Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Rosalie Dodderidge on May 17, 2016 21:32:31 GMT
Lørdag. 30 April. Hovedpine. En dunkende hovedpine, som lå som en stor tung sten hen over pande og øjne på Rosalie, havde sneget sig frem i den sidste time. Hun havde generelt svært ved at finde ud af hvor hun befandt sig. Der var folk der larmede, musik fyldte rummet, og lyden at sko gav genlyd og rungede i hovedet på hende. Hun havde sine fingre omkring noget, og ømheden der svang sig om de spinkle fingre fortalte at hun havde strammet grebet et par gange, som om hun var bange for at tabe det. Hendes lange lyse hår som ellers de fleste lyse timer, havde siddet i en fin fletning med små hvide blomster, var nu kun en halv fletning, som så lidt træt ud. De hvide blomster lå spredt ud over kro stuen, og en sad fast i det savl der hang ud af hendes mund. Hun krøb sammen som en kat, og lå og mumlede lidt for sig selv.
"In the boozer. you’re a loser. If the dice you’re shaking. You’ll get hurt and lose your shirt, sit there cold and quaking." en svag mumlen af en sang, forlod de ellers til daglige bløder læber, men som idag var svagt tørre.
Der var fyldt på kroen. Mange havde gjort rejsen dagen inden festlighederne og udover at alle værelser var fyldt op, så betød det også, at der var flere, tørstige gæster end normalt. Nannie havde travlt og hun svedte en anelse, som hun bevægede sig ind mellem borde, svang tryllestaven over brugte krus, serverede nye og stadig fandt overskud til at grine til kunderne og sende en tør kommentar afsted, når det var nødvendigt.
Med så meget at gøre, var der ikke rigtigt nogen, der holdt styr på gæsterne fra Hogwarts og især ikke Rosalie. Det var et rent tilfælde, at den mørkhårede heks fik øje på hende og hun spærrede øjnene en anelse op i overraskelse, før hun hurtigt fik sat de to, fyldte krus fra sig det rigtige sted og vendte tilbage til den sammenkrøllede skikkelse, som i første omgang blot virkede til at være træt.
Nan smilede mildt, som hun lagde en hånd mod Rosalies skulder - uden at kunne høre, hvad hun mumlede over larmen i krostuen. "Kom, Rosie. Du kan ikke sove hernede."
Post by Rosalie Dodderidge on May 18, 2016 20:27:45 GMT
Rosalie havde svært ved at åbne sine øjne, faktisk havde hun det som om de var limet sammen, generelt den samme følelse man havde om morgenen hvor søvnen sad i lange baner, hun fik dog løftet sin ene hånd en smule, og gned den langsomt mod det ene øje, og så det andet. Selvom hun lå under bordet, og træoverfladen egentlig skyggede en del, så var krostuen stadig oplyst, og det generede hendes søvnige blik. Tungen hang nu lidt dvask ud af munden, og hun fik roligt fat i den blomst, som ellers havde hygget sig, omsvøbt i savl.
"føj.." beklagede hun sig, da hun i den tro at det var rester af et stykke slik, der havde satte sig fast, fandt ud af at det var noget helt andet, grundet den bitre smag. "Jeg har det fint! Jeg er fuldstændig vågen" medgav hun da hun fik mere styr på hvem det var der talte til hende, og hvad det var, som blev fortalt. Hun rystede lidt på hovedet.
"Jeg er slet ikke træt" mumlede hun, men gabte alligevel.
Nannies indledende forestilling om, at Rosalie blot var træt, forsvandt hurtigt og hendes øjenbryn hævede sig lidt i overraskelse, da hun tog den unge kvinde i lidt nærmere øjesyn. "Merlin og Maria, Rosalie. Du er jo hønefuld," røg det ud af hende, mens hun dukkede helt ned på hug og greb lidt mere bestemt fat i den yngste af Dodderidgebørnene.
"Kom op og sid," sagde hun bestemt, lidt akavet foldet sammen for at kunne få ordentligt fat under bordet. Det var ikke nogen nem opgave.
Post by Rosalie Dodderidge on May 18, 2016 21:40:57 GMT
"Nej nej, Det er mig der er Rosalie" begyndte den lyshåret heks at forklare den anden, som åbenbart troede at hun hed både Merlin og Maria. Hun kneb øjnene let sammen i et forsøg på at få Annets ansigt til at se en smule mere klart. "Rosalie Faye Dodderidge" rettede hun sig selv med løftet pegefinger. Hun små grinte lidt over sig selv, og lod sig rive af den anden; som dog resulteret i at, hun halvt lå ind over Annet. "Kommer Merlin og Maria også? Er det nogen jeg kender? Er det nogen du kender?" hun virkede helt glad over tanken at der ville komme nogen nye bekendtskaber
"Du er bare så sød Nannie" sagde Rosalie og trak vejret dybt. Hun smaskede lidt, grunden den tørre mund. "Jeg er tørstig. Mere af det der søde noget" bad hun.
Nannie himlede med øjnene af det fulde spetakel og smilede opgivende. "Jeg tror ikke, at de fik invitationen," svarede hun tørt, som hun asede for at for den ubehjælpelige heks op at sidde. Da hun, som effekt, mere eller mindre kollapsede ind over hende, var det et held, at Nan selv stadig var temmelig stærk og med lidt besvær, fik hun bakset Rosie op at sidde på bænken.
"Du er skam også sød, Rosie. Men du lugter som et værtshus. Hvad med at vi finder dig noget vand i stedet? Eller måske noget saft, hm? Lyder det ikke godt?"
Post by Rosalie Dodderidge on May 19, 2016 12:59:05 GMT
Rosalie rynkede let med begge bryn og gned sine hænder over kinderne på sig selv, og videre op omkring sine øjne, i et forsøg på at få lidt mere liv i sig selv.
"Ej hvor ærgeligt" beklagede hun sig, men gav det ikke yderlige nogen overvejelse, hvem det var de egentlig talte om. I stedet fulgte hun Annets bevægelser og kom til sidst, efter en del besvær op at sidde på bænken. Hun glattede sin kjole lidt ud, og forsøgte ihærdigt at holde balance.
"Vel gør jeg ej" protesterede hun med armene over kors. Hun skævede til heksen ved siden af sig. Men et lille smil løsnede hun op og nikkede så til sidst over tilbudet. "Ja.." sagde hun så. "saft, tak"
Nannie nøjedes med at sende Rosalie et meget sigende blik, som den berusede pige sikkert alligevel ikke ville bide mærke i. Det var ikke en diskussion, der var værd at tage og i stedet så hun indtrængende på den lyshårede heks. "Bliv siddende lige her," kommanderede hun, men mildt nok og tog et enkelt skridt baglæns, mens hun sikrede sig, at Rosalie ikke var på vej til at dejse ned på gulvet igen.
Nogenlunde sikker, gjorde hun om på hælen og forsvandt for en kort stund. Kort tid efter kom hun tilbage med et trækrus fyldt med sød saft og hun smøg sig ned at sidde ved siden af Rosie, lagde en arm om hende og rakte hende kruset. "Drik det hele," sagde hun opfordrende.
Post by Rosalie Dodderidge on May 21, 2016 14:57:44 GMT
Rosalie kunne knapt nok finde rundt i sine egne tanker, og derfor lagde hun heller ikke synderlig meget mærke til hvad der foregik omkring hende. Hun vippede med sine fødder og nær studerede dem lidt, og så kun kort op da Annet forlangte at hun blev siddende. Hun var stadig et stort smil, som var klistret til hendes ansigt. Hun nikkede blot tavst. Hun gled ind og ud mellem det sjove stadie, og så det stadie hvor kvalmen og hovedpinen herskede.
Hun var derfor taknemmelig da Annet kom med et glas saft til hende. Den mørkhåret heks ville ikke behøve at bede hende om at drikke det hele to gange. Den søde drik gled let ned, og tilfreds slikkede hun sig om munden. Ikke at det hjalp med det sammen, og hun ville med sikkerhed kunne drikke flere glas endnu. men for nu sad hun bare lænet om at den anden.
Nan var bare den mindste smule lettet, da Rosalie adlød uden protester og hun så nøje til, som den unge pige tømte hele kruset og tog imod det igen, da hun var færdig. Det blev sat på bordet og hun foldede den ene arm omkring fulderikken, for at kunne støtte hende bedre.
"Det var godt, Rosie," roste hun dæmpet og væsentlig mildere, end hun talte til ædru mennesker. "Kunne det ikke være dejligt, at komme op i seng nu, hm?"
Post by Rosalie Dodderidge on May 22, 2016 19:17:23 GMT
Rosalie havde ikke så meget hjerne til at protestere. I hvert fald ikke endnu. Hvem sagde desuden også nej til saft? Hun var langt fra på det stadie hvor hun ønskede mere øl. Både kvalmen og hovedpinen sad stadig over hende, og hun ønskede for alt i verden at det ville forsvinde. Hun lænede sig blidt ind imod Annet med et lille smil.
Hun lukkede øjnene kort, og nød i et øjeblik bare at sidde stille og roligt. Selvom hun var ved at falde i staver, brød hun sig ikke om tanken om at komme i seng nu. "Ej Nan.. Vi kan godt sidde sådan her lidt endnu" bad hun mumlende.
Annet undertrykte et suk, men var ikke ligefrem videre irriteret. Rosalie var muligvis en af de mildeste fulderikker hun havde været konfronteret med i sin tid på kroen og hun gjorde meget lidt skade, som hun sad der - andet end at afholde kropigen fra at servere de andre, tørstige gæster. Og det var måske også grund nok.
“Jeg kan ikke bære dig op i seng, hvis du falder i søvn,” pointerede hun og så sigende ned på Rosalie. “Og så bliver jeg bare nødt til at bede din far om at gøre det…” truede hun mildt. En anden mulighed var selvfølgelig magi, men den kunne heller ikke være attråværdig.
Post by Rosalie Dodderidge on May 24, 2016 15:34:17 GMT
"Jeg vil gerne have mere saft" foreslog hu i stedet før. Hun sendte hende et stort smil. Hun ville ikke som sådan trække den så langt hun kunne. Men hun nød at sidde stille på bænken lænet halvt op af Annet. Det var ikke særlig tit at hun havde mulighed for det. Hun led måske også lidt af hjemve, og at hun følte sig overset af sine egne forældre. Hun krævede ikke som sådan opmærksomhed. Men omsorgen syntes at mangle når der var så travlt i kroen at Yvette var mere kromutter end mor.
"Så sover jeg bare her" hun syntes selv at det var en glimrende idé, for det var langt fra første gang, at hun havde lagt sig til rette. Nogen gange var larmen som en vuggevise for hende, da det var så velkendt en lyd. Hun rynkede dog lidt i sine bryn. "Far er så dårlig til at putte mig" sagde hun og skar en grimasse.
Nan indså klart, at hendes overtalingsforsøg ikke ligefrem virkede specielt godt. Hun undlod dog at sukke, men strøg blot hånden blide over Rosalies arm. "Udmærket. Et krus saft mere," begyndte hun, parlamenterende og hævede blot øjenbrynene af det brede smil.
"Men så skal du også lade mig putte dig bagefter. Er det en aftale?" spurgte hun, mildt, men bestemt og så afventende ned på Rosalie med et lille smil.
Post by Rosalie Dodderidge on May 24, 2016 22:16:49 GMT
Rosalie smilte lidt for sig. Hun skulle dog passe på med at drikke for meget, hun ville ende med at tisse på sig selv, og hendes forældre ville ikke sætte pris på urin lugt i deres krostue. Hun måtte dog hellere gå ud og lade vandet inden Annet fik hende lokket i seng. "Jaaa" sagde hun og rettede ryggen. Hun sendte hende et stort smil.
Rosalie fjernede et par totter lyst hår, så hun bedre kunne se ud af de blanke øjne. "Jaja" sagde hun bare. Hun var træt, for snart sneg der sig et gab ud af munden på hende, og hun måtte strække kroppen lidt. Hun nikkede derfor efterfølgende.
