|
Post by Agnes Slughorn on Mar 1, 2016 16:26:53 GMT
Agnes købte stadig ikke historien, men hun måtte give drengene deres vedholdenhed. Hun rettede sig op igen og så ned i en krukke, tilsyneladende ganske rolig og vendte sig først helt mod drengene igen, da hun havde, hvad hun skulle bruge. Hun krydsede roligt afstanden. "Løb du imens, Morgan?"
Et enkelt øjenbryn hævede sig lidt, før hun standsede foran Diarmad og bøjede sig for at sætte krukkerne på en trebenet skammel. Da hun rettede sig igen, havde hun trukket sin tryllestav og lukkede fingrene om hans hage endnu engang, nu for at løfte hans ansigt op mod sig selv. Uden tilnærmelsesvis at ryste på hånden, rettede hun staven direkte mod hans næse og udtalte et bestemt: "Episkey."
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 1, 2016 20:04:55 GMT
Diarmad sad helt stille, som sygeplejersken rettede tryllestaven mod hans næse. Han anstrengte sig for ikke at rykke sig ud af stedet, men da besværgelsen ramte, skar han alligevel en svag grimasse af smerte og rykkede lidt bagud.
"Av," kom det lidt klemt fra ham, før han løftede hånden forsigtigt til næsen og følte på den.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Mar 1, 2016 20:25:16 GMT
Morgan tænkte lidt for længe over hendes spørgsmål. Han kunne godt se det ikke helt hang sammen, hvis han havde gået ville han ikke have slået sig så meget. Han valgte dog at forsætte løgnen, fordi han var for umoden til at tage ansvar for sine egne dumme handlinger. "Ja, løb direkte ind i den, vi fjollede lidt rundt ik Dia?" Sagde han og skævede mod vennen uden at vente på hans svar. "Men du kan sætte os sammen igen" Sagde han og så på hende med et lettere dumt smil på læberne.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 3, 2016 19:16:57 GMT
Agnes’ blik var rettet mod den unge drengs næse og hun tog sig ikke meget af det dæmpede udbrud af smerte. Til gengæld konstaterede hun tilfreds for sig selv, at bruddet var helet uproblematisk og fokuserede kort på det, i stedet for klart at udvise sin skepsis overfor den temmelig tvivlsomme historie.
Hun så blot undersøgende på Diarmad lidt endnu, før hun vendte opmærksomheden mod Morgan og samlede den ene af krukkerne op. ”Naturligvis,” svarede hun, hævede øjenbrynene lidt og smilede roligt, som hun fangede en smule af salven i krukken med fingerspidserne og ganske forsigtigt gav sig til at påføre den på det hævede område. ”Det bliver især nemmere for mig, hvis I fortæller mig, hvordan I virkelig kom til skade.”
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 3, 2016 20:03:10 GMT
Diarmad følte lidt på den ømme næse, der dog ikke længere sendte stråler af smerte ud i hele ansigtet. Hans blik fløj lidt op og han var lige ved at mase næsen, da sygeplejersken fortsatte sit forhør.
Hun var ellers køn. Han havde svært ved ikke at smile, som han insisterede. "Jamen det var sådan. Jeg sværger, Miss Grimsby."
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Mar 3, 2016 20:17:13 GMT
Morgan sad stille mens Agnes smurte hans øje og han ville have nydt det, hvis ikke hun havde ødelagt stemningen med krydsforhøret. "Ja det var det altså, selv os Queerditch anførere kan altså være klodsede." Sagde han og forsøgte at smile skævt til hende, inden han lukkede sine øjne så hun bedre kunne komme til. "Det gik så hurtigt. Bum! Lige ind i døren"
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 4, 2016 18:24:03 GMT
Agnes gengældte skam Morgans smil, men hævede også et enkelt øjenbryn, der antydede at hun endnu forholdt sig temmelig skeptisk til deres forklaring. "Hm," slap hun dæmpet, ikke overbevist, men heller ikke vanvittigt opsat på at fortsætte forhøret.
"Hvis I siger det," konstaterede hun endelig. "Sørg for at undgå dørkarme og kæledyr i fremtiden." Hun så på begge drenge med et enkelt, irettesættende blik, men med et lille smil, der afslørede at hun ikke havde tænkt sig at gå videre med situationen. I stedet rettede hun sin fulde opmærksomhed mod Morgan igen og påførte salven på resten af det hævede område med blide fingre.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 6, 2016 17:28:56 GMT
Diarmads skuldre faldt lidt i lettelse og han endte med at sidde og stirre på Agnes. De var trods alt kommet til sygefløjen for at se hende. Blikket blev lettere drømmende. Hun var så køn, den nye sygeplejerske. Hvis bare pigerne på ens egen alder var sådan og ikke helt underlige og fnisende.
Han smilede lidt, men kunne ikke lade være med at misunde al den opmærksomhed Morgan fik. Til sidst klarede han halsen. "Jeg er meget øm, Miss Grimsby. Er der mere man kan gøre?"
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Mar 6, 2016 19:04:48 GMT
Morgan nikkede seriøst og betragtede Agnes, indtil han blev nødt til at lukke sine øjne igen. Han havde det ret godt med at få salvet sit øje af den sygeplejersken, men Dia skulle selvfølgelig ødelægge det ved at vende opmærksomheden over på sig selv. "Du har da fået fikset din næse." Sagde han med lukkede øjne. "Jeg skal rende rundt med et blåt øje hele dagen." Sagde han og sukkede dybt.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 7, 2016 16:25:49 GMT
Agnes havde halvt åbnet munden for at svare, da Morgan kom hende i forkøbet og fik hende til at hæve et enkelt øjenbryn. Det sitrede dog blot ganske let i hendes mundvige, som hun påførte den sidste smule af savlen. "Faktisk er det så godt som væk," informerede hun og hævede øjenbrynene ganske let. "Du skulle være så god som ny, Slughorn."
Med det satte hun krukken fra sig og tog den anden, hun også havde medbragt fra skabet. Hun løftede låget af og tog det ene skridt til siden, så hun stod overfor Diarmad. "Løft hovedet," bad hun og smilede mildt.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 7, 2016 21:29:46 GMT
Diarmad skulle til at åbne munden og svare Morgan igen, da Agnes gjorde det i stedet og efterlod ham med et næsten skadefro smil, som han hurtigt måtte tørre af, da hun vendte sig imod ham. Han så lidende men tapper ud, som han løftede hovedet og lukkede øjnene halvt.
I sit hoved lavede han en grim gestus i retning af Morgan, men udadtil var han i smerter, selvom han prøvede at undertrykke dem.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Mar 7, 2016 22:16:43 GMT
Morgan rejste sig langsomt op, han havde pludselig mest lyst til at komme ud herfra. Han havde alligevel ikke flere skader tilbage, selvom han overvejede at løbe ind i døren for at få Agnes til at smøre ham ind igen. "Jeg venter udenfor.. " Sagde han og trak på skuldrene, kastede lidt med hovedet og smuttede hen til døren. Han så sig flygtigt tilbage over skulderen inden han forsvandt ud af lokalet.
/OUT
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 8, 2016 17:26:27 GMT
Agnes nikkede blot i godkendelse til Morgans konstatering og så ikke længe efter ham, før hendes opmærksomhed var tilbage på den sidste, vågne patient på hospitalsfløjen. Hendes opmærksomhed var på det ømme område omkring hans næse, men hun så ganske kort ind i det lyse blik.
"Hjælper det på ømheden?" spurgte hun mildt og smilede svagt. Han ville snart være klar til at følge sin kammerat.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 9, 2016 16:32:17 GMT
Diarmad var ikke utilfreds med at være ladt alene med sygeplejeren, selvom hans håndflader føltes lidt våde og hjertet slog en anelse hurtigere. Han smilede ikke, men så opmærksomt ind i hendes øjne og var lige ved at nikke, før han tog sig i det.
"Ja, det er lidt bedre," medgav han taknemmeligt. "Du er virkelig dygtig til dit job, Miss."
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 9, 2016 16:48:04 GMT
Agnes smilede varmt og så på den yngre dreng med et mildt udtryk i de mørke øjne. "Det skulle man håbe, ikke?" spurgte hun dæmpet, næsten som om, at det var en hemmelighed de delte. Hun blinkede en enkelt gang, munter nok, og påførte den sidste smule salve omkring det hævede område.
"Den sidste ømhed skulle forsvinde indenfor ganske kort tid. Du skulle være så god som ny," konstaterede hun og trak hånden til sig og tørrede fingrene i et lommetørklæde, hun fremdrog fra en skjult lomme.
|
|