|
|
Post by Diarmad MacFusty on Sept 14, 2017 17:30:50 GMT
Det var det indlysende sted at mødes med en gammel ven. At den gamle ven nu var både gift og skulle forestille at være rigtig voksen gjorde ikke den store forskel for Diarmad. Ea havde altid været fin på den i virkeligheden, selvom hun slet ikke opførte sig sådan. De var stadig venner, selvom hun var gift med en eller anden gammel mand. Diarmad - ikke en særlig gammel mand - sad og hang i en stol imens han ventede. Han stirrede lidt ud i luften, som han trommede på bordet og drak af sit fyldte ølkrus. |
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 18, 2017 17:49:34 GMT
Ealasaid skyndte sig ind ad døren, velvidende at hun var lidt sent på den. Hun havde ikke været hjemme siden før hun blev gift og hun kunne ikke gå rundt i Hogsmeade uden at hun mødte nogen der lige ville hilse.
Da hun endelig fandt Dia med blikket, lyste hun op i et stort smil og var hurtigt henne og give ham et kram.
"Dia du ligner jo dig selv." Sagde hun og satte sig ned uden at slippe ham med blikket. Hun havde savnet ham, det havde hun virkelig.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Sept 18, 2017 20:59:52 GMT
Diarmad var svagt akavet med at omfavne Ealasaid halvt om halvt med en enkelt arm. Han havde ellers været ret fysisk i sine venskaber, men nu var hun jo gift og voksen og adelig og han vidste ikke rigtig mere.
Han sank sammen over sin øl med et skævt smil og skød akavetheden fra sig. "Hvad havde du regnet med?" Blikket spillede lidt. "Skulle jeg have groet horn eller hvad?"
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 19, 2017 10:49:50 GMT
"Groet horn ville have været en god start." Sagde hun og grinede afdæmpet, mens hun blinkede til ham.
"Ej men det virker bare som så længe siden.. Men jeg er jo også blevet kastet ind i en hel ny verden. Hvordan går det med dig?" Spurgte hun, inden hun signalerede til en kropige og fik hende til at komme ned med et lille krus øl.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Sept 19, 2017 18:33:10 GMT
Diarmad fnøs, men smilede stadig skævt af hende, som øllen gav ham et lille, nydeligt overskæg. Han trak lidt på skuldrene som indledende svar, men fik også munden på gled, lige efter han havde opdaget skægget og tørret det af med bagsiden af hånden.
"Jeg rejser med Mester Zabini i morgen," konstaterede han med skinnende øjne. "Vi tager til Aquitaine for at se på hippogriffer. Og hun har allerede lært mig så meget. Hvem skulle tro, at jeg ville få lov til at rejse? Jeg troede bare jeg skulle være min fars lærling, du ved. Men der er så meget andet end bare drager derude..."
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 20, 2017 19:21:16 GMT
"Imorgen?" Udbrød Ealasaid næsten forfærdet. Tanken om at Dia tog til lande langt væk gjorde hende en smule nervøs. Hvad ville fremtiden bringe ham? Og ville han komme hjem igen? Samtidig var hun en smule misundelig. Her sad hun på et slot i England. Hun ville ønske hun var mere tilfreds med hustru rollen.
"Du er heldig." Sagde hun og smilede til ham. "Jeg ville ønske jeg kunne komme ud og rejse.. Hvilke nogle andre dyr tror du at du kommer til at se?" Spurgte hun og mødte Dias blik.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Sept 21, 2017 5:43:35 GMT
Diarmad smilede veltilfreds med rollen som verdensfarer. Den var ny, men passede ham glimrende. Så kunne han komme hjem og imponere sine venner.
"Alle mulige. Griffer og sfinkse og væsner vi slet ikke kender navnet på endnu." Han så drømmende ud. "Sikkert også fremmede typer drager."
Blikket blev lidt mere tilstedeværende, som det fæstnede sig på Ea igen. "Har du det godt dernede sydpå med alle de engelske svanser?" De lyse øjne glimtede lidt.
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 21, 2017 8:51:03 GMT
Ealasaid så oprigtig interesseret ud, da Dia fortalte om de dyr han ville se. Det var underligt at de så længe havde haft næsten den samme dagligdag og nu var deres liv vidt forskellige. Det gjorde hende en smule vemodig.
"Tjah.. De er nu søde nok. Jeg savner bare Skotland og mine venner og familie. Det er svært at vænne sig til de engelske vaner og jeg forstår ikke helt den måde de lokale taler på.." Sagde hun og drak lidt af sin øl. Hun prøvede at overbevise sig om at hun var glad, men i virkeligheden var der en del af hende der havde lyst til at følge med Dia og stikke af fra den meget voksne verden hun var trådt ind i.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Sept 22, 2017 12:44:26 GMT
Diarmad smilede svagt, før han fnøs lidt og nikkede. Søde nok - men talte mærkeligt. Sikkert en ret nøjagtig beskrivelse af de sydengelske. "Du må komme herop noget mere, Ea. Eller skal du hele tiden være ved... Hans side eller sådan noget?"
Adelige ægteskaber var ikke noget han forstod sig på. Hans familie kom alle sammen fra Skotland og havde giftet sig med skotter. Det gav mening.
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Sept 26, 2017 15:44:59 GMT
Ealasaid grinede let over hans ord og rystede lidt på hovedet. Derefter trak hun på skuldrene og strøg en lok af sit hår om bag ørene.
"Jeg er en del af en anden familie nu Dia. Det er lidt pinligt for dem hvis jeg render til Skotland hele tiden, specielt uden min mand." Sagde hun.
"Og jeg skal være en Weasley resten af mit liv nu, så jeg kan lige så godt gøre et ordentlig forsøg." Sagde hun og smilede en anelse.
"Og nu rejser du jo væk - så har jeg endnu mindre grund til at kommer herop."
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Sept 30, 2017 18:53:58 GMT
Brynene skød lidt op over i panden på Diarmad og han fnøs, før det trak lidt i hans mundvige. "Men hele din familie er her," pointerede han. "Og rigtig mange af dine venner. Hvorfor skulle det være pinligt for Weasley, at du tager herop og besøger dem?"
Han rystede langsomt på hovedet. "Desuden er jeg ikke væk for evigt. Og når jeg kommer tilbage skal jeg bo i London."
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Oct 1, 2017 20:53:45 GMT
"London?!" Udbrød hun og stirrede på Dia med store øjne. Hun kunne slet ikke forestille sig Dia bo i London. Den store, travle og larmende by.
"Ville du have det okay med at din kone rendte rundt på må og få i et andet land? Jeg prøver bare på ikke at skabe for mange problemer til at starte med. Jeg vil gerne danne et godt indtryk." Sagde hun med et opgivende suk. Hun var slet ikke klar til denne voksentilværelse.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Oct 6, 2017 21:19:49 GMT
Diarmad fnøs muntert, før hans ansigtsudtryk skiftede til forvirret. Han rakte hånden op og kløede sig lidt i håret i nakken med et tvivlende udtryk.
"Det ved jeg ikke rigtig. Jeg har ikke nogen kone og der kommer altså til at gå ret lang tid før jeg får en, tror jeg..."
Hans tanker vandrede til både Pomona og Avery og han skar lidt ansigt. "Du er så voksen, Ea," tilføjede han efter et øjeblik.
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Oct 7, 2017 16:48:42 GMT
"Nej det er selvfølgelig rigtig nok. I bliver jo ikke gift så tidligt." Sagde hun med et let suk og drak en lidt for stor tår af sin øl.
"Jeg ved det! Åh det er alt for meget. Dia. Jeg ville ønske jeg kunne tage med dig afsted og gøre lige hvad jeg har lyst til. I stedet skal jeg snakke med min nye familie om meget mere alvorlige ting.. Som fx de bønder der er ramt af pesten." Ea udbrød en høj frustreret lyd og tog endnu en tår af sin øl.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Oct 12, 2017 20:01:47 GMT
Dias bryn røg et godt stykke op og alvoren ramte ham lige i mellemgulvet. Han var helt tør i halsen, som han forsøgte at klare den.
"Pesten?" Han var alligevel hæs, da han talte. Han måtte tage en god tår fra kruset, før han fortsatte. "Det... Det lyder frygteligt for dem."
|
|
