|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 8, 2016 7:56:02 GMT
Ealasaid var godt nok lidt irriteret på Dia men hun holdt også så meget af ham at hun fik en smule ondt af ham da han blev flov. Hun skævede diskret mod ham og så derefter ned i sin mad, mens hun tænkte på noget hun kunne sige for at få samtalen videre. "Kan i lide maden?" Spurgte hun de to piger og blottede tænderne i et skævt smil.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Sept 8, 2016 18:09:56 GMT
Viktoriya slap en dæmpet, underfundig lyd over drengens svar og endte da også med at smile tilpas meget til, at hun i det mindste ikke lignede en, der ønskede død og ødelæggelse over det meste af bordet. Med emnet tilpas uddebateret, skiftede hendes opmærksomhed dog uden problemer tilbage til den rødhårede pige og denne gang kom tænderne til syne i det korteste øjeblik.
"Det smager godt. Rigt," svarede hun med et nik og så spørgende tilbage på Annushka for hendes mening.
|
|
|
Post by Annushka Vasilieva on Sept 9, 2016 8:33:19 GMT
"Det er der ikke noget i vejen med" sagde Annushka roligt med et blik på den lyshårede dreng inden hun forsynede sig med at tage anden gang af maden, dog i et forsøg på at prøve noget andet. Hun nikkede langsomt men måtte tykke af munden før hun overhovedet sagde noget.
Efter hun havde skyllet halsen kiggede hun op med et roligt smil. "Jeg kan rigtig godt lide det" sagde hun efterfølgende og kiggede lidt rundt.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Sept 9, 2016 17:33:26 GMT
Diarmad var usædvanlig tavs, men smilede alligevel lidt hen over maden til den venlige af de to fremmede piger. Den anden var han ikke så optaget af mere og Ea nøjedes han med at puffe lidt til med foden under bordet.
"Hvad hedder du?" Han så på russeren med det pæne smil og skruede selv en anelse op for charmen igen, uden at være lige så pågående.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 10, 2016 9:11:42 GMT
Ealasaid smilede venligt til de to piger og nikkede lidt over deres svar, men skar en lille grimasse da Dia puffede til hende med foden. Hun sendte ham et vredt blik, der ikke blev bedre af at han kun spurgte om den enes navn. Hvorfor var han så dårligt opdraget? Ealasaid fokuserede igen på sin mad og opgav at gøre samtalen nogenlunde civiliseret.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Sept 10, 2016 21:56:56 GMT
Viktoriya, der såmænd heller ikke havde tænkt, at der var noget galt med det, så lidt perpleks ud over det hun tolkede som en formodning om, at det var det hun havde ment. Af samme grund faldt hun lidt hen i tavshed efter at have svaret den rødhårede pige og trak sig også mentalt en anelse tilbage.
At hendes evner udi at tale med fremmede havde sine mangler, det var hun udmærket klar over. Nogle gange var det nemmere, bare at lade andre tale. Annushka var absolut bedre til det.
|
|
|
Post by Annushka Vasilieva on Sept 10, 2016 22:06:49 GMT
Annushka var først i tvivl om hvem der blev talt til da drengen slyngede et spørgsmål ud. Men da Viktoriya ikke svarede rømmede hun sig en smule og lagde sit spisespyd fra sig og drejede hovedet mod ham. "Annushka" kom det så fra hende. Hun rakte ude efter kanden med vand og skænkede sig selv et glas.
"Og det her er Viktoriya" sagde hun med et let smil og stak en blidt albue i siden på veninden. Hun skævede lidt mod den rødhåret pige og overvejede om der var noget i vejen.
|
|