|
Mand
Aug 4, 2016 19:32:40 GMT
Post by Zab Shafiq on Aug 4, 2016 19:32:40 GMT
Zab klarede sin hals og snerpede læberne lidt sammen, mest af alt i et forsøg på, at kontrollere sine følelser. Han rankede sig og tog en dyb indånding. "Hm. Nå," svarede han brysk, men alligevel tydeligt påvirket.
"Er vi færdige for i dag? Jaddi har givet mig mere hjemmearbejde end onkel Amal plejede at give os til en uge på syvende år."
|
|
|
Mand
Aug 4, 2016 20:02:50 GMT
Post by Fayaad Karim Shafiq on Aug 4, 2016 20:02:50 GMT
Fayaad følte sig en kende udmattet - absolut mere mentalt end fysisk, men ikke desto mindre. Af samme grund kæmpede han ikke meget for at holde på Fahim, en anelse i tvivl om, hvorvidt han rent faktisk var lettet over, at de var nået til en ende. For nu.
Han ville have smilet over ordene, hvis ikke situationen var så alvorlig og undertrykte kun lige et muntert fnys. I stedet slog han blot blikket ned lidt, inden han nikkede. "Du kan gå. Jeg ville ikke ønske, at du kom bagud med dine pligter."
|
|
|
Mand
Aug 4, 2016 20:16:16 GMT
Post by Zab Shafiq on Aug 4, 2016 20:16:16 GMT
Zab nikkede en enkelt gang. Han samlede sin tryllestav op fra bordet, før han pegede den imod de to træstave og leviterede dem begge op hvor tryllestavene havde været. Med det, forlod han sin far i gården. Han var rystet, men han lod det ikke skinne igennem. Først da han var alene knækkede han sammen i skuldrene og rystede en anelse, imens han pjaskede vand i ansigtet og gjorde sig selv præsentabel. Lukket
|
|