|
Post by Lionel Malfoy on Feb 19, 2017 20:55:28 GMT
Lionel vidste godt hvad svaret ville blive, men hans kæbe blev alligevel spændt, som hans tænder tyggede sammen og holdt på et instinktivt, verbalt angreb. Hans indre kogte, som faderen trak hans fejlede forsøg på en arving ud af skabet og dinglede det foran ham. Det kunne han umuligt handle på. I stedet holdt han blikket rettet imod sin lillebror.
"Du har tænkt dig at gøre ham til en tjener?"
|
|
|
Post by Nicholas Malfoy on Feb 19, 2017 21:40:50 GMT
Nicholas trak på de aldrende skuldre. Han havde ingen ide om hvad der foregik inde i sønnen, hvilken skam han havde taget og gnedet ud i hans ansigt. Han havde den opfattelse at de to var ens. Forestillingen blev holdt intakt, som han betragtede det faste ydre. "Jeg har tænkt mig at drage nytte af det hoved han trods alt er blevet velsignet med. Du er min ældste søn Lionel. Du vil altid være min arving." Han lagde en hånd på den unge mands skulder. Han havde aldrig lagt skjul på at han havde en favorit blandt sine børn. "Men du må forstå at vi ikke kan tabe ansigt udadtil, sandsynligvis bliver Paxtons ægteskab ren pro forma. Jeg vil ikke lade dig være barnløs for evigt, hvis din hustru forbliver gold, finder vi dig en ny." Han nikkede let og slap skulderen igen. Han havde før udskildt medlemmer af familien, og blev det nødvendigt ville han gøre det igen.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Feb 19, 2017 22:38:47 GMT
Lionel lyttede halvhjertet til sin faders snak om Paxton og lod ham gribe sin skulder, indtil emnet skiftede. Bleg i ansigtet, tog han et skridt bagud og væk fra Nicholas.
"Hvad taler du om?"
|
|
|
Post by Nicholas Malfoy on Feb 19, 2017 23:37:27 GMT
Nicholas havde regnet med at sønnen ville følge hans tankegang. Som de to dråber vand han anså dem for at være, burde det være indlysende hvad han hentydede til, og dog havde han intet imod at forklare. "Hvis Lady Malfoy ikke føder en søn, kan du blive enkemand. Det er ikke ideelt, men det burde ikke være et problem at finde en ny. Dit blod skal ikke gå til spilde for at du kan blive gammel med dit lille aquitanske nips. Tænk hvor vi havde været i dag hvis din farbror Rubeus ikke var kommet ud for en ulykke." Nicholas havde aldrig udpenslet sin vej til pladsen som familiens overhoved for Lionel, og dog lagde han heller ikke skjul på det. Hans søn måtte lære at han måske en dag ville blive nødt til at tage det samme svære valg for familiens bedste. Hans ansigt var derfor også upåvirket af den løsning han foreslog, som han stod rank ved siden af sønnens anseelige blodplet.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Feb 19, 2017 23:59:19 GMT
Raseri var den første følelse der greb Lionel og den blev hængende. Han var hvid i ansigtet af den, som Nicholas gladeligt uddybede og tilføjede til en familiefortælling, som ikke var hans søn fuldstændig fjern.
Det mindede ham dog om, at hans fader ikke ville tøve med at lægge handling bag truslen og han måtte trykke neglene hårdt ind imod sin egen håndflade for at undlade at sige noget, som han ville fortryde senere. I stedet var han komplet tavs, som han stirrede på det menneske han selv frygtede mere end noget andet at blive.
|
|
|
Post by Nicholas Malfoy on Feb 20, 2017 0:27:52 GMT
Nicholas havde ikke forventet indvendinger fra sønnen. Han var ingen empatisk mand, og kunne ikke sætte sig i hans sted. Det var utænkeligt at forestille sig at hans egen fader havde foreslået ham at skille sig af med Deana, på den måde var han stærkt dobbeltmoralsk, da det i så fald nærmere ville have faldet ham ind at skille sig af med faderen. Han nikkede i stedet til ham en enkelt gang, det var ikke altid at han følte de to behøvede ord. Alligevel åbnede han munden, lidt for glad for at høre sig selv tale. "Jeg ved at du ligesom jeg vil gøre det rigtige når tiden kommer. Forstå at jeg blot forsøger at købe dig tid ved Paxtons ægteskab."
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Feb 20, 2017 0:36:02 GMT
Lionel blev stødt mere og mere overbevist om, at han ikke var som sin fader. At han med sine spirende overvejelser tværtimod var langt mere som ham end han måske nogensinde havde overvejet, faldt ham ikke ind. Han var klar til at gøre snart sagt hvad som helst for Marie, men han gav ikke udtryk for dette, som han tavst betragtede Nicholas Malfoy bræge.
"Jeg vil gå ind og se til ham," konstaterede han følelsestomt. Han havde ellers nok af dem. Følelserne.
|
|
|
Post by Nicholas Malfoy on Feb 20, 2017 0:44:57 GMT
Selvom Nicholas i sin tid selv havde sørgtet for at hjælpe ham af dage, vidste han godt hvordan det var at have en broder. Da Lionel undskyldte sig, sagde han derfor heller ikke noget til det, men nikkede i stedet blot til en start, og kiggede endnu engang misbilligende ned på den røde plet. "Undgå at fortælle det til din moder. Hun har bekymringer nok som det er." Deana var sandsynligvis det eneste menneske hvis følelser Nicholas oprigtigt bekymrede sig om, og han var af den klare overbevisning at hendes kvindelige sind ikke behøvedes at blive bebyrdet med sønnens udskejelser. I stedet ville han sørge at vride armen om på den husalf der skulle bruge resten af natten på at vaske blod ud af det dyre gulvtæppe.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Feb 20, 2017 0:53:19 GMT
Lionel gav et enkelt nik som reaktion, men formåede ikke at svare med ord. Han var opfyldt af både væmmelse og raseri, som han forlod biblioteket og søgte imod Paxtons værelse. Lillebrodere sov, utvivlsomt, men det var uden konsekvens. Det havde kun været en undskyldning for at komme væk. Lukket
|
|