|
Post by Lorcan LeStrange on Apr 26, 2017 7:43:24 GMT
Lorcan havde håbet på en form for forståelse. Efter at have læst tankerne i svigerindens brune blik, mente han at kende hende bedre end hendes ægtemand, og det havde derfor også syntes let at overbevise broderen om at hun var et syndigt væsen drevet af lyst. Alt hvad han havde gjort var blot at tøjle denne lyst, og give den et sikkert sted at udspille sig inden Éamon blev fader til staldknægtens sønner. Det var ikke helt galt, i hvert fald ikke i bødlens overbevisning. Alligevel strammede hans høflige mine til da den ikke faldt i ligeså god jord hos hans storebror. Forhåbentlig var det et spørgsmål om tid, og alligevel sveg det let på den ellers så stålfaste hud, da han endnu engang sendte den anden et lille nik, og trådte til siden så han uhindret kunne komme forbi.
|
|
|
Post by Éamon LeStrange on Apr 27, 2017 18:42:10 GMT
Éamon havde svært ved at forstå noget som helst der foregik i hans barndomshjem. Det frustrerede ham, og for alt i verden blev hans kun endnu mere paranoid. Når han kiggede på sin bror så han blot alt han ikke selv havde, til trods for han vidste at dybt et sted, var han den bedre mand.
Hans øjne var faste, og man kunne se hvordan skuffelsen malede hans ansigts træk. Han ytrede ingen ord som han kæmpede sig ud af kontoret.
//Lukket
|
|