|
Post by Brayan Muldoon on Jun 6, 2016 20:01:10 GMT
Dymphnas samarbejdsvilje trak et næsten mildt smil frem på Brayans læber og selv han havde været rasende, så fandt han tilgivelsen. Hun havde tydeligvis lært sin lektie og han så ingen grund til at gøre mere ved det end det.
"Godt," konstaterede han og nikkede let. "Jeg rejser med dig derhen og sørger for, at det hele kommer på plads. Jeg vil tale med moder senere og sørge for detaljerne."
|
|
|
Post by Dymphna M. Burnett on Jun 6, 2016 20:07:12 GMT
Dymphna nikkede stilfærdigt til hans ord og rynkede øjenbrynene alvorligt ved tanken om moderen, der stadig ikke talte til hende. Hun ønskede selvfølgelig også hendes tilgivelse, men lige nu var Brayans en del mere betydningsfuld.
Hun blev siddende lidt længere og snakkede, indtil hun mente hun havde forstyrret sin bror længe nok og rejste sig fra sin stol. Derefter lænede hun sig ned og gav ham et kys på kinden, inden hun forlod hans værelse for at gå tilbage til sit eget.
Lukket
|
|