|
Post by Lionel Malfoy on Nov 18, 2016 19:35:37 GMT
Lionel havde ikke forventet modangreb fra sin søster, men han var hurtig og besværgelsen ramte væggen bag ham i stedet, før han hvæsede af hende. "Din idiot, hvad tror du, at du har gang i?"
Han holdt tryllestaven hævet og stirrede rasende på hende. "Læg den væk. Nu."
|
|
|
Post by Ethelburga Gaunt on Nov 20, 2016 15:50:08 GMT
Ethels hånd rystede, som hun pegede tryllestavens spids imod sin broder. Han var tydeligvis oprevet, som han endnu engang råbte af hende, men hun havde intet svar til ham, hun var ikke engang selv helt klar over hvad hun lavede. "Undskyld Leo.." Hun skammede sig tydeligvis over at have brugt magi imod sin elskede bror, også selvom at besværgelsen havde været temmelig uskyldig. "Jeg forstår ikke hvad der sker.. Hvorfor angriber du mig?" Hun sænkede ikke staven, som hendes blanke øjne hvilede på ham.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 20, 2016 16:28:35 GMT
Den unge troldmands blik var fikseret på Ethel, som hun protesterede og nægtede at adlyde. Hun gjorde det kun værre for sig selv og denne gang tog han ikke let på det, som han svirpede rasende hurtigt med staven og denne gang kastede en af de mest simple besværgelser.
"Lammer!"
|
|
|
Post by Ethelburga Gaunt on Nov 20, 2016 16:54:18 GMT
Broderens reaktion kom bag på Ethel, som hun denne gang ikke nåede at undvige. Hun havde forberedt sig på at få et svar, måske endda en forklaring, men i stedet blev hendes krop stiv som broderens besværgelse lammede hende, og hun faldt til jorden. Forvirringen blev ikke mindre, men frygten steg til gengæld som hun nu var forsvarsløs og i selskab med et broder som hun dårligt nok kunne kende.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 20, 2016 19:01:19 GMT
Da Ethel stivnede og faldt, tog Lionel endelig en dyb indånding. "Idiotiske pigebarn," mumlede han opgivende, som han passerede afstanden til hende og så ned på hende, lysende med tryllestaven i mørket. "Se hvad du får ud af at være stædig?"
Han hævede begge bryn en anelse og rystede på hovet, før han pegede tryllestaven imod hende igen. "Obliviate," gentog han og denne gang med udpræget succes. Det var lidt småbesværligt, men det lykkedes ham da at fjerne eftermiddagens hændelser fra hendes lille hoved, før han ophævede lammeren og trådte et enkelt skridt tilbage mens hun kom sig.
"Ethel?! Hvad laver du her?"
|
|
|
Post by Ethelburga Gaunt on Nov 20, 2016 19:20:24 GMT
Ethel blinkede forvirret med øjnene som hun kom til sig selv på gulvet. Det tog hende et par øjeblikke at orientere sig, men hun var ikke sikker på hvor hun var henne. Det eneste genkendelige var broderen, han virkede ligeså overrasket som hun var, som hun en smule usikkert kom op at sidde. Hun kiggede en smule spørgende på sin tryllestav som hun stadig knugede i hånden, før blikket gled tilbage på broderen, søgende efter et svar. "Det.. Ved jeg ikke.. Hvor er jeg?" Det var ikke første gang det skete. Ofte kunne hun vandre i sine egne tanker, og ende op steder hun ikke anede fandtes.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Nov 24, 2016 14:34:38 GMT
Lyset var gået ud af tryllestaven, men med et lille slag kom der liv i det igen og der blev lyst op i det ellers mørke rum. Lionel strakte hånden ned til hende, som hun lå der på gulvet. "Jeg tager dig med hjem," konstaterede han, uden at svare på spørgsmålet.
Da først han havde fat i hende, transfererede han dem begge to til Gaunt godset med et knald. Det var noget af en tur ovenpå hans magibrug, men han tog sig kun flygtigt til panden og tog en dyb indånding, som en husalf kom løbende.
|
|
|
Post by Ethelburga Gaunt on Nov 24, 2016 17:35:17 GMT
Ethel lavede en forskrækket lyd, som hans svar ikke gjorde noget som helst for at besvare hendes spørgsmål. Var hun hjemme på Malfoy Manor? Hun nåede ikke at se sig om for at bekræfte det, før de stod tilbage på Gauntgodset.
En husalf, den lille Astor kom dem hastigt i møde, og bukkede ydmygt for broderen og hende selv. "Hr. Malfoy.. Fru Gaunt. Herren har ledt efter Dem overalt. Vil De følge med?" Ethel blinkede et par gange med øjnene før hun kiggede op på Leo, med et lille drømmende smil og faldt ham om halsen i en kort omfavnelse før hun blev trukket af sted af den ængstelige husalf.
Lukket
|
|