|
Post by Edina Zabini Clagg on May 2, 2017 21:16:59 GMT
Edina smilede og trak på skuldrene. "Jeg ville helt sikkert have forsøgt, hvis jeg var på skolen i sin tid," konstaterede hun både ærligt og en smule ærgerligt. "Men dengang var jeg allerede halvvejs til Uagadou, på min egen udveksling, flere år efter skolen. Hun tog en dyb indånding.
"Jeg havde nok ikke vundet alligevel og Hogwarts fik jo sejren sidst, så det tæller vel for noget, selvom det ikke var vores indsats, tænker du ikke?"
|
|
|
Post by Marjorie Mumford on May 3, 2017 8:02:10 GMT
Marge vippede lidt på hovedet. "Jo, det kan man vel godt sige," svarede hun, men var mere interesseret i, hvad Edina havde talt om lige før, og skiftede også hurtigt emne.
"Hvor lang tid var du ude at rejse?"
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on May 7, 2017 20:03:20 GMT
Edinas ansigtsudtryk blev flygtigt en smule modvilligt, men det endte alligevel ud i et venligt nok smil, som hun svarede; "Fire år."
Det var alt for kort for den eventyrlystne magizoolog, men det var hvad det var. Nu var virkeligheden sådan.
|
|
|
Post by Marjorie Mumford on May 8, 2017 20:22:47 GMT
Marge hævede øjenbrynene og nikkede. "Det er lang tid," bemærkede hun og granskede den andens ansigt et øjeblik.
"Savner du det?" Selv havde hun aldrig rejst langt eller over længere tid og havde ingen planer om det. Hun havde bygget et liv op i Hogsmeade og havde ikke forestillet sig at skulle gøre andet end at leve det.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on May 10, 2017 20:17:17 GMT
Spørgsmålet ramte plet og Edinas skuldre faldt en smule, før hun tog en dyb indånding og smilede skævt.
"Ja. Ekstremt meget," indrømmede hun, uden vanvittige skrupler over det. Det var trods alt ikke at sige for meget - eller for lidt.
"Har du nogensinde rejst? Udenfor De Britiske øer?"
|
|
|
Post by Marjorie Mumford on May 12, 2017 16:31:42 GMT
Kedelmageren rystede let på hovedet til den andens spørgsmål. "Nej, det har jeg ikke," svarede hun og lænede sig frem på sine albuer.
"Jeg har familie i Tyskland, men jeg har aldrig været der. Har ikke haft chancen," sagde hun med et let skuldertræk, men følte ingen længsel. "Måske gør jeg det en dag," tilføjede hun med et lille smil og så på Edina.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on May 12, 2017 20:00:27 GMT
"Mm," brummede Edina tænksomt. Hun trak en smule på smilebåndet. Det var ikke usædvanligt ikke at have været ude i verden - langt fra - men det var stadig så mærkeligt for en at tale med folk, der ikke havde den længsel.
"Har du mødt dem her? Er de magikere?"
|
|
|
Post by Marjorie Mumford on May 12, 2017 23:29:43 GMT
"Ja, de har været på besøg et par gange," svarede Marge og tænkte flygtigt tilbage på det liv, der ville være i huset, der nu var hendes barndomshjem, når hendes familie havde været på besøg. Skævt smilende fnøs hun lavt.
"Men jeg har ikke set meget til min familie de sidste ti år," sagde hun uden nogen hentydning til ærgerlse og fandt endnu en gang troldetæmmeren med blikket, der igen var flakket væk. "Ser du Ella ofte?" spurgte hun direkte og foldede armene på bordpladen.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on May 14, 2017 11:45:43 GMT
Edina undrede sig, men var for høflig til at vise det åbenlyst. Hun lod være med at rode i det, der ikke vedkom hende, og nøjedes med at trække en anelse på smilebåndet over spørgsmålet.
"Så tit som muligt," medgav hun. "Hendes arbejde og mit tager meget tid."
Hendes bryn trak sig en anelse sammen. "I er gode venner, hun og du, ikke?"
|
|
|
Post by Marjorie Mumford on May 15, 2017 12:31:42 GMT
Marge nikkede til Edinas svar og smilede mildt til det efterfølgende spørgsmål. "Ja, det er vi," svarede hun og bemærkede flygtigt, at der var visse ligheder i søstrenes udseende, selvom de så meget forskellige ud.
"Det var først et par år efter Hogwarts, at vi begyndte at lære hinanden at kende ordentligt. Hun er en godhjertet heks," tilføjede hun, som hun havde tænkt flere gange. Måske lidt for godhjertet overfor kedelmageren, som kunne være ret uretfærdig fra tid til anden, men sagde ikke noget om det højt - det var trods alt venindens storesøster, hun sad overfor.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on May 16, 2017 20:26:59 GMT
Edina nikkede langsomt, men vægtede sine ord nøje nok og sagde ikke andet om lige præcis søsteren. Hun smilede blot og drak den sidste tår, før hun stillede kruset fra sig og hævede et enkelt bryn.
"Nu er det også ved at blive sent," konstaterede hun hentydende. "Tænker jeg."
|
|
|
Post by Marjorie Mumford on May 17, 2017 10:27:48 GMT
Marge betragtede den anden og nikkede til Edinas ord. "Ja," erklærede hun sig enig og smilede skævt til den anden. "Det var en fornøjelse, Edina" sagde hun og rejste sig fra stolen. Der var ingen grund til at sidde længere end nødvendigt. "Vi ses jo nok igen," tilføjede hun og trak kappen lidt længere op om nakken, før hun smilende nikkede den anden farvel og forlod De Tre Koste. Tråd afsluttet
|
|