|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 9, 2016 18:21:23 GMT
Det var ikke mere end nogle timer siden Callum og de andre var kommet hjem fra deres såkaldte møde med dragen. Han havde bevæget sig lidt udenfor huset med formålet at få lidt tid for sig selv til at falde ned på, da han stadig var temmelig rystet samt rastløs.Han havde også formået at vrøvle mere end han plejede, hvilket i sig selv kunne ses som lidt af en præstation. Dog havde han ingen planer om at vandre ud igen lige foreløbigt, og slet ikke på egen hånd, og var derfor egentlig bare på vej en tur rundt om huset. Halvvejs rundt begyndte han dog at fortryde som han indså at han nok ville have haft det bedre hvis han bare var blevet med de andre. Det gav dog på det tidspunkt ingen mening at vende om og han fortsatte derfor, med et øje på hver finger.. dog ikke bogstaveligt, selvom han tænkte ved sig selv at han måske skulle finde ud af hvordan man fik tryllet sig til det, det lød praktisk. |
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Aug 10, 2016 16:48:43 GMT
Evangeline var på vej op til hovedhuset for at aflevere en hel stak brød og var nær gået direkte ind i sin lille fætter. Hun nåede dog, at standse inden det gik helt galt og tabte ikke noget. Med lille Eoin afleveret i et par kyndige arme indendøre, var de begge fyldt med hendes last og hun ville næppe være stoppet op, hvis ikke han havde lignet en, der havde set et spøgelse.
"Er der noget i vejen, Cal?" Hun rettede lidt på sit greb om bunken og så afventende på ham. Hun var ikke en, der gik længe om den varme grød.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 10, 2016 20:42:20 GMT
Misinformeret af sit eget hoved om afstanden til kusinen der kom gående opdagede han ikke rigtig at de var ved at ramme hinanden for hun stoppede op som hun gjorde. Callum stoppede ligeledes op og så træt på hende, tydeligt hylet ud af den på den ene eller anden måde.
"Jeg.. øhm.." Han kløede sig lidt på armen og skævede opmærksomt til den ene side. "Vi løb ind i en drage. Altså, ikke bogstaveligt talt. Men... den var der."
|
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Aug 18, 2016 19:18:31 GMT
"HVAD?"
Det skingre tonefald og det ene brød, der trimlede ud af Evangelines favn, afslørede uden problemer hendes sindstilstand og øjnene var tydeligvis også nær røget ud af hovedet på hende.
"På vej ned til... Men de burde slet ikke..." Hendes blik farede op og ned over Callum, før hun til sidst lod hele stakken af brød ned på jorden, godt indpakket i deres massive klæde. Hænderne plukkede til hans tøj og inspicerede ham for brændemærker. "Hvordan?" Stemmen var krævende og moderligheden overfor den yngre fætter var massiv. Han var deres gæst. Deres ansvar.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 18, 2016 20:26:45 GMT
Callum var nær hoppet bagud ved reaktionen og rykkede rent faktisk også sit hoved en smule bagud da lyden ramte ham. Han spærrede sine øjne op som han kiggede på brødet der dumpede ned på jorden. Han fik imidlertid ikke gjort noget for at samle det op da Evangeline begyndte at tale og hans blik farede op imod hendes ansigt igen.
"Den var der bare lige pludselig. Ved søen..." Han rynkede lidt på næsen inden han skyndte sig at fortsætte. "Men Dia havde styr på det. Vi kom ikke noget til," understregede han og slog hånden ud for samtidig også at gøre klart at hun ikke behøvede at foretage sin inspektion.
|
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Aug 19, 2016 23:49:11 GMT
Callums lille slag med hånden gjorde intet andet end at få Eva til, at gribe hans håndled, før hun tiltede hans hoved op med den frie hånds pege- og langefinger under hagen på ham. Hun benyttede sig udmærket af den position til, at se at der ikke var nogen skrammer, før hun slap ham og tog en dyb indånding. Effekten var lidt som når en hane pustede sig op.
"Din mor får et føl når hun hører om det," konstaterede hun brat. "Og så får du aldrig lov til at besøge os igen. Hvad lavede i derude alene, hvor en drage kunne have spist jer?!"
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 20, 2016 10:29:24 GMT
Callum strittede ikke imod undersøgelsen, men så alligevel på kusinen med rynkede øjenbryn og et ønske om at hun ville stoppe. Han havde jo allerede sagt at han ikke var kommet noget til.
Næseborene udvidede sig pludseligt da Eva nævnte hans mor. "Hun behøver da ikke at få noget at vide!" insisterede han omgående, ved tanken om ikke at få lov til at komme på besøg hos dem igen. "Vel..?" tilføjede han kort efter og bed sig i underlæben. "Vi skulle bare bade og fiske," mumlede han og så væk.
|
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Aug 22, 2016 17:00:05 GMT
Evangelines blik var tvivlende, som det flakkede lidt over fætterens ansigt. Hun ventede med, at svare og reagerede blot på hans mumlen og nedslåede blik ved, at trække ham ind i et lettere hårdhændet kram.
Da først hun trak sig væk, klappede hun ham lidt omsorgsfuldt på kinden. Hun var ni år ældre end ham og gammel nok til, at have skiftet hans ble en enkelt gang, da han var et lille myr i Hogsmeade. "Jeg kan ikke holde den slags fra tante Slughorn," svarede hun, en anelse tøvende. "Men jeg vil prøve at sige det, så det ikke lyder så farligt... Fortæl mig om det? Imens du hjælper mig ind med brødene." Det sidste var tydeligvis ikke et spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 23, 2016 19:04:52 GMT
Da han blev trukket ind i krammet, udstødte Callum et "ugh", men der gik ikke mange sekunder før han selv klemte sig ind til kusinen i krammet. Der var alligevel en tryghed i det han ikke kunne, og egentlig heller ikke havde lyst til, at afvise.
I et øjeblik så han utilfreds, og endnu mere desperat, ud ved det tøvende svar - men til tilføjelsen løsnedes ansigtet en smule op. "Tak, Eva. Men bare så du ved det, så bliver jeg altså ikke sur hvis du ændrer mening og ikke siger noget." Han var godt klar over at det næppe ville ske, men det var da et forsøg værd.. ikke? Samtidig havde han bukket sig for at hjælpe med det han var blevet bedt om, og holdt en lille tænkepause imens. "Øh... Dia og Isa og jeg var bare ude og pludselig var den der. Den var virkelig stor.." Han så sig lidt omkring inden han trådte et skridt i den retning hun havde været på vej i. "Men Isa fik distraheret den med fugle og vi slap væk. Det hele gik ret hurtigt.. Jeg følte mig ikke særlig modig.." det sidste mumlede han og så lidt ned i brødet.
|
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Aug 24, 2016 14:01:25 GMT
Med brødene overladt i Callums varetægt havde Evangeline armene fri og brugte dem til, at klappe ham på skulderen. "Det er svært at være modig, når man står overfor en drage, Cal," forsikrede hun ham.
"Selv Bhaltair bliver bange for dem fra tid til anden - og du ville næppe kalde ham en kujon, vel?" Hun trak lidt på smilebåndet og så sigende på den lille fætter, som de gik tilbage imod huset.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 24, 2016 17:56:33 GMT
Callum smilede lidt af opmuntringen og nikkede samtykkende. "Måske... men jeg ville ikke mene det," indrømmede han og hævede sine arme lidt for ikke at brødene skulle trille ud af dem. Han sagde nu en del ting han egentlig ikke mente.
"Er du egentlig glad for at bo her?" spurgte han nysgerrigt, hvilket var nemmere efter hun havde hjulpet ham med at falde lidt ned ved at lytte.
|
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Aug 28, 2016 18:54:12 GMT
Evangeline lo af sin lille fætter og ville have vippet ham en dummeflad, hvis ikke de begge var optaget af noget andet. Hun gik i stedet de næste skridt, før hun hævede to bryn af spørgsmålet og reelt måtte tænke over det.
”… Her?” En lille lyd forlod hende, før hun trak på smilebåndet. ”Jeg elsker at have et liv med Bhaltair og Eoin. Vi er glade her. Hvorfor?”
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 28, 2016 20:42:19 GMT
Callum nikkede da det sidste ord blev gentaget af kusinen. Han smilede lidt over svaret der kom og stoppede op da de havde nået huset.
Han måtte dog trække på skuldrene til spørgsmålet om hvorfor. "Jeg tænkte bare på det... også med dragerne og sådan. Så ingen særlig årsag."
|
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Aug 30, 2016 13:25:50 GMT
Et lille, varmt smil trak op i Evas mundvige og hun åbnede den knirkende dør indtil huset og holdt den for Callum.
"Livet er farligt. Nogen mennesker er risikoen værd... Ikke?"
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 30, 2016 22:27:38 GMT
Callum trådte ind i huset som Evangeline åbnede den før ham, og var nær snublet over sine egne fødder på vejen ind, men nåede at redde både sig selv og brødene fra endnu en tur på gulvet.
Han tænkte lidt over hendes ord og nikkede så. "Det er de vel. For eksempel var jeg lige ved at komme til skade for dig," lød det drillende fra ham, for at slippe for seriøsiteten i emnet som han vidst muligvis selv havde haft noget skyld i at de havde bevæget sig hen mod. "Eller måske var det mest dine brød. Hvor vil du have dem?"
|
|
