|
|
Post by Wilhelmina LeStrange on Mar 9, 2017 18:18:37 GMT
Willhelmina kendte ingen der kunne finde ud af det og var derfor nem at imponere. Hun smilede stort over hendes ord og nikkede en enkelt gang.
"Selvfølgelig kan du det og så kan du lære mig det bagefter ikke?" Sagde hun selvsikkert, på trods af hun aldrig havde været særlig god til at lære nye ting.
"Det kan ikke være så svært." Bemærkede hun og glattede sin kjoles skørt med en hurtig bevægelse.
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Mar 9, 2017 21:12:43 GMT
Emmas bryn trak sig tæt sammen og hun rystede langsomt på hovedet. "Det er ikke så simpelt," forsikrede hun bestemt. "Det er en svær besværgelse og jeg vil ikke love dig, at det lykkes med det samme eller overhovedet lykkes."
Hun tog en dyb indånding og forsøgte at se myndigt på den yngre kvinde. Det var en øvelse hun stadig ikke mestrede fuldt ud, selvom hun ellers gjorde sit bedste som husets frue.
|
|
|
|
Post by Wilhelmina LeStrange on Mar 10, 2017 18:34:44 GMT
Willhelmina brød sig ikke om svaret, men følte sig for alene i sit nye hjem til at begynde at skændes med Emma. I stedet smilede hun anstrengt og forsøgte at forholde sig roligt.
"Så må vi jo håbe vi kan finde ud af det.." Sagde hun uden at kunne skjule en mild irritation i sin stemme.
"Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig bare at sidde passivt tilbage og lade ham læse mine tanker."
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Mar 10, 2017 23:57:26 GMT
Emma svarede ikke direkte på den irritation hun hørte fra den yngre kvinde. Hun reagerede ikke selv sådan, men hun kunne forstå snart sagt enhver reaktion på Lorcan, efter at have været under hans fortryllelse.
"Du kan altid prøve at kæmpe imod, selv hvis du ikke kan magien," tilbød hun dæmpet, men også fuld af restriktioner. "Men det hjælper sjældent. Særligt ikke hvis han er stærk."
|
|
|
|
Post by Wilhelmina LeStrange on Mar 13, 2017 19:13:24 GMT
Willhelmina var ikke kendt for sin mentale styrke og hun regnede ikke med at det ville ændre sig lige med det samme.
"Det kan jeg vel." Sagde hun og smilede derefter lidt.
"I det mindste kan han ikke være så interesseret i at læse dine tanker." Pointerede hun og blottede sine tænder i et nærmest varmt smil.
|
|
|
|
Post by Emma Fealey LeStrange on Mar 13, 2017 21:28:19 GMT
Emmas mund var helt tør og hendes smil komplet kunstigt, som hun nikkede anerkendende af svigerindens konklusion. "Sandt," fik hun frem, i et forsøgvis muntert tonefald, før hun klarede halsen og endelig rejste sig. De måtte et sted hen nu; bevæge sig, inden hun afslørede alt. "Lad os gå videre. Det er et stort hus og her er nok at se." Lukket |
|
