|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 9, 2017 18:16:09 GMT
Ealasaid rynkede sine øjenbryn over hans spørgsmål og stirrede ham ind i øjnene mens hun tænkte. Derefter lænede hun sig ind mod hans skulder, mens hun rystede på hovedet.
"Nej. Men jeg har ikke noget valg Edmund.. Mine forældre vil aldrig gå med til at annullere det.. " Sagde hun og lagde armene om hans skuldre, mens hun forsøgte at tvinge sig selv til at lade være med at græde.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Mar 9, 2017 21:19:50 GMT
Edmund tog imod Eas varme krop i sin, som var hun balsam på et sår. Han lagde armene omkring hendes talje og knugede hende blidt ind til sig, før den ene løsnede sig og gled op for at stryge hendes hår blidt.
"Hvad hvis der var en anden løsning?"
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 10, 2017 18:37:11 GMT
Ealasaid fandt sig endnu engang i en situation hvor hun var for sårbar til at stoppe Edmunds beroligende kærtegn. Hun ville nok ikke være stolt af det så snart hun kom i seng men lige nu var det det eneste hun havde brug for.
"Er der en anden løsning?" Spurgte hun og løftede hovedet let for at se ind i Edmunds øjne.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Mar 11, 2017 0:00:06 GMT
Han nød at have Ealasaid i sine arme. Hun kunne ikke sige, at det var forkert og så smyge sig sådan ind til ham. Det kunne umuligt passe, at hun gjorde det samme hos sin forlovede. Han var så gammel.
Med blide fingre, strøg han hende over kinden, som han mødte hendes blik. "Gift dig med mig," hviskede han, selvom han vidste det var tosset.
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 13, 2017 19:10:19 GMT
Ealasaid kneb øjnene lidt sammen over hans ord da hun ikke først troede han mente dem alvorligt.
"Jeg ville ønske jeg kunne men det er ikke kun min beslutning." Sagde hun og så ham i øjnene med et ømt blik.
"Og du er jo ikke færdig på Hogwarts før om et år." Sagde hun og slog blikket ned.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Mar 13, 2017 21:21:11 GMT
Edmund snappede lidt efter vejret og kunne ikke lade være med at trykke Ealasaid lidt ind imod sig selv, med hånden på hendes lænd. Han drømte om at kysse hende, men tog sig i det, inden han nåede så langt.
"Og hvad så?" Han hviskede ordene, men var fuld af passion. "Min familie skal nok tage sig af dig. Vi kan stikke af og blive gift næste Hogsmeadeweekend? Hvem skulle stoppe os?"
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 16, 2017 12:03:39 GMT
Ealasaid så chokeret på Edmund over hans forslag og selvom hun havde svært ved at indrømme det overfor sig selv, var der en lille sværm af sommerfugle i hendes mave.
"Næste Hogsmeadeweekend? Mener du det?" Sagde hun og blottede sine tænder i et smil.
"Hvis det virkelig er det du vil.." Bemærkede hun og så ham i øjnene med et sigende blik. Lige nu havde hun virkelig meget lyst til bare at løbe væk med ham.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Mar 16, 2017 21:31:09 GMT
Edmund var vitterligt sikker på, at det var det han ville. I det øjeblik var han ikke det mindste i tvivl. Ealasaid var den eneste rigtige og han elskede hende. Han svarede hendes spørgsmål og tøven med et passioneret kys lige der i trofærummet. Det var helt umuligt at styre.
Selvom yuleballet kun skulle have været et plaster på det sår, at han ingen aftaler havde med enlige piger, så var det blevet meget mere. Især i hans eget hoved.
|
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Mar 26, 2017 18:41:29 GMT
Ealasaid var i tvivl, men Edmunds kys var lidenskabelige og fik hende til at glemme sine bekymringer. Mændene i hendes liv havde skuffet hende i høj grad, men den yngre mand havde formået at overbevise hende om at han ville være den bedste for hende.
I hvert fald i dette øjeblik føltes dette som det rigtige valg og i minutterne efter endte hun heller ikke med at skifte mening.
Lukket.
|
|
