Frida Vinter
Sept 14, 2016 17:54:51 GMT
Post by Frida Vinter on Sept 14, 2016 17:54:51 GMT
Frida Vinter
KALDENAVN Frida.
FØDSELSDATO 26-03-1343.
ALDER 18.
NATIONALITET Norsk.
BLOD Mugglerfødt
SOCIAL STATUS Borgerlig. Familien Vinter er respekteret for deres gode håndværk, men er ikke den mest velhavende familie.
Udseende
FACECLAIM Josefine Frida Pettersen
UDSEENDE
Frida er en høj slank pige, næsten uden kvindelige former og en smule kantet. Hun har altid fået at vide at hun ikke havde sul nok på kroppen til at føde mange børn. Hendes hår er langt og lyst, næsten helt hvidt. Hendes hud er lys, men hun elsker at farve sine læber med røde farver og gøre sine øjenbryn markante med kul.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Helbrederlærling for Agnes Slughorn.
UDDANNELSE Durmstrang, 1361.
TRYLLESTAVCedertræ, enhjørningehår, 11 tommer og ubøjelig. Cedertræ tilhører ofte magikere, der er loyale, specielt overfor de mennesker de holder af og de er tilbøjelige til at blive undervurderet, selvom de er dygtige magikere.
ANDRE EJENDELE En perleugle der hedder Lys.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Frida er først og fremmest stædig af helvedes til og utrolig vedholdende. Hun er vant til at arbejde hårdt for at opnå resultater og giver ikke let op. Hun har høje forventninger til sig selv, både personligt og skolemæssigt, da hun har fået en streng opdragelse som stadig præger hende den dag idag. Hun er meget hård ved sig selv og forsøger at leve op til de kristne værdier hun har fået ind med blodet samtidig med at hun gerne vil brillere som magiker.
Frida stoler blindt på andre mennesker og er utrolig loyal overfor sine venner, men er dog langsomt ved at lære at det ikke er alle der er hendes tillid værd. Hun ser alle lige og behandler ikke folk forskelligt, men hun kan dog være utrolig rap i replikken og er ikke bange for at sige sandheden til folks ansigt. Som mugglerfødt på Durmstrang er hun blevet god til at vise sit værd og det værste hun ved er at folk undervurderer hende.
Frida er ikke synderlig interesseret i drenge, hendes kristne opdragelse påvirker hende en del på dette punkt og hun vil ikke være sammen med nogen før hun er gift. Faktisk, anser hun sig selv lidt som hævet over kødets lyster. Hun holder sig generelt indenfor det hun opfatter som anstændig opførsel og er ikke særlig glad for at feste, drikke eller lave ballade.
MAGISKE TRÆK
Fridas patronus tager form af en los og hun bruger et minde fra en julenat i december med sin familie når hun skal frembringe den. Hendes største ønske er at blive en selvstændig heks, der kan forsørge sig selv og hvis hun så sig selv i drømmespejlet, ville det give hende det indtryk.
Frida ville se sig selv brænde på bålet i sin egen landsby hvis hun stod foran en boggart, hendes største frygt er at hendes norske venner finder ud af at hun er en heks, hvilket også er hendes største hemmelighed.
Amortentia ville lugte af harpiks, gran og nybagt brød.
Baggrund
FAMILIE
Björn Vinter, 47 år, Slæde-og vognmager og hundeopdrætter, muggler
• Asa Vinter, afdød, muggler
◦ Einar Vinter, 27 år, i lære hos sin far, muggler, halvstorebror
◦ Karl Vinter, 25 år, læser til præst, muggler, halvstorebror
• Helga Vinter 36 år, hjemmegående, muggler
◦ Inga Vinter, 18 år, muggler, storesøster
◦ Asta Vinter, 13 år, muggler lillesøster
◦ Gerda Vinter, afdød, muggler, lillesøster
◦ Njål Vinter, 9 år, muggler, lillebror
BOPÆL Hogsmeade.
HUSALF -
HISTORIE
Det havde været en lang vinter da Frida blev født og det var kun lige akkurat at hendes mor overlevede fødslen, Frida var dog overraskende nem at holde i live og hendes forældre var derfor meget begejstrede for hende fra første dag. Hun viste sig også at blive en velfungerende del af familien, hun arbejdede hårdt og var pligtopfyldende. Hun var oven i købet god til at lære sine bønner og sidde stille i kirken. Alting var i den skønneste orden for den lille pige, indtil den dag hvor hendes første tegn på magi fandt sted. En af de andre børn i byen havde drillet hendes søster og hun blev så vred, at hun fik en masse istapper til at falde ned. Heldigvis, havde ingen af dem fantasi nok til at tro det var hende, men hendes forældre begyndte med årene at blive urolige - for de havde lagt mærke til at underlige ting skete i hendes nærhed.
Først tog de hende med til den lokale præst for at snakke med ham og hun fik besked på at komme og tale med ham personligt hver uge. Langsomt begyndte Frida at finde ud af at skjule sin besynderlige opførsel og til sidst, erklærede præsten at han havde renset hende for det onde.
Det hele blev glemt, men da en underviser fra en mystisk skole dukkede op, blev forældrene igen urolige. Først var de kritiske, men Frida bad dem så inderligt om at få lov til at tage afsted, at de lod hende gøre det. Historien var at hun var taget afsted til et kloster for at finde ud af om hun skulle blive nonne.
De første år på Durmstrang var dog hårde for den mugglerfødte pige, men hun fandt nogle venner og beviste sit værd gennem sine evner. Hun fortrød aldrig at hun var taget afsted og arbejdede også hårdt nok til at hun fik lov til at tage afsted til Hogwarts for at blive en potentiel deltager i femkampen.
Andet
CBOX-NAVN Gwen
ALDER 26
KONTAKTBRUGER Ealasaid M. Weasley
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.