|
Post by Kofoworade Akinleye on Aug 6, 2017 20:47:58 GMT
Kofo sank en klump ved svaret, som var svar nok til ham. Det var mere end et svar, dog. Ingen af dem kunne vide hvad fremtiden ville bringe, men at hun ville skænke ham den ære at få lov til at finde ud af det i hendes selskab fyldte ham med genfundet varme. Den blussede en smule op som hun hev fat i ham og han lænede sig ind for at fange hendes læber med sine egne.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Aug 6, 2017 22:58:41 GMT
Edinas hjerte stoppede et øjeblik, da Kofo fulgte hendes træk og besvarede det med et kys. Det var længe siden det sidst var sket og hun var ikke så optimistisk, at hun nødvendigvis havde troet det ville gentage sig lige med det første.
Nu hvor det gjorde, greb hun lidt fastere om ham i sin hjertelige gengældelse, før hun trak sig ganske langsomt væk med et svagt, muntert smil på læberne.
"... Det her havde jeg ikke troet ville ske, dengang jeg gik her," drævede hun, som hun stod der, lænet lidt imod en skrivepult.
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Aug 6, 2017 23:17:12 GMT
Kofoworade smilede en smule ved hendes bemærkning mens hans hænder fandt vej om på hendes ryg. Hvis bare dette øjeblik kunne vare lige indtil de fik nok af det - men det var desværre på lånt tid som alle andre, og endnu mere så i kraft af den nært forestående hjemrejse. Alligevel tillod han sig selv at henfalde til det lidt endnu.
"Dengang du gik her kendte du mig ikke. Og jeg kan selvfølgelig kun tale på egne vegne, men det er jeg taknemmelig over at du kom til."
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Aug 6, 2017 23:30:46 GMT
Edina rystede svagt på hovedet, som bekræftelse til Kofos ord. Hun strejfede hans læber med sine egne og gjorde sit for at sørge for, at hun huskede øjeblikket.
"Ja," svarede hun lavmælt. "Selvfølgelig er jeg også det. Jeg... Elsker dig."
Hun klarede halsen en anelse. Svaghed var ikke noget hun brød sig om, men det var noget hun havde lært man måtte vise, for de særlige få.
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Aug 7, 2017 12:34:12 GMT
Varmen som var startet i hans mave steg nu op til hovedet ved hendes kærlighedserklæring. Et smil trak som yderligere resultat svagt op i hans mundvige.
"Jeg elsker også dig, Dina." Ordene kom før han nåede at tænke over dem. I virkeligheden behøvede han dog ikke tænke over dem; han var ikke i tvivl.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Aug 8, 2017 6:47:58 GMT
Smilet var yngre end Edina var. Hun var ikke ung, længere. Hun var en voksen kvinde, en enke og selvstændig. Kofo tog ikke det fra hende eller fik hende til at føle sig lille, men han tændte en glød i hende og hans erklæring havde nær sat hende i fuld flamme.
Hun strakte sig og kyssede ham igen, før hun trak sig væk og så op på ham med det samme smil. "Tror du jeg kan rejse med jer? Eller må jeg komme efter?"
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Aug 8, 2017 10:44:48 GMT
Kofoworade så lidt overvejende på Edina ved hendes spørgsmål. Havde Uagadou haft en anden form for transportmiddel havde det været nemmere at give hende et ja kun afhængigt af en kollegas svar.
"Det er en lang rejse. Hvis du skal med os kræver det at du kan deltage i vores magiske sang og dans..." Han så med ærgrelse på hende, til trods for ikke at vide om hun kendte til den. "Hvis du ikke kan den i forvejen, er jeg bange for at jeg ikke kan nå at lære dig den. Jeg burde ikke engang stå her lige nu."
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Aug 8, 2017 11:56:15 GMT
Magisk dans som transport? Der var tydeligvis ting hun ikke vidste endnu og Edina rystede langsomt på hovedet, men en ærgerlig grimasse, før hun glattede ansigtet ud og smilede op til ham, med alvor i blikket.
"Jeg kommer," lovede hun dæmpet, men bestemt. "Det giver mig mulighed for at lukke et par kapitler herhjemme først, men så snart jeg har taget afsked, så kommer jeg. Og så vil du vide, at jeg er til at stole på igen."
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Aug 8, 2017 18:28:57 GMT
Kofoworade ærgrede sig skam også over at hun ikke kunne tage med, med det samme. Til gengæld så han også de fordele hun nævnte bagefter og nikkede til dem. Det var fordele han kunne unde dem begge.
"Jeg glæder mig til at se dig dernede. Og til at vide at jeg kan stole på dig igen," svarede han med et hint af dril i smilet - men mente det nu også i helt alvorligt samtidig.
Med aftalen på plads lænede han sig ind for at give hende et sidste og dybt kys. Han vidste ikke hvornår hun ville være klar til at tage afsted, og vidste af den grund at der kunne gå noget tid inden han kunne komme til at se hende igen. Netop derfor bar hans omfavnelse præg af at det var et farvel, selvom han nok burde se det som et på gensyn.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Aug 9, 2017 23:17:04 GMT
Edina dvælede i kysset. Det skulle opretholde hende længe. Ikke fordi hun havde brug for en påmindelse om hvad hun manglede. Det var hun ikke i tvivl om. Det var bittersødt, da hun trak sig væk.
"Jeg kommer," Lovede hun igen. "Jeg elsker dig."
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Aug 11, 2017 12:05:16 GMT
Da de trak sig fra hinanden tog Kofoworade bogstaveligt talt skridtet bagud for at undgå muligheden for at lade sig henfalde yderligere til Edinas nærhed og gav dermed også helt slip på hende. Han nikkede til hendes ord, gentagelsen af hendes løfte. "Og jeg elsker dig." Afsluttet
|
|