|
Jagt
Jun 15, 2017 16:38:31 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jun 15, 2017 16:38:31 GMT
Lionel var stoisk som ind i pokker, da hans egen fader præsenterede en klar plan om at gøre det af med hans egen hustru, som om det var en ting man blot gjorde. Det var det ganske givet for Nicholas, men på trods af to forældre uden skyggen af moral, havde han fået en anelse rygrad. Den rettede han nu, som han fyldte lungerne og undlod at skrige.
"Lad os ikke handle overilet," konstaterede han i et stift tonefald, mest af alt for at tale sig selv fra at gøre netop det. Hvis han havde lært noget af sin opdragelse, så var det at planlægge andres fald. Det var langt smartere at stikke en fod frem og lade andre snuble over den, end det var at give dem en knytnæve i ansigtet.
"Kommer tid, kommer råd. I mellemtiden troede jeg, at vi var på jagt. Ikke i en snakkeklub?" Han trak en anelse på smilebåndet, men det nåede ikke de lyse øjne en tøddel.
|
|
|
Jagt
Jun 15, 2017 23:48:04 GMT
Post by Nicholas Malfoy on Jun 15, 2017 23:48:04 GMT
Havde Nicholas ejet et gran af empati, havde han måske været i stand til at sætte sig i sønnens sted og indse hvad det var han forsøgte at få ham til. I stedet sitrede hans mundvige blot en smule skuffet da knægten i al tydelighed talte uden om. Den aldrende troldmand sporede derfor heller ikke sin hest, men blev siddende på dyret foran sin søn, uden at løsne grebet om tøjlerne. "Vi har ikke tid, min søn. Jeg skal vide at du er klar til at gøre det rigtige for familien. Koste hvad det vil." Der var forskel på en hustru og en broder, men Nicholas selv havde truffet svære valg for slægtens bedste, og forventede af sin søn at han kunne gøre det samme.
|
|
|
Jagt
Jun 16, 2017 11:44:44 GMT
via mobile
Post by Lionel Malfoy on Jun 16, 2017 11:44:44 GMT
En kold, klam følelse greb om Lionel, men han besvarede sin faders blik uden at vige og mente hvert et ord, da han åbnede munden.
"Jeg er klar til at gøre det rigtige for familien," hvislede han. Nok mente han ikke at det rigtige var det samme som det Nicholas Malfoy gjorde, men han var klar. Også selvom det måtte koste en nær ham livet.
|
|
|
Jagt
Jun 17, 2017 13:19:27 GMT
Post by Nicholas Malfoy on Jun 17, 2017 13:19:27 GMT
En tilfreds mine samlede sig i Nicholas ansigt, som ordene han havde søgt gled over sønnens læber. Han vidste at han mente dem, han var trods alt hans kød og blod, og med et tilfreds nik satte han derfor også hælene i siden på hesten og satte dyret i gang igen. "Godt. Du gør mig stolt min søn." Det var sjældne ord, og alligevel tilfaldt de Lionel langt oftere end hans to søskende. "Hun vil ikke mærke noget, og vi vil sige at pesten tog hende. Vi kan give kammerpigen skylden og tage hende med i faldet." Planen var allerede lagt i Nicholas hoved, som han selvsikkert hvilede i tanken om at den ikke kunne fejle.
|
|
|
Jagt
Jun 19, 2017 19:34:33 GMT
Post by Lionel Malfoy on Jun 19, 2017 19:34:33 GMT
Lionel trak ikke den mindste smule på smilebåndet over hvad der utvivlsomt var ment som en kompliment. Han følte sig ikke det meste stolt, mest af alt lidt kvalm. Han havde tænkt meget den sidste lange tid, konfronteret med, at han var ved at blive til den mand, som nu så roligt redegjorde for hvordan de kunne slå Marie ihjel. Angstens greb omkring ham fik ham til at svede, men han lod sig ikke mærke med det. Det var alligevel en varm dag.
"Lad os genoptage jagten," foreslog han, uden at svare på metoden hvormed Nicholas Malfoy mente hans hustru skulle slås ihjel. En enkelt kommentar forlod dog hans læber.
"Jeg vil gøre det selv." Han så direkte på sin fader. "Det er min ret."
|
|
|
Jagt
Jun 20, 2017 11:31:50 GMT
Post by Nicholas Malfoy on Jun 20, 2017 11:31:50 GMT
At følelserne i sønnens ansigt var påtagede skar ikke igennem til rytterens fader, der igen sendte ham et tilfreds lille nik. "Nuvel. Så vil jeg imens finde dig en passende erstatning." Smilet på Nicholas læber var glædesløst som han sporrede hesten an. "Ah.. Jagten.. Lad os ikke vende tomhændede hjem til din moder." Deana Malfoy ville ikke sulte, om det så tog dem dage at nedlægge deres bytte. Alligevel gav det rådsmedlemmet en brusende fornemmelse at præsentere hende for noget han havde nedlagt.
Lukket
|
|