Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Willow drak sin letøl alt for hurtigt mens hun sad og ventede på sin søster ved et bord i De Tre Koste. Hun havde med vilje fundet et der var lidt afsides, så de kunne føre en privat samtale for Willow var ikke specielt glad. Hun havde forsøgt at tage sin fætters ord til sig, men alligevel var det eneste hun kunne føle hvor skuffet hun var. Alt hvad hendes søster nogensinde havde sagt var jo løgn og Willow brød sig endnu mindre om at det var hendes eliksirprofessor. Mængden af blikke hun havde sendt ham siden hun fik det at vide var uendelig og det ville forsætte indtil sommerferien. Derefter kunne hun gøre livet surt for alle i ferien og det skulle nok blive sjovt.
Post by Kalliope Shafiq on May 28, 2016 20:56:03 GMT
Det var med forbløffelse, at Kalliope havde hørt Amal fortælle om sammenstødet med hendes lillesøster. I dag, på vej for at møde selvsamme, vidste hun allerede hvad emnet ville blive og hun tog sig selv i kraven for, at bevare en positiv attitude. Irritationen over, at Willow kunne finde på, at opføre sig sådan, var prominent i hendes tanker. Bekymringen for hvordan hun havde opfattet hendes 'livslektioner' kom lige efter.
Maven var endnu ikke til at skelne i fuldt påklædt tilstand og hun bar ikke mange præg af, at være med barn, selvom det fyldte en del af hendes tanker. Hun trådte ind på kroen med hovedet fyldt af en hel del og var et øjeblik om, at genkende sin søster. Smilet på hendes læber var lettere stramt, som hun gik igennem rummet og endelig satte sig. Hun var absolut ikke vild med, at mødes her. Annets arbejdsplads havde hun ret specifikt forsøgt, at undgå. Nu var hun her alligevel nødtvungent, fordi hun ikke havde kunne forklare den yngre Shacklebolt hvorfor det var en dårlig idé.
"Willow," hilste hun, med anstrengt høflighed, af flere årsager. "Har du bestilt...?"
Post by Willow Shacklebolt on May 29, 2016 9:10:05 GMT
Willow betragtede sin storesøster gå hen mod hende med så meget kølighed hun kunne præstere og drak lidt af sin øl da hun nåede hen til hende, så hun forlængede tiden inden hun behøvede hilse på hende. Hvis søsteren havde fået kærlighedseliksir, var det jo ikke hende, så måtte hun være en anden person - under eliksirens forbandelse. "Kallie. Ja jeg bestilte en letøl for mine resterende lommepenge." Kommenterede hun en smule afvisende og betragtede søsteren med et undersøgende og lettere skeptisk blik. Det var ikke så tit Willow drak alkohol og derfor påvirkede det hende en del, kropigen havde også været lidt modvillig, men Willow havde formået at overtale hende alligevel. Det lille pigebarn kunne godt virke overbevisende og sympatisk når hun ønskede det.
Post by Kalliope Shafiq on May 29, 2016 16:11:21 GMT
Det passede Kalliope vanvittig dårligt, at søsteren allerede havde bestilt. Hun skævede op imod baren og var uendelig lettet over ikke at se et alt for velkendt ansigt der. Hendes hjerte bankede lidt hurtigere ved tanken om den konfrontation, selv imens hun nikkede lidt fraværende som svar til Willow.
"Fint nok," faldt det et øjeblik senere, som hun vendte blikket imod den yngre heks med et alvorligt blik. "Willow. Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Din opførsel overfor Ama... Overfor Professor Shafiq var dybt upassende. Jeg har ikke nævnt det overfor far og mor, men hvis du fortsætter i det spor, så bliver jeg nødt til det." Hun hævede begge bryn en anelse, både sigende og spørgende. Enhver havde ret til, at forsvare sig selv. Det var ikke anderledes med Willow.
Post by Willow Shacklebolt on May 29, 2016 18:57:03 GMT
Willow vidste ikke helt hvad hun havde regnet med men det var i hvert fald ikke at søsteren ville tage det op selv. Hun rynkede øjenbrynene mistænksomt og betragtede den ældre kvinde, det talte imod Willows teori at de havde talt om det, hvis Shafiq rent faktisk brugte en kærlighedseliksir ville det være dumt at nævne det. "Upassende? Min søster gifter sig ud af det blå og går imod al det hun har sagt til mig. Hvad skal jeg tro? Og så er det min fætter der siger det til mig.. Skønt, jeg ligner jo en idiot." Sagde hun og drak en tår af sin øl, mens hendes blik gled ud over forsamlingen, en anelse bittert.
Post by Kalliope Shafiq on May 29, 2016 20:28:38 GMT
Kalliope nedstirrede Willow, selv da hun så væk. "For det første, Willow Shacklebolt, så har jeg aldrig i mit liv sagt, at der var noget i vejen med ægteskab," lagde hun irritabelt, men myndigt ud. Hun havde lært tonefaldet i sin korte flirt med, at være Hogwartsprofessor.
"For det andet er det ikke noget jeg skal have din godkendelse af." Hun pustede sig en en anelse op, før hun rynkede panden lidt. "Desuden er Fahim ikke din fætter. Han er din kusines søn... Og alt for velinformeret til sit eget bedste."
Post by Willow Shacklebolt on May 30, 2016 19:10:06 GMT
Willow lagde armene over kors, en smule frustreret over at blive rettet på noget hun i forvejen godt vidste. Derefter løftede hun hagen en anelse og rynkede sine øjenbryn. "Fahim er så velinformeret som han bør være, ham skal du ikke kritisere han er meget betænksom og sød nok til at fortælle folk ting de ikke ved, men burde vide." Snerrede hun og tog en tår af sin øl uden at se på sin søster. Hun var stadig vred, men nu var det mest over at hun følte sig som den sidste person der havde fået noget at vide.
Post by Kalliope Shafiq on May 31, 2016 17:40:51 GMT
Kallies ene bryn skød op over lillesøsterens snerren og hun rankede sig en anelse for hvert ord. "Hvis det er det tonefald du har tænkt dig at bruge i dag, så har vi ikke mere, at tale om, Willow," konstaterede hun afklippet, selv tydeligt vred, selvom hun holdt det nogenlunde under kontrol... Til en grænse.
"Du har ingen ret til, at dømme mig eller mine valg. Du ved intet om livet. Merlin, du er kun en lille pige...!"
Post by Willow Shacklebolt on May 31, 2016 18:48:28 GMT
Willow så surt på sin søster og derefter ned i sin letøl, mens hun overvejede hvad hun skulle sige. Hun vidste et eller andet sted godt at hun havde opført sig dumt, men hun anede ikke hvordan hun skulle rode sig ud af problemerne og derfor kunne hun kun bide endnu mere fat i at hun havde ret. "Jeg er ikke bare en lille pige, jeg ved meget, jeg er dygtig og jeg er faktisk vejleder." Sagde hun og rettede sig lidt op, mens hun så sin søster i øjnene, fast besluttet på at holde fat i sin egen modenhed. Willow syntes nemlig selv at hun var meget voksen.
Post by Kalliope Shafiq on May 31, 2016 20:02:05 GMT
Blikket den ældre søster sendte Willow var meget lig en basilisks og hun blinkede ikke, som hun slog let i bordet. "Stop," beordrede hun sammenbidt. "Hvad regner du egentlig med? At du kan gå rundt og true min mand - din eliksirprofessor - uden konsekvenser?"
Hun hævede begge øjenbryn inkvisitorisk, men ventede ikke rigtig på svar. "Jeg elsker ham. Forstå, at det er realiteterne. Ingen tvang mig til, at gifte mig med ham. Jeg ønskede det."
Post by Willow Shacklebolt on Jun 1, 2016 10:12:01 GMT
Willow så på hende og skød hagen lidt frem, hun havde ikke regnet med at der ville blive konsekvenser, i hendes øjne var der ingen der kunne stoppe hende. Hun var hævet over konsekvenser og de almindelige elevers straffe. "Jeg har ikke truet ham, jeg har bare ikke haft tillid til ham. Jeg troede der var sket noget forkert, det var der ikke." Hun trak nonchalant på skuldrene og løftede hagen let. "Fint." Kommenterede hun og drak en tår af sin øl mens hun overvejede om hun bare skulle gå sin vej. Søsteren virkede ikke som om hun havde lyst til st snakke og Willlow var ked af hvor misforstået hendes intentioner var blevet.
Post by Kalliope Shafiq on Jun 2, 2016 17:35:34 GMT
De brungrønne øjne blev klemt bestemt sammen over den irriterende lillesøster og Kalliopes tænder skar kort sammen, før hun tog en ganske dyb indånding. "Nej, det var der ikke," vred hun ud af sig selv i et tørt tonefald. "Hvorfor antog du det?"
Blikket var fast fokuseret på den lille udgave af sig selv, som Willow udgjorde. De lignede hinanden - fysisk. Måske gjorde de også personligt, men det varierede meget hvor meget hun selv synes det.
Post by Willow Shacklebolt on Jun 3, 2016 15:01:17 GMT
Willow kunne ikke længere huske hvorfor hun var kommet til den konklusion, det var en ide der var poppet ind i hendes hoved ud af det blå og som passede meget bedre til hendes forståelse af sin storesøster end virkeligheden. Hun brød sig ikke om at skulle miste sin søster og det gav hende en følelse af at være vigtig hvis hun skulle redde hende fra en ond mand. "Det kan jeg ikke huske." Svarede hun og drak endnu en tår af sin øl, der snart var tom. Willow havde ikke lyst til at give søsteren grunden til det, det ville få hende til at virke svag og det brød hun sig ikke om.
Post by Kalliope Shafiq on Jun 3, 2016 17:23:12 GMT
Det var ikke en komplet idiot, der sad overfor Willow. Hendes mukkende udtryk var velsagtens et tegn på, at hun ikke var helt så kæphøj. I hvert fald dæmpede det lidt ned for det eksplosive temperament, som de delte. Hun tog en dyb indånding og kneb øjnene lidt sammen, men uden at komme med flere stik.
"Hm. Men sådan er det altså. Jeg elsker ham og nu er jeg gift med ham. Det betyder ikke, at jeg har lagt al på hylden og har tænkt mig, at gå hjemme og passe køkkenet." Hun hævede begge bryn en anelse. "Er du med?"
Post by Willow Shacklebolt on Jun 4, 2016 9:29:20 GMT
Willow lyttede mere nøje efter end hvad hun så ud til, som hun sad der og så sur ud. Søsterens ord mildnede dog den lille piges humør og hun følte hun kendte sin søster igen, måske havde hun bare været for hurtig til at drage konklusioner, hvilket ikke ville være første gang. "Ja. Det ville også overraske mig hvis du gjorde, han kan vel også selv finde ud af at lave mad når han nu er eliksirprofessor." Kommenterede hun med en neutral tone i stemmen og tømte derefter sit glas. Hun brød sig stadig ikke helt om Amal, men hvis han viste sig at være god ved søsteren kunne det vel gå an.