|
Post by Kenna MacMillan on Apr 7, 2016 20:23:07 GMT
Kenna betragtede Devyn i neutrale folder uden at afsløre meget af det der foregik indeni. Da han havde talt færdigt, så hun kort ganske flygtigt på ham, før hun trak på skuldrene.
“Fint nok”, var de eneste ord der røg over hendes læber. Hun var ikke overbevist, men var heller ikke interesseret i at diskutere det videre med ham. I stedet vendte hun halvt ryggen til ham, og lænede sig forover, som hun læste opgaven igennem endnu en gang.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Apr 7, 2016 21:17:20 GMT
Da Kenna vendte sig væk fra ham sad Devyn tilbage med to primære følelser: fortsat irritation ikke hjulpet på vej af hendes få ord, men også en form for lettelse over at han ikke længere behøvede at diskutere med hende. Indtil videre, i hvert fald.
Endnu engang samlede han sin stav op for at sørge for at det var pænt undervejs, hvorefter han også kiggede i opgaven. Han brød sig ikke synderligt om stemningen og så egentlig frem til at de kunne komme videre i deres liv. "Hvis sørger for at komme resten af ingredienserne i, så kan jeg stå for sammenrøringen," foreslog han.
|
|
|
Post by Kenna MacMillan on Apr 10, 2016 21:13:48 GMT
Kenna havde allerede løftet sit bræt som Devyn brød tavsheden mellem dem. Hun bevægede sig hen til ham, så de stod tættere end hun egentlig ønskede, men hun var samtidig heller ikke interesseret i at noget røg på gulvet. Da det hele var hældt i lagde hun brættet fra sig, og trådte et skridt bagud, som de brune øjne gled en gang rundt i rummet.
“Vi virker til at være foran de andre”, det kunne høres i hendes stemme at hun var tilfreds over den observation.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Apr 11, 2016 16:02:35 GMT
Devyn bemærkede godt at de endte med at sidde tættere end han antog at nogen af dem egentlig havde noget ønske om, men valgte også at acceptere det som en nødvendighed. Mens hun hældte i sørgede han da også, som han havde lovet, for at få rørt i det, mens han af og til skævede til opskriften for at sikre sig at han gjorde det korrekt.
Ved hendes konstatering kunne han ikke lade være med at dele selvtilfredshedsfølelsen. "Lad os håbe at det er en god ting," kunne han dog ikke lade være med at påpege. Måske var han generelt i den bedre præsterende ende, men det betød ikke at han ikke uforvarende havde ødelagt nogle eliksirer af og til.
|
|
|
Post by Kenna MacMillan on Apr 11, 2016 18:26:00 GMT
Kenna hævede et skeptisk bryn over hans ord. Måske havde hun alligevel overvurderet ham. “Det tror jeg skam det er”, kunne hun ikke holde sig fra at påpege tilbage, omend ordene ikke havde en bedrevidende klang. Det var dumdristigt at tage glæderne på forskud.
Kenna lod blikket falde på gryden engang, som en tænkende rynke rodfæstede sig i panden på hende. “Jo. Det ser rigtigt ud”, mumlede hun, mest for sig selv, men højt nok til at Devyn ville høre ordene. Han havde faktisk formået at holde den korrekte temperatur. Det var lige før hun var svagt imponeret.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Apr 12, 2016 18:33:49 GMT
Devyn rykkede sig ganske svagt tilbage så han ikke længere sad helt ind over bordet. Det var efterhånden ikke længere nødvendigt at gøre permanent. Til gengæld havde han ikke rykket sig længere tilbage end at han stadig kunne holde øje med det flydende indhold i kedlen.
"Så er det bare det sidste stykke.." kommenterede han og konsulterede opskriften endnu engang før han så mod kedlen og derefter Kenna. "Den er ved at være der," konstaterede han så, ret sikker i sin sag.
|
|