Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Sidst på måneden var der efterhånden tomt på forbandelsesbryder kistebund. Han foretrak at forgive at han havde en smule værdighed og drikke sine øl på De Tre Koste, men når tørsten meldte sig og der kun var et par knut tilbage i den slatne pung fandt han endnu engang sig selv på vildsvinet. Det skete efterhånden hver måned, og den arrede troldmand var derfor også et kendt ansigt da han nikkede til de få personer han ville kendes ved, før han bevægede sig op imod bardisken. Blandt suspekte mænd og kvinder var den rødhårede kromutter et lys i mørket. Han gravede i bunden af pungen, hvor det tydeligt smertede ham at trække det sidste op af den. Kobbermønterne rakte ikke helt, og alligevel forsøgte han sig. "Aften Pen.. Kan jeg få et sæt?" Hans stolthed led under den manglende kapital, og alligevel forsøgte han at skjule det bag sit behagelige smil.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 20, 2017 17:57:05 GMT
Penelope fulgte den nærige Flint med blikket, som han kom op imod hende og standsede ved baren. Hun hævede et bryn over bønnen og skulle et øjeblik til at spørge om han kendte en MacClivert. De to var i hvert fald de eneste med den bøn.
I stedet smilede hun skævt og rakte hånden frem med håndfladen opad. "Det kan du. Når jeg ser dine smukke, skinnende penge, Tristan."
Post by Tristan Flint on Feb 20, 2017 18:16:18 GMT
Tristan kiggede ned på de få mønter, og rømmede sig let. Han havde måske endnu engang fejlbedømt hvor dyre drikkevarene på Vildsvinet rent faktisk var, og lettere pinligt berørt lukkede hånden sig igen om de to knut der tydeligvis ikke rakte til hans bestilling. Den lille pung blev vendt på hovedet, mens han tog sig et øjeblik til at slå til den med tryllestaven før fem mere faldt ud. "Jeg har ikke pudset dem, men det burde række." Han sendte hende et lille undskyldene smil og lagde pengene i hendes hånd.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 20, 2017 19:04:35 GMT
Penelope kneb øjnene en smule sammen, imens det trak i hendes mundvige. "Hm," brummede hun skeptisk. "Hvordan kan en mand være noget så farligt som det der forbandelsesnoget og alligevel stå her med sine sidste håndører hver måned, huh?"
Hun tænkte tydeligvis at han måtte snyde hende, men endte med at læne sig lidt frem over disken med et lumsk smil. "Giv mig et kys her, så skal du få det du beder om, Mester Tristan." Hun pegede på sin kind, som hun vendte den imod ham.
Post by Tristan Flint on Feb 20, 2017 19:21:34 GMT
Tristan var aldrig blevet forbandelsesbryder for pengenes skyld. Sandt at sige betalte det farlige hverv godt, men Tristan var ingen dum mand. Meget af hvad han tjente lå gemt i en lille kiste under et af stuens gulvbrædder, godt forseglet under diverse besværgelser. Det var måske at gå med livrem og seler, men den dag Tristan fik en familie, ville han gerne være i stand til at forsørge dem. I mellemtiden måtte han drikke for hvad han tillod sig selv, og leve på den plads samfundet havde skubbet ham ned på, de måtte sige hvad de ville, det gjorde ikke summen i kisten under gulvbrædderne mindre. "Måske har jeg gravet min formue ned i den forbudte skov, hm?" Et let smil gled over hans læber da hun forlangte et kys på kinden, det virkede uskyldigt, særligt et sted hvor kropigerne godt kunne sidde på skødet, og fri af sit ægteskab havde han ikke de store kvaler ved at læne sig ind over disken og plante et kys på hendes kind så han kunne få det øl hans hals tørstede efter.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 20, 2017 21:43:19 GMT
Penelope var ikke hverken elegant eller fornem, men hun var koket på sin egen måde, flirtede med halvdelen af kroen og gjorde hvad der passede hende. Hun smilede, som Tristan kyssede hende på kinden og trak sig tilbage, før hun hev et krus frem og skænkede ordren op til ham, imens pengene gled ned i bæltepungen, hvor de hørte hjemme.
"Du må fortælle mig hvor du har gravet dine penge ned en dag, Mester Tristan," drillede hun med et smil. "Vi kan dele dem?"
Post by Tristan Flint on Feb 20, 2017 21:53:19 GMT
Tristan havde altid haft et godt øje til Vildsvinets lille kromutter. Ikke fordi han nogensinde havde skænket hende mange romantiske tanker, men hun havde altid været sød at kigge på. Hendes naturlighed fandt han ikke hos de fine fuldblodede frøkner han ellers havde kigget efter hele sit liv, og nu hvor det var endt i et ulykkeligt eventyr, var det som om han satte en smule mere pris på hendes kokede flirten. Veltilfreds tog han en tår af sin øl og rystede en smule på hovedet med et skævt smil. "De penge er til min hustru når hun en dag dukker op, og vores børn." Han nikkede bestemt, som om det ikke stod til at ændre. "Og jeg er ikke nogen Mester." Han havde lykkeligt glemt at rådet havde pålagt ham at tage en lærling og Mester Flint snart ville blive hverdag.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 20, 2017 23:03:06 GMT
Penelope fnøs muntert, før hun hævede et bryn af ham og lænede sig netop nok imod bardisken til, at give Tristan en glimrende udsigt til hendes fortrin, som kjolen åbnede sig lidt. "Kone og børn," sukkede hun. "Hvor kedeligt. Herinde er der så få, der mener, at de har den slags."
Hun smilede skævt. "Og hvad skal jeg så kalde dig? Farlige forbandelsesbryder?"
Post by Tristan Flint on Feb 20, 2017 23:32:20 GMT
Tristan løftede sit ene øjenbryn med et skævt smil, som hans øjne ikke kunne undgå at falde ned i hendes synlige kavalergang. Det var stadig tidligt nok på aftnen til at han høfligt lod som om han ikke kiggede, og alligevel stjal han et dybt blik da han tog endnu en tår af sin øl. "Farlige forbandelsesbryder Tristan har en særlig klang.." Han smagte lidt på det - og øllet, før han rystede lidt på hovedet og satte kruset fra sig. "Hvad med Flint som alle andre siger?" Selvom efternavnet gennem hans barndom havde syntes som en dårlig vittighed, var det gennem årene groet på ham, til han nærmest bar det med stolthed.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 21, 2017 0:26:50 GMT
Et skævt smil hvilede på Pennys læber, som hun slog et smæld med tungen. "Mester Flint," gentog hun, en anelse kælent, men mest af alt drillende. Hun lo, før hun tog en tår af sit eget krus med tynd øl og hvilede den frie hånd i siden.
"Jeg skal nok lade være med at spørge nysgerrigt til hvor dine penge bliver af, hvis blot du spenderer lidt af dem her hos mig."
Tristan smilede ganske fornøjet ved hendes tone, og drak endnu en tår af sin øl. På trods af den knebne pengesituation han pålagde sig selv, tegnede det til at blive en ganske glimrende aften, og for første gang i lang tid lod han ikke sig selv tynge af dårlige minder fra det forgangne år. I stedet lænede han sig en smule ind over disken, som han forsøgte at se kromutteren i øjnene, i stedet for at fæstne blikket ved hendes fortrin. "Jeg regner med at være her resten af aftnen. Dog ikke hvis du bliver ved med at flå mig. Der må være en forbandelse jeg kan hjælpe dig med at bryde." På trods af at han tænkte på ordene i deres egentlige betydning, kunne de let misforstås med hans forsøg på et kækt smil.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 21, 2017 14:27:42 GMT
Penelopes skæve smil voksede lidt, da forbandelsesbryderen lænede sig ind over disken og prøvede at være mere diskret. Hun selv tiltede hovedet lidt til den ene side og kneb øjnene en smule sammen over hans flirtende forslag.
"Mm. Nej," svarede hun dog, før hun fugtede læberne og selv lænede sig lidt ind over disken imod ham. "Men hvis du betaler lidt bedre og lader være med at brokke dig over priserne, kan det være du får lov til at gøre noget andet med din tryllestav..."
Post by Tristan Flint on Feb 21, 2017 14:47:43 GMT
Tristan blev et øjeblik ærgerlig da hun ikke gav ham mulighed for at bevise sit værd. Det var længe siden han havde fået opmærksomhed som den hun leverede fra andre end de lusede skøger der af og til hev fat i hans kappe, og han var derfor heller ikke helt sikker på hvordan han skulle reagere nu han rent faktisk gerne ville modtage den. Et var dog at få lov til at stirre ned i hendes kavalergang, noget andet var den tydelige henvisning der fandt vej til hans øregange. Han hostede en smule midt i den tår øl han havde været i gang med at tage, og mærkede blodet stige op i hans kinder som han forsøgte at genvinde fatningen. Han var smigret, men han brød sig ikke om at det kom an på hvor mange penge der skiftede hænder over disken. "Hvis jeg.." Han måtte hoste igen for at få den sidste dråbe øl ud af halsen, som hans kinders farve heldigvis blev skjult i den farve hele hans ansigt antog grundet den svage åndenød. "Hvis jeg nu starter med at lade være med at brokke migog i stedet komplimenterer min værtindes gode service, så føles det ikke som om.. Som.." Han kunne ikke få sig selv til at sige ordet skøge, det syntes han at hun var for pæn en pige til.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 21, 2017 15:25:46 GMT
Da Tristan tog voldsomt på vej over hendes bramfrihed, rettede Penelope sig op igen og undgik at blive hostet på med nød og næppe. Hendes bryn fløj lidt op, som hun betragtede hans røde ansigt og overvejede præcis hvor erfaren han var. Hun vidste, at han havde været gift en tid, men hustruen havde fået annulleret det og det kunne ske, at han slet ikke kunne få den op...
Lettere medlidende, trak hun igen på smilebåndet, før hun blinkede til ham. "Det er en start," konstaterede hun muntert, før hun rystede lidt på hovedet af ham. "Jeg har andre kunder, Flint. Pas på du ikke bliver kvalt, imens jeg er væk..."
Og med det, forlod hun ham og gik det lille stykke ned til et bord med en blandet flok, der var lige så tørstige som Tristan, men bedre til at betale og en af dem også mindre genert. I hvert fald fik hun et kærligt klap bagi som hilsen, da hun gik op imod baren igen.
Post by Tristan Flint on Feb 21, 2017 15:39:41 GMT
Tristan havde ikke aktivt opsøgt kvinder, siden Dymphna var vandret ud af hans hoveddør. Da han så den lille kromutter vimse væk, blev han dog for alvor klar over hvor meget han havde savnet deres nærvær. Mindre diskret end før fulgte hans blik hendes bagdel, før han i en hurtig vending tømte det lille glas med ildwhiskey, og opmærksomt fulgte Penelopes interaktion med den den lystige flok.
Da hun kom tilbage var også hans krus tomt, og smilet på hans læber en smule mere kækt, opildnet af øllet og konkurrencen fra det andet bord. "Kan du skænke mig et krus til?" Han havde mønterne klar da hun kom, og lod med vilje to knut ekstra glide over disken, med et lille charmerende smil.