|
Spil
Feb 13, 2017 22:31:46 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 13, 2017 22:31:46 GMT
Rosamunds ene øjne klemte sig sammen i en lille tic over Paxtons afslappede smil og lidt gale ord. Hun tog en dyb indånding og beroligede sine nerver en smule.
"I det mindste får du ingen problemer med at virke vanvittig," konstaterede hun tørt. "Det bedste ville være, hvis du offentligt angreb mig. Måske til næste Hogsmeadeweekend."
|
|
|
Spil
Feb 13, 2017 22:52:32 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 13, 2017 22:52:32 GMT
Paxton var ikke specielt glad for at hun fornærmede ham og det fik ham ikke ligefrem til at være mere villig til at udføre hendes ønske. "Den udgave kan jeg ikke gå med til. Den vil ødelægge resten af mit liv." Sagde han og gled længere ned i sin stol. "Jeg har besluttet mig for ikke at blive som min fader og at lade som om jeg er det offentligt er meget modstridende." Påpegede han med et neutralt ansigtsudtryk. Han havde troet at det kun skulle være noget der involverede hendes bror.
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 13:41:49 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 14, 2017 13:41:49 GMT
Rosamunds bryn løftede sig en anelse og hun betragtede Paxton med en hvis undren. "Du har netop sagt, at du ikke har noget at miste," pointerede hun tørt. At han ikke var særlig kvik var ingen overraskelse, men det var alligevel temmelig skuffende, at hun skulle forestille at være tilfreds med at blive gift med ham.
"Dét er meget modstridende." Hun rankede sig en anelse i stolen. "Hvis du kun gør det privat, når det aldrig til min bror. Og så kan det være komplet ligegyldigt."
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 14:07:05 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 14, 2017 14:07:05 GMT
"Jeg bliver gift med en jeg ikke ønsker ligemeget hvad jeg gør." Sagde han og betragtede hende med et ærligt blik. "Så egentlig, får jeg ikke så meget ud af at opføre mig som en galning på åben gade." Sagde han og rynkede sine øjenbryn. "Hvad hvis du opførte dig som en galning?" Foreslog han og betragtede hende afventende.
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 15:11:42 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 14, 2017 15:11:42 GMT
Rosamund måtte konstatere, at hun havde fejlvurderet situationen. Det slog hende dog ikke ud og hun rynkede blot panden den mindste smule, før hun foldede hænderne i skødet og smilede en ganske lille smule, uden at det nåede de lyse øjne.
"Jeg har, modsat dig, alt at miste," konstaterede hun simpelt. Det havde været hans egne ord. "Du ville derimod have muligheden for at gøre din far rasende." Hun fugtede læberne en anelse. "Er det virkelig ikke noget, der tiltaler dig?" Nicholas Malfoy var en ubehagelig mand. Hun ville nyde en provokation af den art.
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 15:46:25 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 14, 2017 15:46:25 GMT
Paxton havde på fornemmelsen at deres plan ikke ville komme til at virke, men hendes argument fik ham alligevel til at få blod på tanden. Hans fader ville blive vred ja og sikkert straffe ham langt værre end han nogensinde havde gjort. Det var dog det værd også fordi det ville gøre Rosa glad. "Ah.. Der fik du mig." Sagde han og smilede skævt. "Hvordan skal jeg så angribe dig?" Spurgte han og lænede sig frem med et lettere drillende blik i sine øjne.
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 16:08:47 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 14, 2017 16:08:47 GMT
Pletskud. Rosamund frydede sig en smule, men lod det ikke vise sig, på det dybt neutrale ansigtsudtryk. Hun fyldte dog lungerne med luft, imens en plan så småt formede sig.
"Det må være realistisk. Så vi bør følges til Hogsmeade, som om vi forsøger, at lære hinanden at kende." Hun så på ham for at se om han var med. Det var en seriøs fare, at han ikke ville fatte nok til at gøre det rigtigt. "Så kan vi komme op og skændes lige udenfor De Tre Koste og du kan pande mig ned og sige "Gør som jeg siger, dumme tøs"?"
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 16:19:05 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 14, 2017 16:19:05 GMT
Paxton nikkede langsomt over hendes forslag til den første del af planen, men derefter løftede han lettere skeptisk et øjenbryn. "Det er ikke rigtig ligesom min fader, hvis du gerne vil have det skal være troværdigt, så skal det være en smule mere raffineret." Sagde han og så overvejende på hende. "Og jeg har ikke lyst til at slå dig. Tro det eller ej." Bemærkede han. "Jeg kunne bare svine dig til. Vold er ikke altid fysisk. Vil din bror gerne have du får en mand der synes du ikke er noget værd?" Sagde han og lagde hovedet let til den ene side.
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 17:22:52 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 14, 2017 17:22:52 GMT
Rosamund løftede et enkelt bryn spørgende, før hun fnøs en anelse og hendes pande fik et par rynker af at tænke over hans konklusion og spørgsmål. "Nej," konstaterede hun som det første, inden hun fortsatte lidt efter. "Hvad ville du foreslå vi gjorde i stedet?"
Hun vidste ikke ligefrem om han havde nogen gode bud - tvivlede en hel del - men der var ingen grund til ikke at lytte til ham til en start.
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 17:39:15 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 14, 2017 17:39:15 GMT
Paxton satte sig op i stolen og begyndte at vippe på den, mens han kløede sig tænksomt på hagen. "Hvad hvis vi optrapper situationen langsomt og jeg blot opfører mig meget truende? Og hvis jeg så til sidst trække min tryllestav? Jeg lover jeg nok skal lade være med at skade dig, men det hjælper nok hvis du virker meget bange." Foreslog han og lod stolebenene falde ned på gulvet igen mens han så spørgende på hende.
|
|
|
Spil
Feb 14, 2017 21:57:02 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 14, 2017 21:57:02 GMT
De lyse bryn trak sig lidt sammen, men Rosamund lyttede og måtte indrømme, at det ikke lød direkte dumt. Det lød til gengæld mere eller mindre som om han ville komme til at opføre sig, som hun næsten kunne forestille sig at hans far gjorde. Hvis det ikke var ham imod alligevel, var hun dog ikke den der protesterede.
Hun nikkede i stedet langsomt. "Hvordan truende?"
|
|
|
Spil
Feb 15, 2017 11:52:41 GMT
Post by Paxton Malfoy on Feb 15, 2017 11:52:41 GMT
Paxton rynkede tænksomt sine øjenbryn og kløede sig let på hagen, mens han overvejede hvad hans fader plejede at gøre. "Det vigtigste er at have en speciel fremtoning. Min fader har den form for udstråling, jeg har den ikke selv, men jeg har set ham bruge den nok til at kunne genskabe den." Sagde han og kneb øjnene tænksomt sammen. "Et direkte blik. Ret ryg. Ingen sans for personlige grænser. Ord - masser af ubehagelige og kontrollerende ord." Forklarede han og skar en diskret grimasse.
|
|
|
Spil
Feb 15, 2017 15:05:59 GMT
Post by Rosamund of Burgh on Feb 15, 2017 15:05:59 GMT
Mod sin vilje mærkede Rosamund sig selv acceptere, at Paxton rent faktisk vidste hvad der ville virke. Samtidig kunne hun ikke helt undgå at føle et stik af sympati for et barn, der var vokset op med sådan en far. Selv havde hun haft gode forældre og selvom hun nu var alene med Henry, så huskede hun sin barndom som tryg og god. Paxton kunne umuligt have haft det på samme måde. Hun nikkede en anelse fraværende, før hun selv fortsatte med idéer og bryggede videre på en plan, som de kunne sætte i spil næste gang de begge var i Hogsmeade. Lukket
|
|