|
Frelse
Jun 8, 2016 11:27:12 GMT
Post by Téarlach Slughorn on Jun 8, 2016 11:27:12 GMT
Det var med fuld sikkerhed på, at besværgelsen, der suste fra tryllestaven imod mandens ryg, ville ramme plet inden han så meget som opdagede det, at Téarlach betragtede optrinnet. Da manden med komplet overnaturlig hurtighed formåede, at fremmane en beskyttelsesbesværgelse, blev Téarlach fuldstændig hvid i hovedet. Det var tydeligvis ikke en simpel bonderøv, men en magtfuld troldmand i fåreklæder. Hans mistanke om, at dette ikke blot var en kidnapper, men selve manden bag mugglerforsvindingerne, vendte tilbage og fik ham til straks, at bakke væk med hamrende hjerte.
Øjeblikket efter hvirvlede støvet og jorden op omkring dem alle og han lukkede både øjne og ører, som han trak sig bagud og væk fra stormen, blind og døv for alt andet, men rædselsslagen for hvad de havde rodet sig ud i - hvad de havde forhindret. At Agnes ikke var død endnu måtte være et mirakel. Hvem Morrigan var og hvorfor fuldmånen var relevant var sekundært. Hvis dette var mugglerdræberen - som hans chokerende evner tydede på - så havde de en helt anden pligt overfor det magiske samfund. De kunne ikke lade denne mand gå fri. Han måtte dø.
|
|
|
Frelse
Jun 8, 2016 12:22:22 GMT
Post by Conrí Singleir on Jun 8, 2016 12:22:22 GMT
Conrí var selv en smule imponeret over sin egen præstation. Adrenalinen pulserede rundt i hans krop, mens armen der holdt kniven dirrede let. Han havde inderst inde ikke lyst til at tage helbrederens liv. Hun var groet en smule på ham over den sidste måned, og dog kendte han en helt når han så ham. Han vidste at de ikke ville risikere Agnes' liv, ikke når en syg og nådesløs røver som ham selv, havde en kniv for struben af hende, og en klar trussel i blikket. Da rødtoppen alligevel blev modig, og hvirvlede den sandede jord op omkring dem, blev varulven derfor rådvild. En hjerteløs bandit ville have gjort alvor af sine trusler, og skåret halsen på pigebarnet over, før han havde ladet hende falde til jorden og beskyttet ansigtets åbninger, og alligevel nøjedes han med stædigt at stramme grebet om tøsen, mens bladet gled fra hendes hals, så hånden i stedet kunne dække næse og mund. Han anede ikke hvilken besværgelse der var blevet kastet, eller hvordan han fjernede den igen, og tryllestaven han stadig krampagtigt holdt fast om, virkede derfor også frygtelig nytteløs.
|
|
|
Frelse
Jun 8, 2016 12:45:28 GMT
via mobile
Post by Agnes Slughorn on Jun 8, 2016 12:45:28 GMT
Det ene, spinkle håb om at hendes ord ville trænge igennem, blev knust da Harald alligevel svingede sin tryllestav og jorden omkring dem piskede op.
Det næste øjeblik sved hendes øjne forfærdeligt og tårerne trillede ned over hendes kinder, da hun var ved at kvæles i støvet; hun havde ikke nået at slå armene op foran ansigtet. Til gengæld registrerede hun hånden der forlod hendes hals og uden at tænke, kastede hun sig selv blindt fremad.
Uden at ane hvorhen og mod hvem, bare væk fra varulven, der til hendes gru stadig havde hendes tryllestav.
|
|
|
Frelse
Jun 8, 2016 13:06:23 GMT
Post by Harald Eklund on Jun 8, 2016 13:06:23 GMT
Harald var hurtig til at reagerer og tvang sig selv til at løbe frem mod Agnes og tage solidt fat om hendes krop. Et splitsekund efter transfererede han sig væk til Slughorns placering og da han havde fået fat i ham også tog han dem begge med tilbage til Hogwarts med sit eget kontor i tankerne. Out? Lukket?
|
|