|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 7, 2017 21:49:47 GMT
En uge efter Kofoworade var stødt ind Edina befandt han sig igen på de tre koster, efter aftale. Han havde placeret sig ved et af bordene i nærheden af væggen og sad nu blot og ventede på at hans aftale skulle dukke op.
I ugen der var gået, havde han haft en del tid til at vænne sig til tanken, og alligevel syntes det ikke at være nok. Men det var ikke noget han kunne vente på, for så kunne han muligvis vente for evigt, og i sidste ende var det vigtigere for ham at han udnyttede muligheden for at tale med hende nu han befandt sig i området.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 8, 2017 20:30:56 GMT
Edina var en fattet, rolig kvinde, der havde styr på sine ting og sjældent gik i panik. På vej ind på De Tre Koste, slog hendes hjerte dog ganske insisterende hårdt i brystkassen og hun havde ondt i maven.
Hun var løbet fra Kofoworade i mere end ti år, selvom hun ikke selv ville beskrive det sådan. Nu gik hun frivilligt ind i løvens hule.
Da hendes blik faldt på ham, var hun helt tør i munden, men hun passerede afstanden og slog sig uceremonielt ned overfor ham. Det yderst flygtige forsøg på et smil var lettere anstrengt og svandt hurtigt ind, som hun selv sank ned i stolen og blikket flakkede over ham. Hun var ellers ikke stille af sig, men lige nu var hun tavs.
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 13, 2017 22:25:09 GMT
Kofoworade lyste op i et smil da Edina kom og satte sig ned overfor ham. Hendes måde at gøre det på, samt stilheden der fulgte, forekom ham dog ganske ulig hende og fik ham til, i et kort øjeblik, at overveje om det måske havde været en fejl at aftale et møde.
Han lod sig dog ikke kue af dette og lagde derfor ud. "'Aften Dina. Skal du have noget at drikke eller spise?" Der var en hvis munterhed i hans stemme. Han så ingen grund til at starte aftenen ud med nedtrykt mine, det mistænkte han der for at være rig mulighed for senere.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 13, 2017 22:39:04 GMT
Edina havde ikke følt sig så akavet omkring et andet menneske i ganske lang tid. Hun lod sig dog løse lidt op, da først Kofoworade atter engang tog hendes kælenavn i brug og tydeligt hintede til, at der ikke var dårligt blod imellem dem. Et svagt, men ægte smil vandt frem og hun fyldte lungerne med luft, som hun rankede sig en anelse.
"Jeg ville ikke sige nej til et bæger øl. Har du prøvet det?"
Velbevandret - for mange år siden - i de drikke de fik langt sydpå, vidste hun også at øl ikke var iblandt dem. Hendes blik flakkede lidt over hans ansigt, som det gik op for hende, for første gang, at det var engelsk de talte og ikke bantu. Det havde ellers været sproget hun først havde lært ham at kende i. "Hvornår lærte du engelsk?"
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 14, 2017 21:05:52 GMT
Ved det første spørgsmål så Kofoworade en smule undersøgende på hende. "Ja. Jeg har været her i en del måneder, efterhånden," bemærkede han en smule henkastet, uden nogen egentlig intention om at uddybe.
Han skulle også lige til at rejse sig for at anskaffe bryggen da hendes andet spørgsmål faldt og han hævede øjenbrynene en smule. "Et halvt, måske et, år før afgangen hertil. Man må jo kunne begå sig. Vil du hellere tale bantu? Kan du stadig?" Selvom han havde vænnet sig til at tale en del engelsk, var hans bantu stadig betydeligt mere ubesværet, sjovt nok, hvilket også var tydeligt i hans udtale i spørgsmålene han netop stillede på det.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 14, 2017 22:24:03 GMT
Edina smilede instinktivt over sproget, helt uden tanke før det. Hun blinkede en enkelt gang, før hun nikkede og trykkede læberne en anelse sammen. "Lidt," mindedes hun. Det var mange år siden og hun havde ikke talt bantu siden.
"Du er anderledes i bantu," fik hun konkluderet, imens hun tog sig lidt til halsen for at signalere, at det var hans stemme, der var anderledes.
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 15, 2017 21:08:55 GMT
Kofoworade kom til at grine over Edinas bemærkning og stoppede den ikke men klukkede derimod varmt videre, indtil det naturligt tog af.
"Jeg kunne sige det samme om dig," svarede han og imiterede den måde hun havde taget sig til halsen på med et bredt smil. Kort efter havde han dog rejst sig og lagt hånden på hendes skulder. "Øl?" sikrede han sig, inden han vendte kroppen i retning af udleveringen, vandrede derop og først vendte tilbage igen da han havde skaffet forsyninger.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 16, 2017 20:07:55 GMT
Kofos latter gjorde Edina varm i kroppen, selvom hun fornægtede, at det skulle have nogen betydning. Hun smilede dog; kunne slet ikke lade være, og slog blikket kort ned over hans svar. Da han lagde hånden på hendes skulder, så hun op med et kort nik og intet andet svar.
Han havde tydeligvis let ved interaktionen. Hun var derimod ikke helt sikker på, om det gjorde det nemmere eller sværere for hende selv. En øl kunne dog umuligt skade. Da først der stod et krus overfor hende, tog hun med det samme en solid tår. Hun havde aldrig været et pænt nips, der ventede eller tog små, delikate tåre.
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 16, 2017 21:08:25 GMT
Kofoworade vidste ikke helt hvad han skulle sige, selvom han teknisk set havde haft lidt tid til at tænke over det, og benyttede derfor øjeblikket til at tage en står tår af øllen, efter at have sat sig ned igen. Efter at have vænnet sig til smagen over de sidste måneder havde han det absolut fint med drikken, der bestemt var bedre end ingenting.
Da han sænkede glasset igen smilede han til hende igen. "Bor du så i nærheden?" fortsatte han i bantu med det første spørgsmål til hvilket der dukkede en undren op i hans bevidsthed.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 16, 2017 23:03:42 GMT
Edina var mere eller mindre stum, men hun havde heldigvis øllen til at holde sig optaget, indtil Kofo sænkede sit krus og så på hende. Et skævt smil trak op i hendes mundvige over spørgsmålet, før hun rystede på hovedet. "Jeg bor i den anden ende af landet," svarede hun, en smule mere afslappet og desuden på engelsk, fremfor bantu.
"Jeg kommer her mest for at se venner og min lillesøster. Hun er flyttet herop med sin datter for ikke så længe siden." Edinas fingre lukkede sig om kruset, men hun løftede det ikke igen. "Hvordan bor I? På Hogwarts...?"
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 18, 2017 11:03:16 GMT
Kofoworade lyttede interesseret til svaret og var mere eller mindre klar til at spørge yderligere ind, da Edina kom ham i forkøbet med et spørgsmål. Det at hun var mere stille denne aften end han havde været vant til, betød at han umiddelbart havde forberedt sig på at holde samtalen kørende med lidt mere indsats, og af den grund fik hendes spørgsmål et smil frem på læberne.
"Vi bor i et telt. Det minder lidt om Uagadou." Han kunne ikke helt finde ud af hvilket sprog han skulle benytte og skiftede derfor som det føltes rigtigt.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 19, 2017 16:02:06 GMT
Det var ikke med vilje, at Edina havde været så stille. Men hun kom efter det. Hun var sjældent videre tilbagetrukket af sig, selvom hendes dybere følelser var rimelig dybt begravet. Det var en udfordring at finde ud af hvordan hun skulle opføre sig overfor Kofo, for han kendte hende for godt, selvom hun siden havde ændret sig og han utvivlsomt det samme.
Da først han smilede, trak hun dog vejret dybt ned i lungerne og nikkede interesseret. "Minder om Uagadou?" Hendes bryn trak sig en smule sammen. "Hvordan?"
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 19, 2017 22:06:57 GMT
"Selve teltet minder, udefra, visuelt om bjerget," svarede han og betragtede hende, i tvivl om hvorvidt han overhovedet ville kunne forklare det bedre. Og alligevel gav han det et forsøg. "Vi har endda skyer for foden," tilføjede han grinende.
Han stoppede dog hurtigt for at tage en tår øl. "Men jeg er egentlig mere interesseret i at høre hvordan du bor. Det er trods alt lidt mere permanent, antager jeg. Er det ligesom Hogwarts? Eller mere som her?"
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 19, 2017 22:42:19 GMT
Edina anstrengte sin fantasi for at forestille sig et telt, der vitterligt mindede om Uagadous imponerende ydre og blinkede, da han nævnte, at der var skyer for foden. Det var lige før hun bad om at se det, da han tog ordet igen og fik hende på andre tanker. Hun smilede antydningsvist og en smule muntert.
"Tror du, at jeg bor på et slot?" Hendes mundvige trak lidt mere op. "Det er mest som her. Et lille hus for mig selv."
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 23, 2017 21:06:21 GMT
Edinas udtryk ved det opklarende spørgsmål fik Kofoworade til at smile. Det var ikke lige størrelsen han havde haft i tankerne, men mere noget visuelt, og dog kunne han godt se det lidt morsomme i det - særligt da hun uddybede at det nærmere var det modsatte af Hogwarts.
"Er du glad for det?" spurgte han og drak en smule af øllen dog uden at kunne se væk fra hende. Det var som om han måtte udnytte hvert eneste sekund i tilfælde af at hun skulle forsvinde igen.
|
|