|
Post by Frida Vinter on Sept 16, 2016 18:41:54 GMT
D. 22 maj 1360 Der var ikke særlig mange der kom i Durmstrangs krypt, hvilket var en af grundene til at det var sådan et godt sted at øve duellering. Derfor stod Frida nu og ventede på Silvester i lyset fra en af de faklerne, der gjorde det muligt at se noget i mørket. Hun havde dog alligevel løftet sin tryllestav og sagt ordet 'Lumos', blot fordi det gjorde hende lidt mere tryg. Grunden til de mødtes var at det var vigtigt for dem begge at komme med til femkampen, men Frida havde det en smule dårligt over at de ikke også havde inviteret Svala. Det havde været lidt underligt at han kun havde bedt hende om at træne med sig og hun havde egentlig mest lyst til at sige det til sin veninde, men så alligevel, det var vel i orden at mødes bare de to. Og nu stod hun altså der og ventede, stadig iført sin skoleuniform og med sit lyse hår flettet i en fletning ned over sin skulder.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 16, 2016 20:14:06 GMT
Da Silvester ankom til det aftalte mødested til tiden kom det ikke bag på ham at se at Frida allerede var der. Han var som udgangspunkt punktlig når det kom til aftaler, men prøvede at undgå at komme for tidligt. Han forestillede sig dog at den lyshårede pige godt kunne være en af dem der dukkede op et rum tid før, naturligvis uden at vide hvor længe hun egentlig havde været der.
"Frida," hilste han med et smil som han gik hen imod lyset fra tryllestaven. "Er du klar?" Med spørgsmålet trak han sin egen tryllestav frem, så han var klar når de skulle i gang med de indledende manøvre. Træningen var vigtig for ham, og særligt i duellering var det svært at træne alene, han kunne godt, men fik betydeligt mindre ud af det, og var derfor ret glad for at Frida var gået med til at træne med ham - og også lidt for at kunne få noget tid med hende på tomandshånd.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 16, 2016 20:25:25 GMT
Frida blev en smule forskrækket da Sille dukkede op, men det var ikke så voldsomt, at hun blev slået helt ud af kurs. Derfor smilede hun blot lidt og nikkede, mens hun betragtede ham trække sin tryllestav. "Ja selvfølgelig." Sagde hun og rettede sig lidt op, mens hun smilede selvsikkert. Hun havde ikke tænkt sig at lade ham vinde over hende, selvom han var en dygtig magiker. Derefter stillede hun sig an og ventede på at han gjorde det samme. "Så må vi se om du kan slå mig." Bemærkede hun og smilede drillende.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 16, 2016 20:56:15 GMT
Silvester trådte tilbage for også at stille sig i position da han havde fået det verbale signal. "Nå, og jeg som troede at vi skulle se om du kunne slå mig," gav han igen, ligesom han spejlede smilet. Med de ord bukkede han for Frida. Efter at have rettet sig op igen sørgede han for at få øjenkontakt med hende, inden han i en hurtig bevægelse sendte den første besværgelse efter hende. En forbandelse der havde til formål at slå hende omkuld, hvis altså den fik lov.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 16, 2016 21:21:38 GMT
Frida bukkede ligeså for Sille og mødte hans blik, for at være opmærksom på når han sendte en besværgelse afsted. Derfor var hun parat da han reagerede og beskyttede sig selv med en skjoldbesværgelse der fik Silles besværgelse sendt i en anden retning. Et splitsekund efter havde hun sendt en afvæbningsbesværgelse mod Sille, mens hun kneb øjnene let sammen.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 16, 2016 21:33:50 GMT
Synet fulgte kort magien i den retning den blev sendt i da den ramte skjoldet, men vendte lynhurtigt efter tilbage mod modstanderen da han havde konstateret at den ikke var på vej i hans retning. Det var alligevel med en hvis hast at Silvester også fik et skjold sat op, som det første der faldt ham ind da Frida var gået i offensiven. Så snart han havde registreret at den var på afveje kastede impedimenta-besværgelsen efter hende.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 16, 2016 21:38:53 GMT
Frida havde måske været med så langt, men de mange forskellige magiske effekter begyndte at forvirre hende allerede. Hun måtte fokusere ekstra meget og nåede kun lige at træde et par skridt til siden, inden impedimentabesværgelsen ramte hende. Hurtigt rettede hun sig op og kastede en lammer efter ham.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 16, 2016 21:52:16 GMT
Silvester så sit snit da han havde ramt til at forsøge at slå hende omkuld igen, og sendte samme besværgelse som han var startet med afsted mens han tog et skridt fremad. I det samme kom hendes lammer dog farende og han kastede sig til siden, undgik besværgelsen, men faldt i processen og måtte fra sin position på gulvet trille om på siden før han igen kunne se hende og hæve staven.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 16, 2016 22:03:21 GMT
Frida var måske opsat på at vinde, men hun var ikke ondskabsfuld og havde lidt svært ved at se Sille falde om på gulvet. Det fik hende til at tøve et øjeblik, men ikke så længe at hun ikke fik noget ud af det. Endnu engang forsøgte hun at afvæbne ham og da det virkede løb hun hen til ham for at se om han var kommet noget til. "Gjorde det ondt?" Spurgte hun og så bekymret på ham mens hun smilede en anelse.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 16, 2016 22:34:24 GMT
Silvester nåede ikke at reagerer før tryllestaven fløj ud af hånden på ham og han satte sig op. Han var blevet afvæbnet og var ikke synderligt tilfreds med dette. Til sig selv, som et plaster på såret, sagde han at det var fordi han havde tøvet og brugt et sekund for meget på at se på Frida, men i virkeligheden vidste han ikke hvad der var sandheden.
Han kunne dog ikke klage over at hun kom hen til ham, og han kastede et flygtigt blik på sin tryllestav inden han så tilbage på hende samt svarede på hendes spørgsmål. "Nej, det var ikke så voldsomt," svarede han med et smil og børstede sin overkrop lidt af. Selvom han havde ramt sin underarm uhensigtsmæssigt i faldet resulterede det blot i ømhed, ikke noget han syntes var værd at involvere hende i. Desuden havde han intet ønske om at virke svag.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 18, 2016 16:58:20 GMT
Frida havde to ældre brødre og var ikke fremmed overfor drenges evne til altid at lade som om de ikke var kommet noget til. Derfor betragtede hun ham med et skeptisk blik og nøjedes med at svare ham med en lille kort hm lyd, inden hun rakte hans tryllestav til ham. Derefter tog hun fat i hans hånd og forsøgte at bøje hans arm op. "Det gør ikke ondt?" Spurgte hun og så ham spørgende i øjnene med et stædigt blik, hun havde ikke overset at det var gået ud over hans underarm.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 18, 2016 19:20:32 GMT
Silvester tog imod tryllestaven og lukkede hånden, på den gode arm vel og mærke, tæt om den. "Tak." Hans øjenomgivelser rykkede kort på sig, ganske ufrivilligt fra hans side af, da Frida tog fat i den ømme arm og fik det til at smerte i den i stedet ved at bukke den. "Det er ikke noget alvorligt, det går over af sig selv snart," insisterede han, mens han så fast ind i hendes blå øjne. "Så skal vi fortsætte?" spurgte han, egentlig retorisk og dermed allerede i gang med at rejse sig.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 18, 2016 19:38:00 GMT
Frida kunne godt se at det ikke nyttede noget og trak derfor blot på skuldrene og rettede sig op igen. "Det kan vi godt, hvis du stadig har lyst." Sagde hun og strøg et par vildfarne lokker bag ørene, den fysiske udfoldelse gjorde hendes frisure en smule rodet. Til sidst stillede hun sig samme sted som hun havde stået før og betragtede ham afventende mens han kom på plads, hvorefter hun bukkede endnu en gang.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Sept 18, 2016 19:55:46 GMT
Silvester gjorde et enkelt nik, antagende at det var nok til at understrege at det var det han ville, han jo allerede indikeret det. Derefter gik han ligeledes hen til pladsen hvor han havde stået før.
Han stillede sig i position og bukkede, igen med øjnene fikseret på hendes mens han rettede sig op. Endnu engang tøvede han ikke før han havde sendt en besværgelse efter hende - denne gang med den der nær havde slået ham selv ud før han selv formåede at gøre det i sit spring for at undgå den. Samtidig gjorde han alt han kunne for ikke at bevæge sin ømme arm for meget.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Sept 18, 2016 20:11:19 GMT
Frida reagerede hurtigt, men ikke hurtigt nok. Hun var i færd med at forsvare sig sig selv, da lammeren ramte hende lige i maven og gav hende en mavepuster, inden hun mærkede den stivne hele hendes krop. Tyngdekraften gjorde resten af arbejdet og hun faldt ned mod det hårde stengulv, mens hun skreg indvendigt og håbede det ikke ville gøre alt for ondt. Det gjorde det dog, hvilket var tydeligt i hendes blik, da hendes øjne blev blanke.
|
|