Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Taran var efterhånden blevet vandt til at tage den lange tur mellem Devon og Hogsmeade. Som borgherre og overhoved havde han mange ærinder at løbe, men selvom hans smertende knæ ikke var enig, nød han at være i gang. Med en by overrendt af Hogwartselever og deres fremmede gæster var det dog besværligt at mase sig igennem de pakkede, sjappede gader. Stokken gled på de glatte sten, og han måtte bide tænderne sammen og stoppe op hver gang det skete. Da det skete for tredje gang på meget kort tid blev det hele lidt for meget. Den tunge sæk gnavede i skulderen, og der var stadig flere ting han skulle nå. Han gav ikke op, men i stedet gav han sig selv tid til en pause. På trods af at der ikke var overskud til at løbe de sidste to ærinder, var der overskud til at købe en dampende varm frugttærte i den nærmeste bod og synke ned på en fugtig trappesten med et dæmpet suk, hvor han med et lille smil tog duften af den varme tærte ind, og forsøgte at glemme de mange ting der lå ham på sinde.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 18, 2017 21:45:14 GMT
Ealasaid var ude på Hogsmeade weekend med sine veninder og havde egentlig en god dag, på trods af de rygter der florerede om hende og Edmund. At de var sande var der jo ingen der rigtig vidste, hun havde forsøgt at modsige alle dem der påstod at de var, men havde alligevel fået tilsendt en howler af sin mor. Det havde ikke været rart at sidde i Storsalen mens den råbte af hende. Det var helt tilfældigt at hun fik øje på Taran og på trods af hun var sammen med sine veninder, valgte hun at undskylde sig, for at gå hen til ham. Hendes blik hvilede en smule tøvende på ham. Hun var ikke sikker på om han havde hørt rygterne. Et svagt smil hvilede på hendes læber da hun nærmede sig og hun satte sig uden at vente på en invitation ved siden af ham på trappen. "Taran - tænk at støde ind i dig her." Sagde hun og smilede skævt til ham.
Post by Taran Weasley on Feb 19, 2017 13:16:34 GMT
Taran havde hørt rygterne. Med en søster der sladrede værre end en hel flok kammerpiger tilsammen var det kommet ham for ører at hans unge forlovede efter sigende gik og kyssede med den ene af Potterdrengene. Taran selv var ikke helt sikker på hvad han skulle tænke om det. Han kunne ikke lade være med at tænke at det var ondsindede rygter. Hans krigsplagede sind så stadig fjender overalt, og hurtigt havde det fået overbevist ham om at rygtet var startet af nogen der ville hans kommende ægteskab til livs. Det var den tanke der dominerede hans paranoide sind, som han kiggende tænktsomt frem for sig gumlende på frugttærten, og alligevel kunne han ikke undgå at tænke at Ealasaid måske havde brudt det løfte de havde svoret til hinanden under Burnettbrylluppet og havde fundete sig en kæreste på sin egen alder. Om det var skæbnen vidste han ikke, da den rødhårede pige i hans tanker materialiserede sig foran og pludselig sad ved hans side. Med en lille anstrengelse skubbede han de ubehagelige tanker væk, og blødte i stedet op i et smil. "Ealasaid." Han nikkede let, og tyggede helt af munden. "Jeg er ude og løbe et par ærinder. Jeg havde helt glemt af det var Hogsmeadeweekend. Det er en behagelig overraskelse." Han ville ikke konfrontere hende med rygterne lige med det første. Var der noget hold i dem håbede han at hun var ærlig nok til selv at fortælle ham det.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 19, 2017 14:59:04 GMT
Ealasaid smilede let til ham og lagde hovedet på skrå, mens hun strøg et lok af sit hår om bag øret. "Virkelig?" Spurgte hun uden reelt at være interesseret i hans svar. "Det er det vel. Jeg er i hvert fald glad for at se dig." Sagde hun og smilede en anelse skævt. "Men jeg er bare på Hogsmeade weekend, mine veninder kan nok vente, hvis du har lyst til at snakke lidt - eller har du for travlt?" Spurgte hun og mødte hans blik, mens hun blottede sine tænder i et bredere smil. Det virkede ikke som om han var sur på hende og derfor gik hun ud fra han ikke havde hørt rygterne. Det var kun godt, så behøvede hun ikke finde ud af hvordan hun skulle forklare sig.
Post by Taran Weasley on Feb 19, 2017 20:03:40 GMT
Taran sendte hende et lille smil og opgav resten af tærten for en stund. Han var oprigtigt glad for at se hende. Hvad han følte for sin kommende brud havde han endnu ikke helt besluttet sig for, men han nød hendes selskab, og hendes ærlighed. Det blå blik granskede hende diskret, som han alligevel ikke kunne lade de alvorlige rygter ligge, til gengæld virkede de ikke til at tynge den rødhårede heks. Han var ikke sikker på om det var et godt, eller et dårligt tegn, i stedet skyndte han at ryste på hovedet og flytte sig lidt så der var bedre plads på trappestenen. "Nej nej. Jeg sidder alligevel og nyder freden en smule." Han hentydede kort til tærten med blikket før han kiggede op på hende igen. "Ea.. Jeg har hørt nogle rigtig grimme rygter på det seneste. Vil du ikke være sød at fortælle mig hvad de handler om?" Han kiggede ingående på hende, med et let undskyldende smil. Han tænkte bedre om hende en at tro at hun ville bryde sit løfte.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 19, 2017 20:46:08 GMT
Ealasaid havde ikke regnet med at de skulle tale om det her, på åben gade og hun blev derfor en smule bleg, mens hun blinkede et par gange med øjnene. "Det er bare en eller anden dreng der tror jeg er helt vild med ham." Sagde hun og spidsede sine læber en anelse, mens hun undgik Tarans blik. "Jeg har forsøgt at afvise ham men han vil ikke lytte." Tilføjede hun og snoede en lok af sit hår rundt om sin finger, mens hun vendte ansigtet væk. Et eller andet sted følte hun at hun burde fortælle ham sandheden, men hun var så bange for konsekvensen at hun ikke kunne få sig selv til det. Specielt ikke her på gaden.
Post by Taran Weasley on Feb 19, 2017 23:13:11 GMT
Taran ville gerne stole på Ealasaid. Ligesom han selv var loyal og ærlig, forventede han også at finde det hos andre, men efter at have oplevet hvor grusomme mennesker kunne være når man klædte dem af ned til deres drifter var hans smukke tiltro til menneskeheden blevet lettere forpurret. Med fem søstre vidste han dog hvordan unge piger så ud når de forsøgte at skjule noget, og hendes undvigende blik og nervøse pillen ved sit hår gjorde ikke hans dårlige mavefornemmelse mindre. Forsigtigt rakte han ud, og drejede blidt hendes ansigt så de kunne se hinanden i øjnene. "Ea, jeg vil gerne have at du fortæller mig sandheden. Også selvom det måske ikke er det jeg gerne vil høre. Hvis vi skal giftes skal vi være ærlige med hinanden." Hans mave knugede sig sammen. Han vidste næsten hvad hun ville sige, og alligevel håbede han inderligt at hun kunne kigge ham i øjnene og fortælle ham at det bare var rygter.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 20, 2017 10:03:41 GMT
Ealasaid så ham modvilligt i øjnene da han drejede hendes ansigt og hun pressede tænksomt læberne imod hinanden. Hendes øjne blev langsomt en smule blanke og pludselig var det som om hun ikke kunne holde det ud længere. Hun havde været så urolig så længe, så bange for at det hun havde gjort ville nå hans øre og nu var det ligemeget. Alting var alligevel gået i stykker. "Jeg prøvede at afvise ham Taran.. Men så havde han slået sit ben og sagde at jeg var tarvelig og jeg.. jeg sagde til ham at jeg havde givet dig et løfte.. men hver gang så lytter han ikke og jeg.. har prøvet at undgå ham men det er så svært når han er så insisterende.. men ja jeg har kysset ham." Sagde hun mens hun hev efter vejret og var tæt på at græde.
Post by Taran Weasley on Feb 20, 2017 14:41:26 GMT
Noget inde bag det blå blik gik i stykker da hun kom til sin tilståelse. Han havde nærmest forventet at høre det hun sagde, og alligevel havde han håbet på noget andet. Hans mine strammede sig sammen. Det var ikke fordi hun fortalte ham at hun elskede en anden, det var nærmere endnu en påmindelse om hvor ung hun i virkeligheden var. Selvom det var mange år siden han havde gået på Hogwarts, kendte han godt typen som hun beskrev. Med en let hosten blødte han sit bebrejdende blik op, mens han kæmpede for at se Ealasaid som offeret og Potter som fjenden. Han havde dog svært ved at stille sig op overfor en syttenårig skoledreng, vel vidende at han sandsynligvis ville spise ham til morgenmad, selv i sin krøblede tilstand. Han blev opmærksom på hvor pinefuldt hans tavshed måtte være og rømmede sig igen, uden at fjerne hans hånd ved hendes ansigt. "Det.. Jeg kan selvfølgelig ikke tvinge dig til at elske mig.. Jeg havde bare.. Forstår du at jeg er skuffet?" Hans blik var nærmest undskyldende, men han havde svoret at være ærlig overfor hende.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 20, 2017 15:34:16 GMT
Ealasaid vidste ikke hvem hun elskede, hun vidste ikke hvad ægte kærlighed var, som en ung kvinde havde hun aldrig oplevet det når det var rigtig og hendes hormoner havde det med at få hende til at føle alle mulige ting hun ikke forstod. Tarans blik gjorde hende ked af det. Hun havde løjet for ham og det kunne hun aldrig tilgive sig selv. Hun ville bare gerne leve op til alles forventninger af hende, men der var så mange modstridende ting i hendes liv at hun ikke kunne få det til at gå op. "Men jeg elsker dig jo.. Jeg er bare en klovn og jeg forstår godt du er skuffet. Det er jeg også. Jeg er virkelig ked af det." Sagde hun og pillede lidt ved sin kjole, mens hendes blik hvilede på hendes hænder. Hun kunne ikke se hvordan han nogensinde kunne have tillid til hende igen. "Hvis du gerne vil ophæve forlovelsen så forstår jeg det godt." Tilføjede hun og så op i hans øjne med et ængsteligt blik.
Post by Taran Weasley on Feb 20, 2017 16:25:22 GMT
Oven i sin svage frustration over at blive forrådt, kunne Taran ikke lade være med at have ondt af den unge rødhårede pige ved hans side. Hendes fortvivlelse gav ham dårlig samvittighed, mens de modstridende følelser kun bidrog til at gøre ham rådvild. Han var ikke sikker på hvad han skulle sige til hende, og kiggede et par øjeblikke ned i sin tærte, mens han førsøgte at finde de rigtige ord. Han fortjente ikke så ungt et væsen. Han var gammel og plaget af krigen, men måske var hendes livlige sind netop det han havde brug for. Som han konkluderede det, kunne han dog ikke lade være med at overveje om han tvang hende ind i noget hun slet ikke var klar til. Han endte med at ryste på hovedet. Igen måtte han svare ærligt, det var det han ville bygge deres ægteskab på. "Jeg ønsker ikke at ophæve forlovelsen. Jeg kan godt lide dig Ealasaid, og jeg tror du vil være mig en god hustru. Spørgsmålet der ligger mig på sinde er blot om du vil giftes med mig? Det lader til at du stadig har meget du skal nå.. Mange unge mænd du skal nå at kysse." Han kiggede undersøgende på hende med sine blå øjne. På trods af at han havde fem søstre havde han aldrig været god til at tale med unge piger.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 20, 2017 16:42:17 GMT
Ealasaid kunne næsten ikke være i sig selv mens han blev tavs. Hun havde lyst til at skubbe til ham og få ham til at reagere, men i stedet sad han bare der og så ned i sin tærte. Hun ønskede han blev vred på hende, at han gjorde et eller andet, som gjorde ham usympatisk. Hun kunne ikke klare at være den eneste der var den onde her, men det så ud til at det var sådan det skulle være. "Hvordan kan du sige sådan noget? Hvordan kan du stadig lide mig? Jeg har lige sagt til dig at jeg har løjet og bedraget dig. Hvorfor er du ikke vred på mig? Jeg er en dum pige Taran, men jeg kan godt lide dig. Jeg forstår bare ikke hvorfor du kan lide mig." Sagde hun frustreret, men hævede dog ikke stemmen. Hun ville ikke have at enhver kunne høre dem.
Post by Taran Weasley on Feb 20, 2017 17:51:49 GMT
Tarans øjne spærrede sig en smule overrasket op ved hendes udbrud, og endnu engang fandt han sig selv mundlam. Han havde håndteret bjæffende hærfører der havde råbt ham ind i ansigtet, men stygge irske accenter, og alligevel fandt han det langt svære at forstå og reagere på ordene der kom ud af den unge skottes mund. Han havde næsten lyst til at ruske hende, som hendes lave tanker om sig selv stak i ham, men han behærskede sig, og smuldrede i stedet et par tærtekrummer mellem sine fingre. Han rømmede sig endnu engang, og sendte hende et mat smil. "Du er ikke dum.. Noget af det vigtigste i et ægteskab er at kunne tilgive.. Du har jo kun kysset ham i et svagt øjeblik ikke? Jeg kan ikke stjæle din ungdom fra dig bare fordi du skal være min hustru." Han vidste godt at det var lige præcis det der ville være sket hvis hun var blevet forlovet med mange andre, men han stræbte efter at være en bedre mand end de mange andre adelssønner.
Post by Ealasaid M. Weasley on Feb 21, 2017 14:13:12 GMT
Ealasaid sukkede lidt over hans ord og rystede på sit hoved, mest over sig selv og den dumme situation hun havde sat sig i. "Nej men jeg gav dig et løfte." Sagde hun og så ud mod gaden og betragtede mylderet af mennesker. "Du stjæler ikke min ungdom. Jeg har selv valgt at sige ja til ægteskabet så det er mit ansvar." Bemærkede hun selvom hun egentlig ville ønske at hun kunne frasige sig enhver form for ansvar over det der var sket. "Jeg er glad for du gerne stadig vil giftes med mig." Sagde hun og smilede en anelse til ham, selvom hun stadig ikke var helt glad for situationen. Det var ikke optimalt at have brudt sit løfte allerede inden brylluppet.
Post by Taran Weasley on Feb 21, 2017 15:18:40 GMT
aran sendte hende et lille smil. Han frydede sig ikke over hendes dårlige samvittighed, men han lagde nøje mærke til den. At hun angrede betød at hun fortrød hvad hun havde gjort. Han forsøgte at være glad for at hun blot havde kysset med Potter, og ikke udforsket andre sider af ham. "Og nu ved du hvordan det føles at bryde et løfte.." Han blinkede let til hende, og håbede at den dårlige samvittighed ville lære hende aldrig at gøre det igen. Endnu engang blev han mindet om hvor ung hun var, samt de livslektier hun stadig manglede at lære. "Hvis ham Potter bliver ved, skal jeg nok komme og fortælle ham at han skal holde sig væk, hm?" Han rakte forsigtigt ud og strøg hendes kind med et lille smil, selvom alvoren i hans øjne dog tydeligt fortalte at han mente hvad han sagde.