|
|
Post by Willow Shacklebolt on Feb 15, 2017 15:44:50 GMT
Efter aftensmaden havde Willow tænkt sig at gå igang med opgaven om Misteltenens effekter i eliksirer, derfor havde hun placeret sig nede i et hjørne i opholdsstuen med en stor bog og et pergament. Indtilvidere havde hun dog kun formået at skrive titlen på sin opgave. Hun var ikke helt sikker på hvordan hun skulle begynde og var i stedet gået igang med at tænke over om Agneta mon havde haft ret i det om Callum. Kunne hun i virkeligheden få en bedre mand end ham? Men hun kunne jo godt lide ham - det var jo derfor de var sammen? Han fik hende jo til at føle sig helt ør i hovedet. Alting var en smule forvirrende og hun kunne ikke fokusere. Derfor ende hun med bare at sidde og stryge fjerpennens bløde side hen over sin kæbe. |
|
|
|
Post by Edmund Potter on Feb 15, 2017 15:52:19 GMT
Edmund trådte ind i opholdsstuen med en taske fyldt med bøger og alle intentioner om at slå sig ned og få lavet det hjemmearbejde, der skulle afleveres de næste par dage. Hans blik faldt dog på en temmelig distraheret Willow, der sad og så ud som om hun havde fået kastet confundo på sig.
Han udskød planerne en anelse, mentalt sikrende sig, at der var tid, før han slog sig ned overfor hende med et sigende blik, uden at sige noget. De lyse øjne sagde rigeligt. Hvad er der i vejen med dig?
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Feb 15, 2017 16:03:11 GMT
Willow var så optaget af sine tanker at hun ikke opdagede hun havde selskab, før Edmund valgte at sætte sig ned. Hun rettede sig lidt op satte pennen ned i dens holder inden hun vendte blikket mod ham.
Hun himlede lidt med øjnene over hans blik og løftede derefter sine øjenbryn.
"Agneta og jeg er blevet uvenner." Sagde hun og så ham så i øjnene.
"Hun mener Callum er et dårligt valg for mig." Tilføjede hun, parat til at forsvare sig selv for Edmund.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Feb 15, 2017 19:16:22 GMT
Edmunds ene bryn gled op, som Willow himlede med øjnene. Han betragtede hende ubekymret og ventede på at hun selv fik munden på gled, før han ellers reagerede.
Da hun åbnede op, blev udtrykket i hans ansigt dog ikke mere imponeret. Han kneb øjnene en anelse sammen og måtte tænke en tid, før han koblede navnet Callum sammen med nogen. Da det skete, rynkede han dog lidt på næsen.
"Slughorn?" Han så skeptisk ud. "Er han overhovedet et valg?"
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Feb 15, 2017 19:31:56 GMT
Da både Edmund og Agneta virkede som om de ikke brød sig om Callum, begyndte hun at blive en smule usikker. Agnetas mening kunne hun ikke tage seriøst, hun kunne ikke se længere end sin egen næsetip og var desuden en smule dum. Edmund på den anden side, så Willow en smule op til.
"Det er ikke fordi der står utallige andre bejlere og venter udenfor min dør." Sagde hun og sukkede opgivende.
"Synes du ikke om ham?" Spurgte hun og løftede spørgende sine øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Feb 16, 2017 19:41:12 GMT
Edmund trak en anelse på smilebåndet over hendes konstatering om bejlere. Han havde nær sagt, at hun kun var seksten år, men hun tog ikke fejl af, at meget blev afgjort netop nu. Ealasaid var også kun sytten.
Til gengæld blev han alvorlig igen, som han rynkede lidt på næsen og trak på skuldrene. "Han er ikke rigtig fuldblods," bemærkede han, selvom det var så godt som. Der var andet, der var værre. "Og han er useriøs. Hvad vil han overhovedet med sit liv? Hvordan skulle han kunne forsørge dig?"
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Feb 17, 2017 13:03:48 GMT
Willow forsøgte meget hårdt på at finde frem til et svar på hans spørgsmål, men mens hun sad og tænkte, var der ikke noget der dukkede op. Til sidst sænkede hun sit blik, med et ukarakteristisk opgivende blik.
"Jeg ved det ikke." Sagde hun og så ned på sine hænder.
"Ved du da allerede hvad du vil med dit liv?" Spurgte hun og så op med et oprigtig nysgerrigt blik i sine øjne.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Feb 19, 2017 15:21:17 GMT
Edmund rankede sig ved Willows spørgsmål og hans bryn trak sig minimalt sammen. "Selvfølgelig," kunne han også konstatere uden tøven. "Jeg skal være helbreder." Han så indgående på den jævnaldrende klassekammerat.
"Men Slughorn er allerede færdig om et par måneder. Og karrieredagen er lige om lidt. Hvis han virkelig ikke aner hvad han vil nu, så ender han jo med et eller andet luset arbejde på Det Glade Vildsvin eller med at røve folk på landevejen. Vil du virkelig forloves med sådan en? En taber?"
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Feb 19, 2017 19:27:48 GMT
Willow havde aldrig tænkt på det på den måde, at han var en taber. Callum var ikke en type som Edmund nej, men han havde noget andet som hun godt kunne lide. Måske var det bare, at han godt kunne lide hende.
"Nej. Det vil jeg ikke." Sagde hun selvom det ikke ligefrem gjorde hende glad.
"Skal du være helbreder? Hvad med apoteket?" Spurgte hun og så nysgerrigt på ham.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Feb 19, 2017 19:44:28 GMT
Edmund var ikke ubehagelig, som han talte til Willow. Han gjorde i hvert fald absolut intet forsøg på at være det. Til gengæld talte han ud fra ren logik, som han selv så det. Hvis ikke man gjorde noget for sig selv, så ville man ende med at være et nul. Især når man ikke havde noget at arve, som han kun ville have, hvis hans far besluttede sig for det.
Et mindre fnys forlod ham da også ved hendes spørgsmål. "Ja, hvad med det?" Han hævede begge bryn. "Hvis fader lader Elphias arve, så står jeg uden en knut." Et lille smil trak i hans mundvige. "Men jeg vil heller ikke have det. Jeg vil være landets bedste helbreder. Er du klar over hvilken magt det giver?"
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Feb 19, 2017 20:03:15 GMT
Willow havde aldrig tænkt på helbredelse på den måde og hun rynkede derfor sit ene øjenbryn en smule tænksomt.
"Altså.. fordi man kan komme i kontakt med meget vigtige mennesker hvis man er dygtig?" Sagde hun og mødte hans blik.
"Eller fordi du er herre over liv og død?" Tilføjede hun og så undersøgende på ham. Edmund var aldrig kedelig at tale med, på det punkt var han mere interessant end den løve hun fjollede rundt med.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Feb 19, 2017 21:26:25 GMT
Edmund smilede, som han trak på skuldrene. Han svarede hende ikke uddybende, slet og ret fordi det passede ham at lade være, men strakte sig i stedet en anelse og kørte en hånd igennem det mørke hår.
"Hvem har du selv tænkt dig at tale med på karrieredagen?"
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Feb 19, 2017 21:32:45 GMT
Willow betragtede ham undrende mens han strakte sig og blev en smule forvirret over han ikke svarede, men i stedet valgte at stryge fingrene gennem håret. Det virkede som om at han mente han var lidt for ophøjet til at han behøvede at svare.
"En eliksirmester." Sagde hun og rettede sig lidt op, mens hun så flygtigt på ham.
"Jeg vil gerne studerer eliksirer." Sagde hun og lagde armene over kors mens hun betragtede ham med et skarpt blik. Hun var stadig fornærmet over han ikke gad svare på hendes spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Edmund Potter on Feb 19, 2017 22:15:32 GMT
Edmund, der havde svaret med et simpelt skuldertræk, lyttede afslappet til Willow. Hans mundvige krøllede lidt op over svaret, før han nikkede en enkelt gang og undlod at kommentere på hvor få kvindelige eliksirmestre der var.
"Og når du så er blevet færdig med det, skal du så forsørge Slughorn?"
|
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Feb 19, 2017 23:02:23 GMT
Willows øjne blev en smule blanke over Edmunds hånende ord, måske var de ikke ment sådan, men hun blev ret intenst såret.
"Nej. Jeg har ombestemt mig. Jeg vil ikke være sammen med ham." Sagde hun uden at tænke sig om og løftede sin hage.
"Så må mine forældre bare finde sig i at jeg aldrig bliver gift." Tilføjede hun og så Edmund i øjnene med et beslutsomt blik.
|
|
