven, lukkede sine øjne og transfererede dem afsted. Han holdt godt fast på Penelopes hånd og da de ankom, kastede han endnu en obliviate besværgelse på manden og ophævede hans fastfrysne tilstand. Først da han var sikker på at Penelope havde givet slip på varulven, forsøgte han at bringe dem tilbage til krostuen igen.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 20, 2016 22:59:57 GMT
Det var slut. Det var endelig slut. Da de landede i krostuen rystede Penelopes ben og hun måtte sætte sig ned, imens hun mumlede sin taknemmelighed til Harry.
Hendes blik var en anelse fjernt, dog, ved tanken om hvad de lige havde gjort. Hvad hun lige havde mistet.
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 21, 2016 7:02:15 GMT
Harald faldt sammen på gulvet, udmattet men lettet over at det var gået. Han kiggede lidt på Penelope inden han rejste sig op og tog sig den frihed at skænke to små bægre whiskey til dem. Derefter gik han hen og rakte det ene til hende, inden han selv drak det i en slurk. "Jeg er ked af at han er den han er.. Men i det mindste ved du det nu.." Brummede han og stak hånden i lommen efter en mønt som betaling for whiskeyen.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 21, 2016 13:41:32 GMT
Penelope sad og stirrede lige frem for sig, da Harry rakte hende et bæger whiskey, som hun hurtigt satte til livs. Hun sænkede det igen og rystede på hovedet til tilbuddet om betaling. "Det skal du ikke tænke på," forsikrede hun hæst.
"Tak. Ja. Nu ved jeg det." Hendes smil var mat og ikke så overbevisende. "Men han kommer her jo. Jeg har set ham flere gange. Det bliver ikke sidste gang."
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 21, 2016 14:15:46 GMT
Harald så på Penelope med et alvorligt blik og nikkede langsomt. Han var ikke sikker på hvad løsningen på det var, andet end at låse manden inden og det var vist ikke en mulighed. "Sandt. Bare hold dig på afstand til ham og sørg for ikke at give ham nogen ide om hvem du er." Sagde han, selvom det nok var åbenlyst. "Den mand har været et problem før.. på et eller andet tidspunkt, ender han med at få sig selv slået ihjel."
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 21, 2016 14:20:05 GMT
Det var ikke rart at indse, men Harry havde ret og Penelope nikkede lidt, før hun fugtede sine knastørre læber. "Det skal jeg nok," svarede hun, inden hendes hoved var nok med til at tænke over en anden ting.
"... Hvad mener du med at han har været et problem før? Hvorfor kendte du ham?"
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 21, 2016 16:10:37 GMT
Harald lagde mønten ned igen og sukkede afdæmpet, mens han rystede på hovedet. "Han kidnappede en af Hogwarts ansatte og holdt hende fanget ude i skoven. Det havde nær ikke lykkes os at finde hende." Fortalte han og lænede sig tilbage mod bordet bag sig. "Jeg mener det alvorligt, når jeg siger at han ikke kan være en far for dig, men det ved jeg du har erfaret selv også." Sagde han og så ned i sit bæger med whiskey.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 21, 2016 16:47:22 GMT
Penelopes bryn skød op og tvivlen, der sad i hende efter det hele spændte af, forsvandt med et slag. "Kidnappede?!" Hendes stemme var en anelse skinger.
"... Hvad gjorde han med hende? Er hun okay?"
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 21, 2016 16:56:55 GMT
Harald smilede svagt og nikkede. "Det er hun ja, bedre end man måske skulle have troet." Bemærkede han og mødte derefter Penelopes blik. "Jeg ved det ikke helt.. Det er vist hendes ret at fortælle. Men hun var temmelig rystet." Sagde han og drak den sidste dråbe whiskey der var tilbage. Derefter vandrede hans tanker en smule og Sirrahs ansigt dukkede op på hans nethinde. Han måtte vist være mere forsigtig i fremtiden.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 21, 2016 17:08:02 GMT
Penny nikkede langsomt, før hun sank en enkelt gang. "Han er affald," bemærkede hun dæmpet. "Jeg er glad for at han vågner forvirret op i sit eget pis i skoven."
Hun sank en enkelt gang. "Du må godt betragte det som hævn for din ven, hvis du vil."
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 21, 2016 17:46:59 GMT
Harald kunne ikke helt holde en afdæmpet latter tilbage over hendes ord og smilede muntert til hende. "Det vil jeg gøre." Sagde han og rettede sig lidt op. "Jeg ville gerne blive Penelope, men jeg bliver nødt til at komme tilbage til Hogwarts.. Men skriv endelig hvis der er noget?" Sagde han og så hende i øjnene.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 21, 2016 20:58:08 GMT
Det var underligt. Hun havde ikke lyst til at være alene, men på den anden side ville hun allerhelst det. Konflikten af følelser var ikke en hun var særlig komfortabel med og i stedet for at sige noget, trak hun bare lidt på skuldrene.
"Ja, hvis der skulle være det," svarede hun, foregivende afslappethed, selvom hendes ben stadig føltes usikre. "God tur."
|
|