|
Post by William d’Évreux on Jul 16, 2017 16:20:19 GMT
William kom efterhånden tit hos Archibald, han var umådeligt glad for bekendtskabet og brugte hver en mulighed han kunne for at komme væk fra godset hvor han boede. I øjeblikket var hans fader i særdeles dårligt humør, fordi mange af fårene på godsets landområder var syge. Det var med en lettere tung mine at han bankede på døren, men da den stod åben gik han ind mens hans øjne søgte efter Archibald som han regnede med var hjemme. "Det er bare mig." Kommenterede han og strøg fingrene gennem håret. "Jeg tillod mig at lukke mig selv ind, det håber jeg er i orden." Tilføjede han og grinede afdæmpet. Han følte sig allerede i bedre humør.
|
|
|
Post by Archibald Salamander on Jul 16, 2017 23:09:35 GMT
Archibald var fordybet i plejen af en af de planter, som ikke stod udenfor i haven, men snoede sig op langs støttepinde af husmuren. Da han hørte lyde indenfor, trak han sin tryllestav frem, men snart efter lød Williams stemme og han slappede af i skuldrene igen og genoptog arbejdet med, at rette en slyngtråd ud.
"Jeg er udenfor," informerede han, tilpas højt til at blive hørt. "Tag kanden med vin med fra fadeburet."
|
|
|
Post by William d’Évreux on Jul 25, 2017 9:40:15 GMT
William cirkulerede et par gange rundt om sig selv indenfor, inden han besluttede sig for den retning han hørte Archibalds stemme fra. Efter at have rumsteret lidt rundt, fandt han kanden med vin og et par krus. Livet uden tjenestefolk der konstant opvartede en var frigørende og det var derfor en glad William der mødte sin gode ven udenfor. "Er jeg din tjener nu? Det er egentlig slet ikke så ringe." Sagde han og smilede drillende til vennen mens han hældte et krus vin op.
|
|
|
Post by Archibald Salamander on Jul 26, 2017 13:25:18 GMT
I haven var Archibald i færd med at genplante en dittany og han var i arbejdstøjet med en jordstribe over panden, hvor han havde tørret sved væk med hånden tidligere. Han så op, da William trådte ud af huset og smilede, før en gøen af et latterfnys forlod ham. "Hvis du ønsker at være det," konstaterede han.
"Jeg har altid drømt om at have en ung mand, jeg kunne beordre rundt omkring."
Han hævede begge bryn en smule, før han nikkede imod vinen. "Tag for dig. Jeg skal lige blive færdig her."
|
|
|
Post by William d’Évreux on Jul 26, 2017 13:37:22 GMT
En højlydt latter slap over Williams læber over vennens bemærkning og rystede let på hovedet. "Det tror jeg gerne." Bemærkede han og smilede skævt, inden han hældte op til sig selv og satte sig på en træstub i nærheden. "Apropos beodre så hørte jeg de har samlet alle de fattige pestramte i en forladt gård udenfor Hogsmeade hvor de så kan ligge og dø." Sagde han med tydelig forargelse i stemmen. "Om det er sandt ved jeg ikke." Sagde han og tog en slurk af vinen og skar en grimasse, dog ikke fordi den smagte dårligt.
|
|
|
Post by Archibald Salamander on Jul 26, 2017 14:05:53 GMT
Smilet forsvandt brat fra Archibalds læber, da William skiftede emne. Han rettede sig op hvor han sad og de tofarvede øjne skød lyn, som han stirrede på ham. Efter at have blinket en enkelt gang, virkede det til at han genoprettede lidt kontrol med sig selv, men det sad stadig i ham.
"Hvem er de? Rådet?"
|
|
|
Post by William d’Évreux on Jul 26, 2017 14:31:47 GMT
William rystede på hovedet. "Der var ikke meget til historien, jeg tror vi må undersøge nærmere. Det kunne godt være rådet - eller en eller anden adelsmand der mener han har ret til det." Sagde han og fnøs. "Under alle omstændigheder er det skandaløst at vi overhovedet er kommet hertil." Bemærkede han og kneb øjnene sammen.
|
|
|
Post by Archibald Salamander on Jul 28, 2017 19:27:33 GMT
Det var som om slanger snoede sig i hans blodårer eller selve blodet kogte. Archibalds øjne glødede, som han nikkede langsomt og holdt vejret et øjeblik. I hans hoved så han det for sig. Lidende fattige, der lå og døde. Alene og uden den hjælp, der fandtes.
"Lad os gå med det samme," konstaterede han endelig, som han børstede hænderne af og kom på benene. "Hvor skulle det være henne."
|
|
|
Post by William d’Évreux on Jul 30, 2017 20:21:40 GMT
William var altid imponeret over Archibalds mod og handlekraft og tøvede ikke med at følge med ham. "Nordpå, ikke langt fra Den grønne dal." Sagde han og rejste sig op. Han satte vinen fra sig og kneb øjnene sammen. "Men de har sikkert vagter, for de kan jo ikke have folk have flygter." Sagde han og lagde hånden på sin lomme for at være sikker på han havde husket sin tryllestav. "Men mit navn kan sikkert få os ind."
|
|
|
Post by Archibald Salamander on Aug 3, 2017 12:46:29 GMT
Archibald var rasende, men vidste også udmærket, at han ikke bare kunne storme ind på ejet grund og skrige som en bersærker. Med dirrende hænder gik han imod huset, hvor han øjeblikke senere vendte tilbage fra, langt pænere klædt og med håret i en større orden end før. Han rankede sig mærkbart og stirrede på sin ven.
"Vi kigger på det, til en start. Hvis det er sandt, kan vi vende tilbage senere med en plan. Før an, d’Évreux."
|
|
|
Post by William d’Évreux on Aug 9, 2017 19:13:30 GMT
William førte an og de skulle gå et godt stykke gennem det skotske landskab før de nærmede sig. Det var dog alligevel ikke ligefrem en lang tur. "Vi burde være der snart." Brummede han med et alvorligt udtryk. "Det er nok bedst vi ikke virker al for fjendtlige overfor det de har gang i." Sagde han og skævede lidt mod vennen. Han ville helst ikke komme i voldsomme problemer, det var ind i mellem en fordel at kunne spille på det neutrale hold. "Hvis det er sandt, hvad skulle vi så gøre ved det - på den lange bane?" Tænkte han højt og kneb øjnene let sammen.
|
|
|
Post by Archibald Salamander on Aug 13, 2017 20:49:19 GMT
Archibald fnøs over guldkornet fra William, men han vidste alt for godt, at det gjaldt om at gøre gode miner til slet spil. Han hadede det, men han agerede indenfor de rammer, som samfundet havde sat. Indtil han kunne ændre dem.
"Hvis det er sandt... Uanset om det er sandt denne gang: Så skal de betale. De rige svin, der holder de fattige væk fra den hjælp de skal bruge, trækker sig tilbage til deres borge, hvor de burde hjælpe... De skal alle sammen betale."
|
|
|
Post by William d’Évreux on Aug 20, 2017 18:49:06 GMT
William blev revet med af vennens ord og rynkede sine øjenbryn i en alvorlig mine. "Vi bør starte med magikersamfundet. Forsøge at gøre folk mere lige. Hvordan kan vi mon hjælpe de magikere der mangler penge til helbredelse? Hvis jeg nu bare kendte nogle der ville hjælpe os." Sagde han. "Måske er der nogle adelige.. eller borgerlige med penge som vil hjælpe."
|
|
|
Post by Archibald Salamander on Aug 20, 2017 20:36:29 GMT
Archibald fnøs. "Der er adelige, som har pengene. Vi skal bare tage dem fra dem..." Han hævede begge bryn en anelse. "Men du ved lige så godt som jeg, at det ikke kommer til at ændre det fjerneste. Og at det ikke er med god vilje man opgiver sin velstand. Der skal mere til."
Han tog en dyb indånding. "Jeg har en plan. Men jeg kan ikke fortælle dig om den nu."
|
|
|
Post by William d’Évreux on Aug 24, 2017 13:18:27 GMT
William nikkede et par gange over vennens ord og rynkede sine øjenbryn i en alvorlig mine. "Interessant." Sagde han og sendte den jævnaldrende mand et overvejende blik. "Det glæder jeg mig til at høre mere om." Sagde han inden han vendte blikket fremad mod landskabet. "Dine planer plejer jo aldrig at skuffe må jeg indrømme." Bemærkede han og smilede varmt.
|
|