Hvalpen finder hjem
May 30, 2016 9:22:46 GMT
Post by Altair Nazari on May 30, 2016 9:22:46 GMT
Spurgte man Altair, var verden ganske balanceret, som den var. Der var brug for magtfulde folk på toppen og ubetydelige eksistenser på bunden, før samfundet kunne køre rundt. Hvert eneste af de uvidende ord fra hendes imbecile mund var som en gnist, der tilføjedes til den ulmende fornemmelse i hans indre, og fik vreden til at blusse op på ny.
”At du overhovedet kan tro, at din hævngerrige livsmission bringer balance til verden – dét er forskruet.” Åh, hvor det brændte i hænderne efter at gøre en ende på hendes sørgelige eksistens, så verden blev en forskruet tankegang mindre, men på trods af, at vreden pumpede rundt i kroppen stærkere end nogensinde før, havde han aldrig været en mand af overilede handlinger.
”Bare hold dig fra mig,” advarede han endnu en gang, før han vendte hende ryggen og forsvandt imellem træerne. Han have brug for luft, brug for at komme væk fra hende, inden primitive varulve instinkter tog over, og han alligevel endte med at angribe hende.
Tråd afsuttet.