Min kæreste veninde[Malfoys bryllup]

"Om vi passer sammen, eller at jeg endnu ikke har været i stand til at bære ham et barn?" spurgte hun og rynkede lidt på de rødlige bryn. Hun trak let på sine skuldre i et dyb suk. Hun vidste snart ikke hvad hun kunne gøre. Det endte med sikkerhed med at hun måtte søge råd og vejledning hos en der havde mere forstand på det end hende. Hun havde bare så meget angst omkring mennesker hun ikke kendte, og især hvis hun skulle undersøges.

Hun håbede inderligt på at hun snart ville være gravid. Det ville lette så meget af den stress hun gik rundt med og det ville måske bringe hende og Aneirin tættere på hinanden. Hun følte af og til at det var hende han flygtede fra. At det var derfor han valgte at tage til møder så langt væk. Men det var selvfølgelig den rene indbildning.

"Jeg har ikke lyst til at indse at der måske er noget i vejen med mig" sagde Igraine og rystede let på hovedet i fornægtelse. Hun tog venindens hånd og knugede den lidt.
"Kender du nogen gode? Ville du tage med mig?" hendes stemme var på vippen til at blive grådkvalt. Det var et ømt emne for hende, og at hun havde gået med det selv så længe, gjorde hende intet godt.

Hun forsøgte dog at sende et smil i venindens retning. Ikke at det virkede specielt godt. Hun var glad for de sad en smule skærmet for resten af selskabet, da forstyrrelser ikke ville gavne Igraine synderligt.

Igraine nikkede stille. Hun ville ikke vide hvor hun skulle begynde. Hun havde altid vægtede sit venskab med Philippa en del, men lige netop at hun ville hjælpe hende med dette, fik plot veninden til at betyde endnu mere for Igraine. Hun nikkede stille til de bekræftende ord.

"Du tror ikke Henry ville have noget imod det?" hun lagde hovedet på skrå. Hun anede jo ikke hvor længe hun ville have brug for Philippas trygge arme omkring sig. Hun ville med sikkerhed få svært ved at give slip igen.

"Det kan være du kan komme forbi os når Aneirin alligevel skal arbejde? Jeg bryder mig ikke om at være alene så længe, og så kunne vi jo passende.. Tage kontakt til en helbreder" sagde hun og rynkede lidt på næsen.

Hun kunne dog godt forstå at hun ikke ville være væk fra sin mand og børn for længe, og Igraine ønskede heller ikke at opholde hende på gården alt for længe. men det var så sjældent at de så hinanden.