|
Post by Silvester Nordström on Sept 18, 2016 20:28:40 GMT
Silvester fik sig lidt af en overraskelse da hun faldt sammen og stod stille i et splitsekund, der føltes længere, inden han skyndte sig at spæne hen til hende. Da han nåede hende svang han sin tryllestav og ophævede besværgelsen.
"Er du okay?" spurgte han, efter at have sat sig på hug ved hende. Hendes ansigt havde dog allerede svaret på spørgsmålet før han overhovedet havde stillet det, men det var ikke desto mindre det første der fløj ud af ham, selvom han nu kunne have lyst til at bide det i sig.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 18, 2016 20:50:42 GMT
Frida brugte et øjeblik på at finde ud af hvad der lige var sket, men til sidst rørte hun på sig og forsøgte at skubbe sig selv op at sidde. Det gik langsomt, men til sidst sad hun halvt op, selvom hun stønnede lidt af smerte. "Ikke rigtig.. " Sagde hun og tørrede sine øjne. Problemet ved at duellere var at man ofte kom til skade, selvom det ikke var for alvor. "Jeg tror det er nok for idag.. " Bemærkede hun og tog sig til hovedet, for at se om hun havde fået en bule.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 19, 2016 20:37:24 GMT
Silvester placerede sig på gulvet ved siden af Frida, da hun ikke så ud til at komme op lige med det samme. Han rykkede munden lidt til siden ved svaret. "Det beklager jeg." Det var imidlertid ikke noget han sagde ofte. I det mindste havde han dog nemmere ved at give andre sympati, end han havde ved selv at modtage det, hvilket ikke sagde så lidt endda.
"Du har nok ret.." svarede han enigt, med synet stadigt fikseret på hendes. Han så dog mod der hvor hun tog sit til hovedet, og holdte sig ikke fra at lægge sin hånd på hendes for at skubbe den lidt væk og se om han kunne se noget.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 20, 2016 11:02:14 GMT
Frida lod ham stryge sin hånd væk og rynkede sine øjenbryn lidt da han rørte ved hendes hoved. Det gjorde stadig en smule ondt, hun havde svært ved at tænke på andet lige nu og sukkede lidt klynkende mens han kiggede på det. "Har jeg fået en bule?" Spurgte hun og vendte ansigtet mod ham med et spørgende blik, mens hun bed sig forsigtig i underlæben. Derefter lagde hun hovedet på hans skulder fordi chokket over faldet havde givet hende et behov for menneskelig kontakt.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 20, 2016 15:33:01 GMT
Silvester kiggede nøje på området da hun ikke strittede imod, og kørte også fingrene henover det i samme forbindelse. Til spørgsmålet rystede han dog på hovedet som han rettede blikket mod hendes øjne igen. "Det ser ikke sådan ud.. men du er lidt rød."
Da han mærkede hendes hoved mod sin skulder lagde han sin stadig lettere mærkede arm om hende, mens han drejede sit hoved den sidste smule så han bedre kunne se på hende. "Har du behov for at se en helbreder?" spurgte han, overbevist om at hun sagtens selv kunne vurdere det, mens hans hånd bevægede sig op og ned af hendes overarm nogle gange.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 21, 2016 17:36:45 GMT
Frida rystede så meget på hovedet som hun kunne og sukkede lidt, mens hun bed ned i sin underlæbe. "Nej det er i orden. Jeg skal bare sidde lidt her." Sagde hun og smilede en anelse. Det var rart at sidde her sammen med Sille på trods af han lige havde lammet hende.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 21, 2016 20:37:05 GMT
Silvester nikkede en enkelt gang til Fridas svar, accepterende. "Godt," tilføjede han, for at understrege bevægelsen han vurderede at hun måske alligevel ikke kunne se.
Han fik placeret tryllestaven dens vante sted i en let bevægelse, og inden længe fandt hånden vej op for at få fat ved hendes hage. Uden at spørge om lov skubbede han den lidt opad for derved at kysse hende, ligesom han havde haft lyst til.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 24, 2016 13:28:20 GMT
Fridas reaktions evne var en smule langsom, fordi hun stadig var rystet over faldet tidligere. Hun stivnede lidt da han kyssede hende og trak sig væk fra ham, med en forskrækket grimasse. "Sille.. Jeg.. Det er altså upassende." Sagde hun og fugtigede sine læber, inden hun vendte blikket mod hans, helt rød i kinderne.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 25, 2016 17:16:39 GMT
Silvester kunne ikke skjule utilfredsheden og skuffelsen over at hun trak sig væk, og trak sin dårlige arm til sig. Han havde dog ikke i sinde at give op blot på baggrund af at hun syntes at det var upassende. Hans hånd, som hun havde rykket sig væk fra, fandt i stedet vej til hendes for at tage fat i den, uden at fjerne blikket fra hendes. "Upassende? Det er da så godt som uskyldigt.." sagde han, selv overbevist og i et forsøg på at få hende til også at blive det. "Ingen behøver at vide noget."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 25, 2016 17:25:57 GMT
Alle landsbyens sladderhistorier om unge kvinder der var blevet ledt i fordærv efter at være blevet forført af en mand, dukkede op i hendes tanker og ud over det var guds formanende ord også til stede. Lige pludselig, havde hun det en del bedre og hun vred sig fri af hans greb og rejste sig op. "Det er ikke uskyldigt. Det er syndigt hvis ikke man er gift." Sagde hun vredt og kneb sine øjne sammen. "Og folk finder ALTID ud af det. Jeg er ikke nogen skøge Sille."
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 25, 2016 17:38:39 GMT
Fortsat irriteret over afvisningen rejste han sig op efter Frida. "Det er bare noget de vil have dig til at tro," fortsatte Silvester sit forsøg, affejende, selvom han fornemmede at vreden ikke var et godt tegn. Han havde desuden svært ved at sætte sig ind i hendes dedikation til idéen om den slags som en synd.
"Det siger du ikke - og det gør de da ikke. Hvad ved du desuden om det, frøken kyskhed?" Han håbede at han havde ret, han var ikke sikker på at han ville bryde sig om hvis det var hende der havde fat i den lange ende, bare tanken gav ham et stik af nervøsitet.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 25, 2016 17:45:09 GMT
Frida havde måske haft svært ved at han forsøgte at kysse hende, men hun havde endnu sværere ved at han fornærmede hendes religion og påstod at hun ikke havde havde taget et selvstændigt valg om sin tro. "I det mindste lever jeg efter nogle retningslinjer der er skabt for at folk opfører sig bedre og med mere respekt for hinanden, det kunne du måske lære noget af." Sagde hun, mens hendes øjne blev blanke. Hun så ham kort i øjnene, inden hun rystede på hovedet og stormede væk fra ham i et højt tempo.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 25, 2016 18:10:21 GMT
I øjeblikket efter den spydige bemærkning stod Silvester helt stille og prøvede at fordærve den da han mødte hendes våde øjne. Utilpasheden og tvivlen blev dog hurtigt erstattet af fornærmelse og overbevisning om at hun bare havde urimeligt høje standarder da hun satte i bevægelse igen. "Slap dog af, Frida!" Først nu havde han hævet stemmen og var trådt efter hende til at starte med. "Du tager det alt for alvorligt," endte han med at råbe efter hende samtidig med at han stoppede op og så hende forsvinde, til sin egen store irritation. Tråd afsluttet
|
|