|
|
Post by Callum Slughorn on May 20, 2016 13:56:14 GMT
Til aftensmaden havde Callum placeret sig ved siden af Diarmad som han efterhånden havde gjort en del gange i løbet af de sidste snart seks år hvor de havde delt langbord. Humøret ved bordet var højere blandt sjette års eleverne end hos årgangene på hver side af dem som stod overfor eksamener.
I en samtale med sin højre sidemand som var en af de heldige der skulle til eksamen snart, og også snakkede om det, begyndte han at miste fokus. Han startede med at vippe med fødderne i kedsomhed, men endte med at række om bag sig for at få fat i Dias hånd på sin højre side i et forsøg på at føre den ned i sin anden portion af mad som han endnu ikke have spist op, mens han stadig holdte sit blik på sin højre sidemand.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on May 21, 2016 21:05:00 GMT
Diarmad sad og hang træt efter queerditchtræning tidligere. Hans mund var en smule åben og han var tilpas uopmærksom til, at han først opdagede at Callum havde fat i hans hånd, da den var temmelig tæt på tallerkenen fyldt med grød. Han burde have fyldt hånden og smækket den i ansigtet på sin ven, men undlod og hev den i stedet til sig med tilpas kraft til, at vække i hvert fald sig selv fra sin slumren.
"Hvad laver du, din nød?" Han sendte Callum en solid albue i siden. "Jeg gider ikke have dit æde bare fordi du er for skravlet til, at spise op."
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 23, 2016 18:43:07 GMT
Callums anden hånd fløj direkte hen og tog sig til siden imens han ømmede sig over det slag den havde fået af vennen. Han prøvede dog ikke at vise det i sit ansigt, selvom han havde skåret en grimasse som det første. Samtidig rettede han også sin overkrop væk fra sidemanden på den anden side uden en ordentlig undskyldning, og mod Diarmad istedet.
"Betyder det at du ikke vil håndfodre mig?" lød svaret hvorefter han stak sin underlæbe frem og hævede sine øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on May 24, 2016 9:15:28 GMT
Diarmad grinede, før han langede sin ven en dummeflad. Hans reflekser som angriber var hurtige og den noget sløvere, sluggish jævnaldrende havde, efter hans mening, ikke en chance. Hans tænder blev dog synlige over det åndssvage spørgmål.
”Ikke engang hvis du en dag er gammel og ikke kan spise selv,” drævede han tørt og hårdt, men ikke uden morskab.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 25, 2016 22:49:01 GMT
Hånden Callum brugte til at ømme sig med fjernede han fra sin side for at tage sig til baghovedet i stedet. Han så på sin ven med en forarget blik imens han sænkede sin hånd.
"Hvad er du for en dårlig ven, Dia?" lød det i en skuffet tone efterfulgt af et dybt suk. Alligevel kunne han dog ikke lade være med at skjule smilet der tittede frem bagefter, opstået ved vennens tørre levering.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on May 25, 2016 23:49:57 GMT
Diarmads tænder viste sig kortvarigt over det anklagende spørgsmål og han trak upåvirket på skuldrene, før han løftede sit krus med græskarsaft og tog en god, solid tår. "Typen af ven, der ikke rager rundt på sine venner og stikker deres hænder ned i min mad," bemærkede han roligt, inden han tværtimod kastede sig over sin egen mad igen.
"Glæder du dig til sommerferien? Skal du tilbringe den hele i Hogsmeade?"
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 26, 2016 15:47:38 GMT
Callum rystede lidt på hovedet over det ellers fornuftige svar og gav sig til at spise resten af sin mad, nu hvor Diarmad nægtede at hjælpe ham.
Til spørgsmålet nikkede han. "Selvfølgelig.. og ja, så vidt jeg ved er der ikke planer om andet. Hvad med dig?"
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on May 27, 2016 14:47:43 GMT
Diarmad trak lidt på smilebåndet, før han løftede den ene skulder, indikerende det samme. Han tyggede og sank, inden han skævede lidt til Callum. "Ma siger, at jeg gerne må tage en ven med fra Hogwarts, hvis jeg har lyst," bemærkede han hentydende, før han slugte lidt mere græskarjuice.
"Hvis der altså er nogen jeg gider have med op til dragerne og sådan..."
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 27, 2016 21:50:51 GMT
Callum skulle til at åbne munden men opdagede at der stadig var mad i den og sank i stedet. Derved daskede han til Diarmads overarm i en fuld armbevægelse som han nok ikke fik kontrolleret så godt som han burde.
"Du kommer til at savne mig forfærdeligt meget hvis du ikke tager mig med," påpegede han.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on May 28, 2016 21:22:19 GMT
Diarmad grinede og daskede igen, formående ikke at spilde græskarsaft alle steder. "Det gør jeg i hvert fald ikke," svarede han afvisende, men med muntre øjne.
"Men du vil gerne med?" Hans blik fandt kammeratens og en anelse mere seriøsitet indfandt sig. Det var første gang han inviterede nogen med hjem og selvom han måske havde tænkt på Pomona, lidt, et splitsekund, så kunne det selvfølgelig aldrig ske. Ikke mindst fordi hun aldrig ville sige ja.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 29, 2016 16:15:01 GMT
Callum kneb øjnene lidt sammen ved påstanden og lidt mere ved det efterfølgende spørgsmål. "Kun hvis du lader være med at lyve, og indrømmer hvor meget du vil savne mig hvis jeg ikke gør."
Et smil, omend ikke et særlig sødt ét, spredte sig på hans læber i en hvis forhåbning. Han ville trods alt gerne med.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on May 29, 2016 19:08:12 GMT
Diarmad rakte den frie hånd frem og purrede ublidt op i vennens hår. "Lader være med, at lyve?" Han trak hånden til sig og slog lidt ud med den i luften. "Så jeg skal bare sige, at det kunne rage mig, men at dragerne sikkert ville synes du var en lækkerbisken?"
Han hævede begge bryn en anelse og hans mundvige sitrede temmelig afslørende, som han betragtede vennen.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 29, 2016 19:53:38 GMT
Callum himlede med øjnene og sukkede overdrevent. "Bliv du bare ved med at bilde dig selv det ind. En skønne dag vil du opdage at du bare har overført dine følelser til dragerne." Det sidste faldt meget dramatisk og blev efterfulgt af at han prikkede sin ven lidt i siden.
"Indtil da, er det så ikke lidt trist at du spørger en som du er ligeglad med? Har du ikke andre venner? Så kunne du jo ligeså godt spørge Pomona som mig." Han gnækkede lidt fordi det sidste han havde set var gnidninger.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on May 31, 2016 17:27:50 GMT
Diarmad himlede med øjnene og var nær ved, at grine, da Callums sidste ord fik ham til, at få saften galt i halsen og hoste indiskret. Det var nok til, at han blev helt rød i hovedet og måtte klare halsen eksplosivt og hoste lidt mere før han kunne tale.
”Idiot,” sagde han simpelt. ”Som om nogen nogensinde havde lyst til, at få Pomona Ollivander med sig hjem.” Løgnen brændte ikke lige så meget som hans drøbler nu gjorde. ”Så vil du med eller hvad?”
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 31, 2016 20:34:26 GMT
Overraskelse var i en kort stund malet i Callums ansigt over hosteriet som vennen præsterede. Han klappede ham kort på ryggen i et forsøg på at hjælpe, indtil han rimelig hurtigt vurderede at Diarmad klarede sig okay uden.
Efter kommentaren om Ollivander-pigen grinede han bare lidt fjoget. Han havde ikke rigtig forventet andet. "Ja!" lød svaret der samtidig også lød højere end hvad intentionen havde været. "Hvor længe og hvornår og sådan noget?" spurgte han inden han kastede sig over resterne af sin mad. Han var ret sikker på at hans mor ville give ham lov for at få noget mere fred.
|
|
