Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Tristan Flint on Feb 28, 2016 17:32:31 GMT
Tristan rødmede en smule, da hun i sidste ende forbarmede sig over ham, og hjalp ham med kjolen. De kvinder han havde været sammen med før, havde selv taget deres tøj af, og han kæmpede derfor en hård kamp for ikke at gøre situationen akavet. Hans øjne kunne ikke lade være med at glide over hende, da hun nu kun var klædt i underkjolen, der ikke overlod synderligt meget til fantasien. Han fik nærmest ond af hende, som hun tydeligvis var nervøs over hvordan hun ville præstere, og i sidste ende kunne det ikke lade være med at more ham en smule. Et smil gled over læberne, mens han fik krænget sin tunika af, og afslørede sin overkrop, der ligesom ansigtet bar præg af de tynde hvide ar. Han forsøgte ikke at virke farlig, da han gik over mod hende, og plantede forsigtigt et kys på hendes læber, før han trak sit ansigt væk, og fangede hendes blik med et blidt smil. "Du er perfekt." Han mente det virkelig. Han var ikke en mand der skulle gå op i udseende, og på trods af at hans moder op til flere gange i løbet af aftnen havde brokket sig over at Dymphna var for mager, var der ikke en eneste ting han ville ændre ved hende.
//Denne post havde ikke været mulig uden dette flødehit ^^'
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 1, 2016 15:08:50 GMT
Dymphnas blik gled nysgerrigt hen over hans overkrop og hun bed sig forsigtig i underlæben, uden at kunne holde et smil tilbage. Måske det ikke ville blive så slemt alligevel. Hun gengældte forsigtig hans kys og lukkede øjnene lidt i, inden hun hørte ham tale. "Tak." Sagde hun og rødmede mens hun så ham smilende i øjnene. Derefter gled hendes blik ned over hans ansigt og langs hans overkrop, hen over arene. Til sidst vendte hun dog blikket tilbage til hans øjne og smilede stort. "Du er smuk." Sagde hun og tog fat om hans hånd for blidt at trække ham ned ved siden af i sengen. Derefter så hun ham smilende i øjnene og fik røde kinder.
Den eneste der nogensinde havde fortalt Tristan at han var smuk, var hans moder. Han havde altid frygtet at en kvinde ville blive frastødt at hans udseende. Arene var ganske vidst ikke særlig gruopvækkende, og alligevel faldt de udenfor det almindelige skønhedsideal. Tristan glemte dog alt om dem, ved Dymphnas ord, og lod sig i stedet trække ned ved siden af hende på sengen. Det glædede ham, at mærke at hun tog en form for initiativ. Det betød at hun var begyndt at blive komfortabel med situationen. Tanken gjorde det svært for ham at holde sig tilbage, og hendes uskyldige rødmen hjalp ham ikke. Han mødte hende igen i et kys, mens hænderne forsigtigt begyndte at vandre på hendes krop, følte sig frem til hendes bryst, hvor de prøvende dvælede.
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 1, 2016 15:57:01 GMT
Dymphna skulle ikke bruge lang tid på at huske hvorfor hun var blevet så vild med ham så hurtigt. Hun huskede dengang hun havde været oppe i hans værelse og han havde kysset hende, samme brændende fornemmelse opstod i hende nu. Hun lagde armene rundt om hans hals og trak sig lidt tættere på ham, mens hun kyssede ham en smule mere intenst. Alt i mens trak hun benene op i sengen, og lagde sin kropsvægt hen mod ham for at få ham til at lægge sig ned. Hun havde utroligt meget lyst til ham og nu kunne hun endelig give efter.
Tristan nød hvordan Dymphna villigt gav sig selv til ham. Deres første nat kunne hurtigt være blevet akavet hvis hun havde ligget stiv som et bræt, og han satte derfor også pris på hvordan hun langsomt varmede op til ham. Han lod sig villigt glide ned på madrassen, mens hans hænder gled ned omkring hendes talje, og hjalp med at presse hende tættere ind i mod sig. En smule prøvende trak fingrene en smule op i hendes kjole, og dog ville han ikke flå hendes sidste forsvar fra hende, hvis hun ikke var klar.
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 2, 2016 13:22:54 GMT
Dymphna lagde sig ved siden af ham på sengen, tæt op ad ham og forsatte kysset. Hun havde ufattelig meget lyst til ham, men samtidig var hun lidt usikker på hvordan hun skulle forsætte nu. Hun havde kun prøvet at kysse før, ikke alt det andet. Hun stoppede ham dog ikke da han hev op i hendes kjole, men hun gav sig i stedet til at tage armene ud af ærmerne, så hun kunne få den over hovedet. Hun blev nødt til at sætte sig op for at få den helt af, men da hun nu var nøgen begyndte hun at fryse og pressede sig ind mod Tristans bryst igen, for at få lidt af hans varme. "Det er lidt koldt.. " Hviskede hun og så op i hans øjne med et lille smil.
Tristan betragtede forsigtigt hendes krop, da hun villigt afførte sig underkjolen. Han kunne ikke lade være med at beundre den fine hvide hud, og til at starte med turde han nærmest ikke lade sine grove hænder glide over den, af frygt for at de ville flå hul ved den blotte berøring. Alligevel blev han nødt til det, da hun i samme øjeblik pressede sig ind imod ham, for at opsluge en smule af hans kropsvarme. Fornemmelsen af kulden der blev forvist hvor deres to kroppe mødtes, bredte sig som en ild i hans krop, og dog beholdt han stadig sine bukser på, til hun selv mente at hun var klar. I stedet gled hans hænder kælende rundt på hendes kølige ryg. "Du skal nok få varmen." Han mødte hendes øjne med et blidt smil, mens hans hænder forsigtigt gled ned på hendes bagdel.
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 2, 2016 18:58:40 GMT
Dymphna elskede følelsen af hans grove hænder mod hendes hud, hun fandt dem ikke ubehagelige eller grimme, alle hans ar var smukke i hendes øjne. Hans livserfaring, hans tragedier, det hele var noget der tiltalte hende. Han var ikke bare en eller anden forkælet adelsdreng, der havde fået hvad han pegede på hele livet. Et flabet smil fandt frem til hendes læber og hun så ham i øjnene med et glimt i øjet. "Tror du det?" Spurgte hun og lod sine fingre glide ned langs hans brystkasse. "Hvordan det?" Sagde hun og så spørgende på ham med et blik der næsten var oprigtig uskyldigt.
Tristan kunne ikke stå for hendes uskyldighed. De spørgende blå øjne der kiggede på ham fik ting frem i ham som han ikke troede fandtes. Han kunne ikke lade være med at grine mildt af hendes ord, mens hans ene hånd vandrede fra hendes bagdel, og op for blidt at stryge en af de mørke lokker væk fra hendes ansigt. "Bare vent og se. Jeg vil jo ikke ødelægge det hele for dig." Han kyssede hende drillende på næsen, mens han forsøgte at huske hvad det næste skridt burde være. Han havde aldrig prøvet det, hvor han var den erfarne, men var det nu at han bragte dem sammen og fik det overstået? Han ville ikke have at deres første nat bare skulle overstås, han ville have at hun skulle nyde det, huske tilbage på det som noget godt. Instinktivt flyttede han sine kys fra hendes læber. Det virkede til at hun havde brudt sig om da han havde kysset hendes hals, og prøvende lod han derfor de lette kys glide ned til hendes bryst, og videre ned af hendes bløde maveskind.
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 3, 2016 17:14:59 GMT
Dymphna grinede fjantet da han kyssede hende på næsen og så ham derefter smilende i øjnene. Hun lukkede sine øjne lidt i da han begyndte at kysse hendes hals og nød de små kærtegn ned langs sin krop. Hun kunne allerede nu mærke at varmen var ved at sprede sig i hende. Det var en ukendt følelse, men den var langt fra dårlig, selvom det fremmede stadig gjorde hende lidt nervøs. Hun så undersøgende ned på ham for at se hvad han lavede, samtidig var hun lidt genert over det. Han kom meget tæt på og hun havde aldrig haft en mand så tæt på hendes nedre dele før. Fandt han det slet ikke ulækkert? Til sidst lagde hun dog hovedet tilbage og forsøgte at slappe af og holde de distraherende tanker bort.
Tristan kiggede et kort øjeblik op, for at møde hendes blå øjne. Han kunne ikke tolke hendes blik, og dog tog han det alligevel som et tegn på at han havde fat i den lange ende. Hans grove hænder havde fulgt kyssene og var blidt gledet ned af hendes krop, indtil de var standset ved hofterne som han holdt i et blidt greb, mens hans kys nåede hendes køn. Stadig en smule usikker og prøvende, skilte han hendes ben, så hans kys kunne komme til, mens han mærkede hvordan det begyndte at bruse i hans egen krop, at være så tæt på hende. Det var en sejr i sig selv at han var i stand til at tilfredsstille hende, og kortvarigt gled hans øjne igen op på hende, for at sikre sig at hun stadig var komfortabel.
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 3, 2016 20:46:53 GMT
Umiddelbart kunne Dymphna ikke forstå hvad han lavede, hun fandt det hele en smule mystisk, men stolede alligevel nok på at han vidste hvad han havde gang i. Der gik dog ikke så længe før hun forstod hvad det gode ved dette var. Kyssene føltes anderledes end når hun rørte sig selv, det var blidt og ophidsende og hun fik lyst til mere. Kulde var ikke længere noget problem for hende, hun havde det i stedet varmt og fik lyst til at gribe ud efter hans hånd og være tæt på ham. Han var alt for langt væk nu, hun ville kysse hans læber og være nær ham igen. Derfor så hun ned mod ham og rakte sin hånd ned efter hans i et forsøg på at trække ham op til sig igen.
Tristan var godt tilfreds med sig selv, da Dymphnas øjne fortalte ham, at han skulle komme op til hende igen. Han havde været en smule våget, og dog havde det tydeligvis ikke spoleret hendes lyst. Han tørrede sig om munden med et lille grin, før han tog imod hendes hånd, og lod sig trække op i endnu et kys. Stadig med sine læber presset mod hendes, begyndte han at fumle med buksernes lukning, før han behændigt fik sparket dem af. Til forskel fra kjolen, var det tydeligvis noget han havde prøvet før, og med et blidt smil gled hans hånd over hendes kind, mens han havde rejst sin nu nøgne krop en smule, ind over hendes. "Er du klar?" Hans smil var beroligende, han havde på fornemmelsen at han med det næste blev nødt til at være forsigtigt, på trods af at begæret der rasede rundt i hans krop, snart ikke længere kunne holde til at de var adskilt.
Post by Dymphna M. Burnett on Mar 3, 2016 21:12:49 GMT
Dymphna kunne ikke rigtig se noget i mørket, men alligevel så hun ned langs hans krop for at se hvordan han så ud nøgen. Synet gjorde hende en smule nervøs, men samtidig ville hun ikke bakke ud nu, hun havde trods alt lyst. Virkelig meget lyst. Derfor så hun ham i øjnene og nikkede et par gange, mens hun smilede lidt. "Ja, det er jeg. Bare vær forsigtig." Sagde hun og lukkede derefter sine øjne i, for at kysse ham igen, hun ville ikke have de skulle stoppe nu og kysset var derfor så intenst og længselsfuldt at han ikke kunne være i tvivl.
Tristan havde ventet på dette øjeblik siden hun havde kysset ham første gang. Stadig en smule beruset fra festen, var han ikke bleg for at indrømme at han det sidste stykke tid havde fantaseret om dette øjeblik, hvor han kunne endeligt forene de to. Han kæmpede en brav kamp for at holde sit løfte om at være forsigtig da han endelig sank ind, og til sidst kunne han ikke holde sig tilbage længere, før hans hofter satte i en først langsom, stadig en smule prøvende rytme. Han havde formået at nyde det, da han havde gjort det med andre, men rusen over endelig at bringe de to sammen, kulminerede det i en helt ny ild der fik ham til at udstøde et dybt støn, mens alle følelserne langsomt skubbede hans jomfruelige kone i baggrunden.